Asynkron

Ordet stammer fra græsk, hvor "a" betyder ikke, "syn" betyder fælles, og "kron" (af chronos) betyder tid. Betegnelsen asynkron anvendes for hændelser, hvis tidsmæssige sammenhæng ikke kan henføres til en fælles årsag. Modsætningen til asynkron er synkron. Ordet benyttes især inden for data- og telekommunikation, se asynkron transmission.

I forbindelse med protokoller kan asynkron endvidere være et udtryk for, at protokollens parter kan handle spontant og uafhængigt af hinanden. F.eks. er den mest udbredte anvendelse af HDLC den såkaldte balancerede asynkrone response mode. Se LAPB.

Også på højere niveauer i en kommunikation benyttes begrebet asynkron, når parterne "selv kan tage initiativer" uafhængigt af fælles tidsmæssige rammer.

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen