A-abonnent

I tilknytning til et opkald i det offentlige telenet, f.eks. det offentlige telefonnet, ISDN eller Datapak, er A-abonnenten den kaldende part, mens B-abonnenten er den kaldte part. A- og B-abonnenten har uens tekniske muligheder, og de behandles også administrativt forskelligt.

Som et eksempel på de tekniske forskelle kan nævnes, at B-abonnenten i det offentlige telefonnet kan lægge røret på i op til 90 sekunder, uden at samtalen brydes. Denne ordning er indført for at sikre, at den kaldte abonnent i ro og mag kan spadsere hen til et parallelapparat og genoptage samtalen fra dette eller omkoble samtalen til f.eks. et modem eller en telefaxmaskine. Hvis A-abonnenten derimod lægger på, brydes samtalen omgående.

Blandt de administrative forskelle kan nævnes, at det normalt er A-abonnenten, som alene betaler samtalens trafikafgifter. Se dog også modtager betaler.

A og B anvendes i andre sammenstillede ord, der refererer til den kaldende og den kaldte part. F.eks. bruges betegnelserne A-modem og B-modem ofte for modemer, som benyttes til datatransmission via det offentlige telefonnet.