Anti-aliasing

Betegnelse for en teknik inden for grafik og billedbehandling, som helt eller delvis kompenserer for, at skrå linier på en rasterskærm eller printer fremtræder trappeformede eller at tegnede trådnet delvist forsvinder som konsekvens af aliasing. En udbredt teknik består i at tildele pixler, der er beliggende på kanten af en skrå linie, farve eller gråtoneværdier imellem liniens og baggrundens. Såfremt en pixel opfattes som et punkt med en vis arealmæssig udstrækning, giver det mening at tale om, hvor stor en procentdel af pixelen som tilhører linien, og hvor meget som tilhører baggrunden. Ved hjælp af denne fordeling kan man beregne, hvilken værdi pixelen bør have.

[[Image:antial.gif|thumb|Signalet samples med for lav frekvens, og ved rekonstruktion ud fra de samplede værdier fås i dette tilfælde et jævnt stigende signal, på trods af at det originale signal har en faldende gennemsnitsværdi overlejret med højfrekvente variationer]]

Anti-aliasing er særdeles effektiv til at forbedre det subjektive indtryk af rastergrafik og giver ofte lige så gode resultater som dem, der opnås ved brug af meget højere - og dyrere - opløsning, men resulterer dog i let slørede billeder. Teknikken kræver imidlertid, at hver pixel kan tildeles rimeligt mange værdier (mellem 256 og 16 mio. gråtoner/farver), og kan således ikke anvendes til egentlig sort/hvid vektorgrafik ligesom monokrom printere heller ikke er velegnede. Metoden er ganske beregningstung, men dette er ikke noget problem for en moderne computer.

Forfattere: 
Henrik Graversen
Casper Thomsen
Tine Havkrog Jensen