Javaudviklere – Århus – IT løsninger til sundhedssektoren
Vores opgaver
Vi har travlt og ekspanderer på vores kontor i Århus og har derfor brug for flere dygtige Java udviklere.
Vi hjælper vore kunder over et bredt spekter fra teknologisk arkitektur og teknisk løsningsdesign til implementering af løsningerne. Dette sker altid i et samarbejde med vores kunder, og ofte på kundens adresse. Vore udviklere har foruden deres tekniske kompetencer forståelsen for sammenhængen mellem forretning, systemer og infrastruktur. På Århus kontoret leverer vi løsninger og assistance til alle sektorer, men vi har et særligt fokus på IT løsninger til sundhedssektoren.
Dine muligheder
Du vil komme til at arbejde med software udvikling, design og distribueret udvikling i et inspirerende og tværfagligt miljø. Du er typen der går forrest og tager ansvar. Synergi og netværk vil give dig fagligt modspil, og du kan forvente, at kontinuerlig læring er en del af livet som konsulent i Capgemini. Dine kvalifikationer Som softwareudvikler har du kompetencer og erfaring en eller flere af nedenstående værktøjer:
- Websphere, Oracle Weblogic/SOA suite, JBOSS eller andre applikationsservere
- Spring framework
- Open source framework og teknologier til Java (f.eks. Camel, Groovy, Hibernate, Maven, Ant)
- J2EE, JDBC/SQL, Swing, EJB, XML (XML, XSLT, XSD).
Uanset dit speciale kender du til områder som: * Applikationsarkitektur og design patterns * Service Orienteret Arkitektur * Scrum / RUP / Agile udviklingsprocesser * Use Cases * UML
Din personlige profil
- Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker, ingeniør, Cand.it., Datalog, Cand.scient. etc. * Du er vant til at spørge dig selv "hvorfor" lige så ofte som "hvordan"
- Du har omkring 3-5 års erhvervserfaring
- Du har en udadvendt personlighed, og du kan præsentere løsninger og holde dialogen med kunden - på "forretningens præmisser såvel som på de teknologiske"
- Du har lyst til at arbejde som konsulent i et internationalt firma – og måske har du allerede konsulenterfaring.
Om Capgemini
Capgemini er en af verdens fem største IT- og managementkoncerner med hovedsæde i Paris, og med koncernens mere end 130.000 medarbejdere, blev det i 2010 til en omsætning på 8,7 milliarder euro. Vi er globalt repræsenteret i mere end 40 lande, og næsten 500 konsulenter arbejder dedikeret for vores kunder på det danske marked. Vi leverer løsninger, som understøtter vores kunders overordnede mål og forretningsprocesser og vi er med hele vejen fra udviklingen af strategier til systemudvikling og implementering.
Læs mere på www.dk.capgemini.com
Vi ønsker at tiltrække talentfulde og højt kvalificerede mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Vores kultur er præget af professionalisme, teamwork, integritet og humor.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos Unit Manager Ejner Kabel på telefon 52 18 90 89, eller hos HR, Jens-Michael Simonsen – telefon 52 18 97 15.
Skriv venligst i din ansøgning at du har set jobbet hos Version2

