Array
Beskriver et sæt ens dataelementer, hvor hvert enkelt element kan identificeres ved navnet på sættet (arrayet) samt elementets position i arrayet. F.eks. kan en total for hver måned i et år beskrives i et array med navnet MDTOTAL, indeholdende 12 dataelementer. Totalen for maj angives således som MDTOTAL(4) eller MDTOTAL[4]; firtallet skyldes at mange programmeringssprog nummererer det første element som nummer 0, og derfor får det femte element nummer 4. Nummereres der fra 1, skal der i stedet anvendes 5.
I programmeringssprog er arrays som ofte éndimensionale, dvs. elementets position angives med ét tal, men de kan sagtens have to eller flere dimensioner, hvor elementets position angives med et sæt af tal. I matematikken kendes tilsvarende strukturer, f.eks. én-dimensionale vektorer og to-dimensionale matricer.
