Anden normalform

En egenskab ved en relation der danner grundlag for normalisering, hvormed redundans kan reduceres. Anden normalform kræver fuld funktionel afhængighed af primærnøglen og den vedrører en relation med en primærnøgle XY, der er sammensat af attributterne X og Y (der igen eventuelt kan være sammensatte). En relation R er på anden normalform, hvis den er på første normalform, og der ikke findes en attribut A, som er funktionelt afhængig af kun en del af primærnøglen, dvs. der må ikke gælde en funktionel afhængighed X -> A (eller Y -> A). En relation som matrikel(vej, nr, postnr, ejernavn, bynavn) med primærnøgle (vej, nr, postnr), hvor der gælder en funktionel afhængighed postnr -> by, bryder anden normalform. Redundansen består i at oplysningen om, at et givet bynavn hører til et givet postnr, gentages én gang for hver matrikel indenfor samme postnummer.