Kommentarer (1)
af Sven Aldenryd, 2. februar 2010 22:40

Forskere ved det berømte Saclay Inst. har opdaget et nyt grundstof, som er det tungeste fundet nogensinde. Grundstoffet, som foreløbig er blevet benævnt ”Administratium” har ingen protoner eller elektroner. Derimod har det en neytron, 125 assistent neutroner, 75 vice-neutroner og 111 assisterende vice-neutroner.

Disse 312 partikler bliver holdt sammen i en struktur gennem en stadig udveksling af såkaldte ”memoer”. Administratium reagerer ikke med andre stoffer direkte, men kan påvises ved, at det gør enhver proces langsommere.

Ifølge forskere ved Saclay fik stoffet en reaktion, som normalt tager et enkelt sekund, til at vare i fire dage. Administratium har en henfaldstid på cirka tre år, men henfalder ikke som andre stoffer ved at dele sig. I stedet omgår det en reorganisation, hvor assisterende neutroner, vice-neutroner og assisterende vice-neutroner bytter pladser.

Studiet har vist, at under en sådan reorganisering øges antallet af partikler.

Forskere ved andre institutter har fundet tegn på, at Administratium forekommer naturligt på jorden. Fundene tyder på, at Administratium især findes i statsadministrationer, multi-nationale selskaber, universiteter og i FN. Selv ved de mindste mængder vil Administratium være giftigt for enhver proces og kan nemt ødelægge enhver positiv proces, hvor det får lov til at koncentrere sig. Forsøg på at modvirke effekterne af Administratium er undervejs således, at ubodelig skade undgås, men indtil videre er resultaterne ikke lovende.