Positiv- og negativliste?

Kunne det være en ide at oprette en uendelig tråd med det hardware, som folk kan få til at fungere samt det isenkram, der bare ikke vil?

--JEP

 
Re: Positiv- og negativliste?

Go' idé .. Specielt TV-tunere er lidt svært at få overblik over på wiki.mythtv.org. Måske fordi hovedparten af dem bygger på samme chipset efterhånden, og derved de-facto er supporteret i kernen?

Jeg har positive erfaringer med en TerraTec T5 dual-tuner, bortset fra den medfølgende fjernbetjening, som tilsyneladende ikke trigger noget som helst på /dev/input/eventX. IR-delen fungerer dog fint, for hvis jeg cat'er på inputtet samler den signal op fra andre remotes. Men det er jo et problem, at den slet ikke fanger noget, for det udelukker brug af irrecord til at få skabt en conf til lirc.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: Positiv- og negativliste?

Hvis det er på punkter, hvor der er forskel på opførsel i Danmark og resten af verden, så giver det god mening.

Ellers synes jeg egentlig det hører mere hjemme på http://www.mythtv.org/wiki eller http://linuxtv.org/ alt efter om det er selve mythtv eller tuner-relateret. Hvis man ellers kan afgøre hvor problemet er...

Men der er selvfølgelig en fordel i at kunne læse og skrive på dansk...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: Positiv- og negativliste?

Tjah, jeg synes også det kunne være rart med en mere lokal diskussion af hvad folk kan få til at virke og hvad der ikke virker. Jeg vil i hvert fald have det bedre med at stille tåbelige spørgsmål i et lokalt forum end på det store, internationale internet :-)

Selv har jeg en Anysee EC30 Combo Plus (http://www.linuxshoppen.dk/products.php?showvariant_id=7237) som jeg egentlig kun vil bruge DVB-C-delen af. Det virker... tjah, lidt shaky. Jeg er nødt til at starte pc'en op uden at have tuneren sat i USB-porten, og efter opstart kan jeg så sætte den til og genstarte Myth-backenden.

Den medfølgende fjernbetjening har jeg slet ikke fået til at fungere under Linux.

Derudover ser det ud til at fungerer OK, ud over at jeg i går aftes fandt ud af at jeg ikke kan se DR-HD på mit setup. Jeg har dog ikke haft tid endnu til at se om problemet ligger i MythTV eller i Anysee-driveren. (Jeg ved at tuneren fungerer, da jeg kan se DR-HD i Windows med det medfølgende software...)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0