It-sikkerhedsanalytiker til GovCERT
Vil du være med til at løfte regeringens vision for informationssikkerhed?
Stillingen er i Projektenheden for Cybersikkerhed, der aktuelt indgår i opbygning af en kommende national it-sikkerhedsmyndighed under Forsvarsministeriet. Vi ønsker stillingen besat 1. oktober 2012.
Arbejdsområde
Regeringen har besluttet, at den med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed vil styrke beskyttelsen mod cyberangreb. En robust infrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi er vigtig for landets økonomi og sikkerhed. For at styrke beskyttelsen mod cyberangreb mv. agter regeringen at samle de forskellige myndigheders indsats i et it-sikkerhedscenter, der skal varetage opgaven som den nationale it-sikkerhedsmyndighed og den statslige varslingstjeneste for internettrusler, GovCERT.
Den kommende it-sikkerhedsmyndighed vil bestå af ca. 50 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Pionerånd og arbejdsglæde er vigtige værdier for os. Arbejdsmiljøet i kontoret er præget af teamwork og en uformel omgangstone og af, at vi i fællesskab har målet for øje.
Dine arbejdsopgaver
Som it-sikkerhedsanalytiker i GovCERT får du mange varierede opgaver og faglige udfordringer, og du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt miljø.
Dine opgaver bliver blandt andet at indgå i GovCERTs team til incidenthåndtering og til udvikling af GovCERTs it-løsninger samt malwareanalyse.
Dine kvalifikationer
Du har en relevant it-sikkerhedsbaggrund og er teknisk specialist inden for informationssikkerhed.
Du har mod på et udfordrende job, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig, og hvor du udfordres fagligt og personligt. Vi ser gerne at du:
- har stærke analytiske evner,
- er en team player,
- er resultatorienteret,
- kan begå dig både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, og at du
- kan træde ind i en koordinerende rolle af GovCERTs og statens respons på en hændelse.
Du har indgående kendskab til sikkerheden i styresystemer, analyse af netværkstrafik og kan sætte dig ind i de nyeste angrebsmetoder.
Vi ser gerne, at du behersker et eller flere programmeringssprog eller scriptingsprog såsom Python, Ruby, Shell og kan bruge disse til at underbygge dit analytiske arbejde. Ydermere har du kendskab til brug, konfiguration og analyse af data i forbindelse med IntrusionDetection Systemer.
Da GovCERT håndterer forskellige hændelser i staten, ser vi gerne, at du ikke er bange for at bevæge dig indenfor områder, der kan være nye for dig, såsom: * forensics, * statisk og dynamisk analyse af malware samt * indsigt i udformning af exploits til sårbarheder (XSS, SQLi, buffer overflows etc.)
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for besættelse af stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.
Arbejdssted
Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.
Information
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til chefkonsulent Thomas Kristmar på 7231 9343 eller tkr@govcert.dk og fuldmægtig Marc Andersen på 7231 9338 eller maa@govcert.dk
Du kan læse mere om Forsvarsministeriet på fmn.dk og om GovCERT på govcert.dk.
Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via link. Ansøgningen skal være Forsvarsministeriet i hænde senest fredag den 10. august 2012.
Forsvarsministeriet ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du har set jobbet hos Version2

