Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Emner Webapplikationer

4 udviklere til Webområdet (Interaktiv og Web Applikationer) i Teknologisk Udvikling

Dette er en gammel jobannonce, som ikke længere er aktiv. Firmaet ønsker derfor sandsynligvis ikke længere at modtage ansøgninger.

Dr.dk er inde i en rivende udvikling og derfor søger vi dygtige udviklere, der kan hjælpe os med at gøre et af danskernes foretrukne websites endnu bedre.

Vi er lige nu i gang med et totalt redesign af dr.dk og over de næste år arbejder vi på at gøre indholdet på dr.dk lettere tilgængeligt, at få indholdet ud på alle de forskellige enheder danskerne benytter sig af og at etablere tættere integration til de store sociale netværk. Sideløbende hermed er vi også i gang med at udskifte vores CMS med en ny PHP-baseret løsning (Drupal).

Derfor søger vi fire nye udviklere som skal indgå i udviklingsteams, der efter agile udviklingsmetoder leverer applikationer af mange forskellige typer - lige fra helt simple scripts til voldsomt besøgte avancerede datadrevne løsninger på flere platforme.

I Webområdet laver vi løsninger, der involverer udstyr, de færreste virksomheder kommer til at arbejde med og projekter, som man ikke ser hvor som helst, f.eks. web-interface til at styre lys m.m. i tv-studier over hele verden, grafik og kort til TV Avisen, avancerede applikationer til web og mobile enheder og meget mere.

Vi benytter som regel nyeste teknologier og bestræber at være på forkant med nye medier og platforme. Derfor må du gerne være nysgerrig og villig til at kaste dig over opgaver, hvor ikke alt er kendt på forhånd og hvor du som en del af dette vil komme til at indgå i udviklingsprojekter med en bred vifte af samarbejdspartnere.

En webudvikler med fokus på frontend:

Det er nødvendigt, at du har et godt kendskab til og erfaring med følgende værktøjer/teknologier:

  • Velstruktureret semantisk HTML og CSS (med kendskab til HTML5 og CSS3)
  • Udvikling af JavaScript-tunge, AJAX-baserede applikationer (vi benytter MooTools framework).
  • Kompatibilitet på tværs af browsere
  • Responsive Web Design
  • Interesse for UX og brugervenlige løsninger
  • Basalt kendskab til Photoshop

Det er en fordel (men ikke et must), hvis du har erfaring med en eller flere af følgende teknologier:

  • Serverside udvikling (ASP.NET, PHP, MSSQL eller MySQL)
  • XML, XSLT
  • Flash (Objektorienteret udvikling i ActionScript 3.0)
  • Git/Github

To webudviklere med fokus på server programmering:

Du har erfaring med udvikling af applikationer til web og mobile enheder og er i øvrigt godt hjemme i webprogrammering, herunder webservices og integrationer. Det er nødvendigt, at du har indgående kendskab til og erfaring med følgende værktøjer/teknologier:

  • Microsoft .NET C#
  • ASP.NET MVC og WCF
  • XML, XML Schema, SOAP/REST, Webservices
  • MS SQL Server og Stored procedures
  • Git/Github
  • Softwaretest (unittest, integrationstest, automatiske tests mv.) og test-værktøjer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende teknologier og værktøjer: * PHP * JavaScript (evt. kendskab til MooTools) * HTML/CSS * Streaming-protokoller og -teknologi

En skarp og erfaren PHP-udvikler

Det er nødvendigt at du har et godt kendskab til og erfaring med følgende værktøjer/teknologier:

  • PHP og tilhørende værktøjer
  • Drupal CMS
  • MySQL, MariaDB eller ligenende
  • Apache webserver
  • Javascript specielt JQuery
  • Git/Github
  • Viden om brugen af SolR/Lucene vil være en fordel

Afdelingen benytter Scrum, når det skønnes nødvendigt. Vi arbejder også med andre processtyrings-værktøjer og det er vores ambition at vi skal lære af hinanden både i forhold til samarbejdsprocesser, udviklingsprocesser, kodekvalitet og brug af teknologier. Derfor bruger vi også tid på efterevaluering m.m.

Udover dine formelle kompetencer forventer vi, at du som tidligere nævnt skal være nysgerrig, fleksibel og hurtig til at lære nyt. Vi forventer også, at du er ansvarsbevidst, loyal, energisk og har et godt humør og kan løse opgaver målrettet og selvstændigt - såvel som at indgå som en kompetent medspiller i teams.

Du bliver en del af en kreativ og ung afdeling. Vi har et godt sammenhold, laver spændende opgaver og prioriterer at have det sjovt undervejs. Vi holder til i nye omgivelser i DR Byen, som har røgfrit miljø, metro lige til døren og huser 2000 engagerede medarbejdere.

Vi lægger vægt på at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor er kompetenceudvikling et centralt element i den periodiske udviklingssamtale. DR er generelt en familievenlig arbejdsplads.

Vi arbejder indenfor normal arbejdstid og bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.

DR ønsker endvidere at afspejle samfundet og derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion og etnisk baggrund til at søge.

I ansøgningen må du gerne medsende links til eksempler på kode/projekter som du har lavet. Desuden bedes du i ansøgningen angive, hvilket af de 4 jobs du søger.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, så kontakt centerchef Christian Christensen, 2425 9409 (cch@dr.dk) eller centerchef Hannah Kildahl, 2160 1918 (hann@dr.dk).

Stillingerne er to-årige tidsbegrænsede stillinger.

Stillinger i DR søges elektronisk. Send din ansøgning til job@dr.dk - og mærk mail'ens emnfelt med 124-2012 plus hvilken af de fire stillinger, du søger.

Ansøgningsfrist: senest den 13. august 2012 kl. 12.

Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.

Skriv venligst i din ansøgning at du har set jobbet hos Version2

Send Tweet
Udskriv

Relaterede it-job

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Selvkørende projektleder
Udgivet 7. maj 10.38
Sektionsleder Regionale projekter og Forvaltning til OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Udgivet 17. maj 15.17
IT Chef til Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Udgivet 22. apr 15.22
MainFrame-udvikler
Udgivet 14. maj 13.02

Handlinger

  • Opret en konto eller log ind for at gemme jobannoncer på Version2

    Gem denne jobannonce
Firma: 
Danmarks Radio
Aktiveringdato: 
Mandag, 16. juli 2012 - 13:59
Udløbsdato: 
Mandag, 13. august 2012
Jobtype: 
Fuldtid
Lokation: 
0999 København C
Danmark
Kompetencer: 
.NET
Apache
ASP.NET MVC
Git
JavaScript & Jquery
MS SQL
MySQL
Photoshop
Web Design
XML

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300