ADSL
Asymmetric Digital Subscriber Line (ADSL) er betegnelsen på transmission via telenettets eksisterende abonnentledningsnet ved hjælp af modemlignende udstyr, der udnytter de eksisterende kobbertråde til at transmittere op til 6 Mbit/s fra nettet til brugeren og op til 640 kbit/s i modsat retning.
Rækkevidden afhænger af hastigheden. Ved 6 Mbit/s er rækkevidden teoretisk ca. 3 km, og ved 2 Mbit/s er rækkevidden tilsvarende ca. 5 km for normale kabeltyper med de for nærværende kendte modulationsformer. Krydstale i kabler med mange ledninger kan dog begrænse de teoretiske rækkevidder betydeligt i praksis, og det må af samme årsag også forudses, at kun en begrænset del af trådene i et kabel kan benyttes til ADSL.
ADSL kræver modemer både hos brugeren og i centralenden af abonnentlinien. Ved centralenden skal der fra modemet være adgang til en eller anden form for bredbåndsnet. Der vil typisk være tale om bredbåndsnet baseret på IP eller ATM. Hvis linien samtidigt skal benyttes til telefoni eller andre smalbåndstjenester, skal der installeres filtre i form af såkaldte "splittere", der adskiller de to bånd. Ved meget lave hastigheder under ca. 1 Mbit/s kan splittere undgås hos kunden. Der har derfor specielt i USA været stor interesse for sådanne systemer, der også kaldes "ADSL light".
Det er muligt at opnå endnu højere hastigheder. Systemer, der kan overføre 12-55 Mbit/s, betegnes generelt VDSL (Very high-data rate Digital Subscriber Line). Prisen for den øgede hastighed er en tilsvarende begrænsning i rækkevidden. Ved 55 Mbit/s er den praktiske rækkevidde formentlig kun 300 meter, så VDSL vil kræve en videre transport via lysledere. Det er dog sandsynligt, at VDSL slet ikke vil kunne benyttes i det eksisterende abonnentledningsnet på grund af sameksistensproblemer med andre udnyttelser af dette net.
Derimod benyttes allerede HDSL (High-speed Digital Subscriber Line) til transmission af 2 Mbit/s i begge retninger med stor rækkevidde. HDSL erstatter dermed den tidligere PCM-baserede transmission til PABC-anlæg.
Ud over nævnte DSL-former markedsføres hele tiden nye betegnelser for mere specifikke ADSL-implementeringer. XDSL er derfor blevet en fælles betegnelse for alle modemsystemer, der udnytter eksisterende abonnentlinier til højhastighedstransmission.
