Mobility arkitekt
Vores opgaver
Capgemini leverer enterprise IT løsninger, hvor mobilitet både nu og fremover vil indgå som en naturlig del. På mobilområdet leverer vi en række ydelser på området til vores kunder, herunder rådgivning, arkitekturdesign, implementering, konfigurering og test.
Dine muligheder
Som mobil arkitekt vil du få ansvaret for at styrke vores satsning på mobile løsninger med udgangspunkt i de globale initiativer. Du vil skulle arbejde på tre fronter: Eksternt i forhold til Capgemíni’s position i markedet, eksternt i forhold til kunder og internt i forhold til vore strategier.
Du vil blive involveret i teknologivalg, rådgivning og arkitekturarbejde i tæt samarbejde med vores øvrige arkitekter og vil få en central rolle i projekterne. Stillingen er udfordrende både fagligt og personligt.
Som konsulent vil du komme til at arbejde i et inspirerende, tværfagligt miljø, hvor kontinuerlig læring og udvikling er en del af dagligdagen. Du vil desuden få mulighed for at indgå i faglige netværk både lokalt og globalt.
Dine kvalifikationer
Med udgangspunkt i en stærk teknologisk baggrund kan du både arbejde med den tekniske del af løsningen men har også en god forståelse for sammenhængen mellem forretning, systemer og infrastruktur. Du har tidligere arbejdet med enterprise IT løsninger og forstår, hvilke krav mobile løsninger stiller til integration, sikkerhed osv.
Som mobil arkitekt har du desuden erfaring med eller kendskab til flere af følgende teknologier og produkter:
- Mobile platforme (iOS, Android, Windows Phone 7)
- HTML5
- Mobile integrationsplatforme
Du har gerne en videregående uddannelse på kandidat niveau eller lignende, f.eks. Ingeniør, Cand.it., Datalog, Cand.scient. etc. Du er vant til at spørge dig selv ”hvorfor” lige så ofte som ”hvordan” – og du har konsulenterfaring. Du har mindst 5-10 års erhvervserfaring. Du har en udadvendt personlighed og du kan præsentere løsninger samt holde dialogen både med dine kollegaer og kunden – på forretningens præmisser såvel som på de teknologiske.
Lidt mere om Capgemini
Capgemini er en af verdens fem største IT- og managementkoncerner med hovedsæde i Paris, og med koncernens mere end 110.000 medarbejdere, blev det i 2010 til en omsætning på 8,7 milliarder euro. Vi er globalt repræsenteret i mere end 40 lande, og næsten 500 konsulenter arbejder dedikeret for vores kunder på det danske marked.
Vi leverer løsninger, som understøtter vores kunders overordnede mål og forretningsprocesser og vi er med hele vejen fra udviklingen af strategier til systemudvikling og implementering.
Læs mere på www.dk.capgemini.com.
Vi ønsker at tiltrække talentfulde og højt kvalificerede mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Vores kultur er præget af professionalisme, teamwork, integritet og humor.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos Per Andersen på telefon 5218 9485 eller Carsten Rasmussen på telefon 5218 9783
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Version2.dk.

