Abonnenttæller

(eller: trafiktæller).

I telenettet benyttedes tidligere tællerdebitering i det offentlige telefonnets centraler. Med dette princip havde hver abonnent en tæller, der påførtes impulser under de samtaler, der skulle debiteres den pågældende abonnent.

I de ældre telefoncentraler var abonnenttællerne elektromekaniske enheder, der affotograferedes for hver regningsperiode. I moderne programstyrede digitale centraler er abonnenttællerne placeret i elektroniske lagre, hvorfra de kan udlæses samlet.

I det offentlige telefonnet kan abonnenterne få installeret såkaldte medløbstællere, som tidligere registrerede de samme impulser, der påførtes den pågældende abonnents tæller på den offentlige central. Derved kunne forbruget følges løbende.

I telefonnettet har debitering via såkaldte taksttelegrammer helt erstattet tællerdebitering efter den fulde digitalisering af alle centraler. Taksttelegrammerne, der indeholder oplysninger om kaldende nummer, kaldte nummer og samtalevarighed bliver med denne metode opsamlet fra centralerne med henblik på senere off-line debitering. Den samme metode benyttes for intelligente nettjenester, f.eks. service 900 tjenester.

Indtil videre opretholdes en simulering af tællerskridt for kunder med medløbstællere. Men angivelserne er ikke nøjagtige, og simuleringen er ikke mulig for alle opkaldstyper, herunder opkald, hvor debiteringen først kan udregnes i efterbehandlingssystemet, eksempelvis service 900 opkald og opkald med volumenrabatter. Se også toll ticketing.