Langsom netværk efter udskiftning af router og ip range

Hej,
jeg har en server, som kører Ubuntu 6.06, og den fungere som print-/filserver, MythTV backend samt web- og mailserver og har kørt upåklagelig i flere år nu. Fildeling sker med Samba og NFS, afhængig af om det er en windows eller linux klient.

Lige inden jul, skiftede jeg min, efterhånden alderende, router ud med en ny, Linksys DIR-866. Den kom med en anden ip range, som default og det valgte jeg at beholde, så alle fik ny IP adresse (gammel range: 192.168.1.x, ny range: 192.168.0.x). Men efter at have fået det hele op at køre igen, så tager det nu en "evighed" at mounte serverens NFS shares på klienterne (de timer faktisk altid ud, første gang man forsøger) og prøver man at gå på CUPS webinterface, så tager det ca. 15 min at loade siden ind. Serveren er forbundet via kabel og klienterne er et miks af trådløs og kabel.

Den gamle router var en 10/100 mbit hvor den nye er en 10/100/1000 mbit. Er der nogen der har nogle gode idéer til hvad der kan være galt?

 
Re: Langsom netværk efter udskiftning af router og ip range

Jeg ville måske kigge efter duplex mismatch som det første.
Jeg ved ikke hvor den oplysning er på linksys'en, men på linux kan en "mii-tool" afsløre om Linux boxen er på full eller half duplex (kig efter FD eller HD). En "ipconfig" viser interface fejl.

Hvis den står på HD eller der er interface fejl, er der meget tit duplex mismatch.

Min erfaring med gigabit interfaces på auto er mindre tolerent overfor gamle/dårlige netkort og/eller kabler der virker ved 100 Mb/s men ikke Gigabit.

På en Cisco switch, klare man det ved at skrive "speed auto 10 100", så vil porten ikke forsøge at køre 1000 Mb/s.
Cisco ejer også Linksys, så måske kan den også det?

Venlig hilsen,

Steffen

  • Stem op 0
  • Stem ned 0