Den nye iPad mini får en 7,9 tommer skærm, vejer 308 gram og er 7,2 millimeter tyk. Den får også LTE/4G, der ud fra tallene kommer til at fungere på de danske frekvenser på 1800 MHz, som Apple betegner som Band 3. Prisen starter på 2.599 for en 16 GB WIFI-only model. Foto: Apple
Nogle rygter gik på, at iPad mini ville komme i et vælg af farver, som Apples iPod-serie. Men sådan skulle det ikke gå, og derfor kommer den skrumpede iPad kun i sort og hvid. Men aluminiums-looket på bagsiden er anderledes end på den større iPad, mens det glatslebne kanter, man også finder på iPhone 5, går igen på iPad mini. Foto: Apple
Apples Smart Cover, som første gang blev introduceret til iPad 2, har også fundet vej til iPad mini. Funktionerne er de samme, hvilket betyder, at skærmen går i dvale, når man ruller coveret henover iPad'en. Stiller du den, som vist på billedet, optager frontkameraet i 720p. Foto: Apple
Der er ikke tale om et såkaldt Retina-display på den nye iPad mini. I stedet lyder opløsningen på 1024x768, der giver 163 pixels pr. tomme. Det er den samme skærmtype, som på den originale iPad fra 2010, men Apple hævder selv, at især internetoplevelsen er i top. Foto: Apple
7,2 tommer lyder tykkelsen på iPad mini. Her placeret ved siden af en gammeldags blyant. Knapperne til lyd eller skærmrotation sidder på højre side, som på den store iPad, men på iPad mini er samme farve, som resten af bagsiden. Mini'en understøtter foruden LTE/4G 802.11a/b/g/n Wi-Fi. Bluetooth 4.0 er også ombord. Foto: Apple
Det bliver en A5 dualcore processer, som driver iPad mini. Apple skriver dog ikke noget om, hvor kraftigt grafikkortet er. Men om man vil opleve spil, lige så klare, som billedet her antyder, er tvivlsomt. Foto: Apple
Her i sort fra alle vinkler. Foto: Apple