Gruppeleder til SCADA-systemudvikling
Vil du stå i spidsen for en specialiseret gruppe, der arbejder med at konfigurere og udvikle det SCADA-system, der understøtter det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark? Som gruppeleder i sektionen Kerneprocesser får du en helt central rolle i udviklingen af et system, der er vitalt for forsyningssikkerheden i Danmark nu og i fremtiden. Din nye arbejdsplads er på vores moderne hovedkontor i Fredericia.
Samarbejde og udvikling på tværs
Du bliver gruppeleder for seks erfarne og kompetente ingeniører, der har ansvaret for, at den daglige drift, udvikling og vedligeholdelse af SCADA-systemet gennemføres effektivt og fejlfrit. Som gruppeleder har du ansvar for såvel ressourcestyring af medarbejdere og eksterne konsulenter som porteføljestyring af mindre projekter og koordinering af de daglige opgaver. Du skal gennem faglig sparring med gruppen og et tæt samarbejde med kontrolcentrene være garant for den videre udvikling og vedligeholdelse af SCADA-systemet. Glæd dig derfor til et job, hvor du arbejder på mange forskellige niveauer - lige fra koordinering og opfølgning til faglig sparring og strategiske opgaver. Du bliver involveret i at udarbejde og implementere en strategi for SCADA-området, der blandt andet har til formål at optimere samarbejdet omkring SCADA samt udvikle og fastholde præstation og forretningsforståelse. Du referer til sektionschefen, der har personaleansvaret for SCADA-gruppen.
Stor faglighed og stærke samarbejdsevner
Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som stærkstrømsingeniør, eller tilsvarende uddannelse inden for elektroteknik og elektriske anlæg. Derudover har du erfaring med drift og udvikling af komplekse automatiske styrings- og overvågningssystemer (SCADA/EMS eller DCS/MIS). Det er et krav, at du behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau. Da vi har et omfattende samarbejde med vores franske leverandør af SCADA-systemet, er det en fordel, hvis du er vant til at samarbejde med eksterne leverandører. Kendskab til energibranchen vil være et plus. Som person er du frisk og udadvendt, og har lyst til at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer, så du kan binde en gruppe og dens mange samarbejdspartnere sammen. Det er en forudsætning, at du har gode analytiske evner, stor selvstændighed og en struktureret arbejdsform. Desuden kræver jobbet, at du kan holde styr på mange informationer, at du kan følge opgaverne helt til dørs, og at løsninger bliver fundet – også der, hvor problemerne er vanskelige. Du skal derfor være god til at kommunikere klart og tydeligt, og samtidig have tålmodighed og empati i samspillet med andre mennesker.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis til via linket i højre side, så vi har den senest 10. august 2012. Vi forventer at holde samtaler 20. august 2012. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Henriette Lang på telefon 3067 4700. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
Skriv venligst, i din ansøgning at du har set jobbet hos Version2

