ØE academiet: for få universitetsstuderende bliver iværksætter siger rapport
For få iværksætterstuderende i Danmark
For første gang er der gennemført en kortlægning over alle entreprenørskabsfag ved de otte danske universiteter. Kortlægningen viser, at kun 3-5 pct. af alle studerende deltager i fag med entreprenørskabsindhold under studietiden.
Kortlægningen kan downloades fra oeacademy.org
Med venlig hilsen
Christian Vintergaard
Managing Director
Øresund Entrepreneurship Academy
Porcelænshaven 18A
DK-2000 Frederiksberg
Ph.: +45 3815 3581
Mobile: +45 2875 4191
For en håndfuld år siden blev jeg færdig som Merkonom i Innavation på Niels Brock. På det sidste år var der et obligatorisk kursus som hed Innovation.
En dag havde vores lærer medbragt en artikel fra en avis om at 33% af danskere ønskede at være selvstændige. Foranlediget af min skepsis overfor sådanne tal bad jeg de i klassen, der ønskede at være selvstændige om at række hånden op. Jeg husker ikke hvor mange hænder, der røg op, men det var mange.
Det interessante kom så da jeg bad dem i klassen som indenfor det sidste år havde brugt 1000 kr. på deres eget projekt række hånden op. Min hånd viftede i ensom majestæt. Det skal siges at der var omkring 25 elever i denne afsluttende klasse på linien Innovation.
Så hvad er det egentligt rimeligt at forvente? Skal alle universitetsstuderende par tout være iværksættere? Hvad går Danmarks mange iværksætterinitiativer efter, kvalitet eller kvantitet?
Personligt mener jeg, der skal meget mere til end en titel som kandidat (jeg har selv en) for at få succes som iværksætter. Jeg mener det er mindst lige så vigtigt at de personlige egenskaber er i orden, så som stædighed, mod, motivation osv.
Mvh
Brian
