Aktiv matrix

Teknik, der anvendes til dataskærme med farver i f.eks. bærbare computere, baseret på LCD-teknologi. Et LCD er normalt en passiv enhed, der udnytter den indfaldende (forfra) kommende belysning. I modsætning hertil er aktiv matrix og passiv matrix LCD'er forsynet med en lysgiver, placeret på bagsiden af displayet. Ved aktiv matrix er der på displayets glasflade er placeret et stort antal meget små styrende transistorer, så små, at de ikke kan ses, og heraf kommer betegnelsen TFT, Thin Film Transistor. Hver transistor åbner og lukker for lyset til en lille plet (pixel) på skærmen. For hver pixel passerer lyset rød-, grøn- og blåfiltre, hvorved en ønsket farve kan dannes. Transistorerne indgår i en matrix, som forbindes med ultratynde forbindelser til yderkanten af displayet, hvor den tilhørende elektronik forbindes. For et 14" farvedisplay vil der blive tale om 1.232.640 pixel (og dermed transistorer). Der var i de første produktioner ganske mange fejl i skærmene, men produktionsprocesserne synes efterhånden at frembringe stabil kvalitetet på et rimeligt niveau for skærmstørrelser på 12" og derover.