Management Consultant
Capgemini Business Consulting
Med 115.000 medarbejdere i 40 lande er Capgemini en af verdens førende leverandører af konsulent-, teknologi- og outsourcing services. I 2010 havde gruppen en global omsætning på 8,7 milliarder euro. I samarbejde med sine kunder skaber og leverer Capgemini forretnings- og teknologiløsninger, der dækker kundernes behov og fører til de ønskede resultater. I Capgemini Business Consulting arbejder vi i tæt samarbejde med kunderne efter konceptet ”Collaborative Business Experience”, som har til formål at skabe hurtigere, bedre og mere varige resultater for vores kunders forretning.
Læs mere på www.dk.capgemini.com.
Vores opgaver
Vi arbejder sammen med vores kunder, om at forbedre deres forretningsmæssige resultater indenfor blandt andet:
- Strategi og transformation
- Procesoptimering
- Omkostningsreduktion
- Change management
- Projektledelse
- IT-strategi herunder CRM, ERP, HR m.m.
- Business Case udarbejdelse
Dine kvalifikationer
Du er uddannet cand.merc, cand.polit, cand.polyt eller lignende og har gennem studiet opnået topresultater. Du har minimum 3-5 års erhvervserfaring indenfor konsulentbranchen eller anden relevant erfaring med strategi, IT og forretningsforståelse. Gennem din karriere har du opnået god forretningsforståelse, stærk projektledererfaring kombineret med betydelig erfaring med et ellere flere af ovenstående områder. Yderligere er du dygtig til at kommunikere i både skrift og tale. Sammen med kunderne har du lyst til at adressere deres vigtigste problemstillinger - fra analyse til implementering – og du er derfor analytisk, struktureret og kreativ i din tilgang til problemløsningen. Dit livssyn er holistisk, menneskeligt og positivt og du er en god holdspiller. Du har drive og ambitioner, samt viljen til at gøre det godt og udvikle dig konstant. .
Dine muligheder
Du vil få medansvar for udviklingen af vores afdeling både fagligt og forretningsmæssigt, og sammen med Capgemini Business Consulting’s godt 30 dedikerede konsulenter vil du få mulighed for at arbejde på opgaver, som er af stor betydning for vores kunder.
Du vil blive udfordret, og der vil være alle muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Dertil kan du nyde godt af fordelene ved at arbejde i en international virksomhed, hvor struktureret vidensdeling prioriteres højt, og hvor du løbende vil blive inspireret og udfordret af dygtige kolleger.
Du vil få mulighed for at arbejde med de ypperste værktøjer og metoder, ligesom du får adgang til vores internationale netværk. Vores konsulenter bliver uddannet i samarbejde med vores universitet i Paris inden for unikke konsulent- og ledelsesværktøjer.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger hos Glenn Rossen, Director, Capgemini Business Consulting, på 5218 9722 eller glenn.rossen@capgemini.com.
Skriv venligst i din ansøgning at du har set jobbet hos Version2

