Afledning

Når elektriske ledere benyttes til overførsel af signaler, er afledning den utilsigtede overførsel af strøm, som finder sted til andre ledere i samme kabel eller til jord. I tørre, fejlfri kabler er afledningen ubetydelig. Ved fejl på isolationen og tilkomst af fugt kan afledningen imidlertid antage et sådant omfang, at transmissionen af de elektriske signaler forstyrres. På jordkabler optræder fejl af denne type derfor oftest efter kraftige regnskyl eller efter tøbrud.

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen