Abonnentledningsnet

I det offentlige telenet er abonnentledningsnettet det ledningssystem, som forbinder den enkelte telefonabonnent med den nærmeste central eller fremskudte abonnenttrin under denne central. I Danmark er abonnentledningerne på denne måde samlet i ca. 1.200 punkter, hvor der er placeret en abonnentcentral eller et fremskudt abonnenttrin i det offentlige telefonnet.

I abonnentledningsnettet udnytter hver telefonabonnent to tråde, som i Danmark gennemsnitlig er ca. tre km lange. Den individuelle forbindelse til en abonnent kaldes også en abonnentlinie.

Abonnentledningsnettet er opbygget af abonnentkabler, som indeholder parsnoede kobbertråde, der er snoet med forskellig stigning gennem kablet. Den forskellige snoning reducerer krydstalen mellem de enkelte par.

Nærmest abonnenterne anvendes abonnentkabler med ganske få tråde. Disse samles på vej mod centralerne i stadig større kabler. Ved centralerne kan abonnentkablerne således indeholde flere tusinde ledningspar. Sammenkoblingen af mindre og større kabler sker i såkaldte fordelerskabe, der samtidig afslutter de par, som ikke skal føres videre. Dette er nødvendigt, da der i almindelighed er fremført to trådpar til hver husstand, og disse tråde kan ikke alle videreføres samtidig til centralen.

Der findes kun ét abonnentledningsnet, som derfor må anvendes til alle trådbårne teleydelsers fremføring til brugerne. Det er således samme typer tråde, som anvendes til telefoni, datex, telex, datapak mv. De forskellige udnyttelser ytrer sig alene i forskellige typer udstyr, som tilsluttes hos abonnenten. En særlig udnyttelse er de såkaldte 2 Mbit/s PCM-forbindelser eller ADSL, der benyttes af PABC'er eller større datakunder. Da 2 Mbit/s signalet dæmpes ganske kraftigt i abonnentledningsnettet, må der i nogle tilfælde for længere forbindelser placeres regeneratorer, som gendanner og forstærker de oprindelige signaler.

I takt med telefontjenestens udvikling er abonnentledningsnettet gradvis opbygget til sit nuværende omfang. Da der ikke kan øjnes indtægtsgivende tjenester, der kan begrunde omkostningerne til et mere moderne lyslederbaseret net til alle husstande og virksomheder, har det hidtil været en forudsætning for den fremtidige udbygning af telenettet, at det eksisterende abonnentledningsnet fortsat kan anvendes. Netop abonnentliniernes muligheder og begrænsninger har derfor været udgangspunktet for udviklingen af ISDN.

På grund af vanskelighederne med at anvende kobbertrådene ved hastigheder væsentligt over 2 Mbit/s, benyttes altid lysledere til 34 og 140 Mbit/s, og der er til dette formål opbygget et begrænset lysledernet i de mest intensive erhvervsområder. Der er imidlertid samtidigt startet en udvikling af modemlignende udstyr, ADSL, hvorved op til 6 Mbit/s eller mere kan sendes fra nettet til brugeren via de almindelige abonnentlinier. Det er uklart i hvilket omfang mange brugere kan anvende det eksisterende abonnentledningsnet til højhastighedstransmission.

Med en særlig dansk lovgivning, der blev gennemført i juni 1998 i Danmark, skal andre teleudbydere have adgang til at tilslutte eget transmissionsudstyr til de eksisterende linier.