Iværk 08

Her i weekenden var der iværksættermesse i Forum. Jeg var derude fredag eftermiddag og fik kigget lidt på diverse udstillere. Nu har jeg været i gang et stykke tid og føler at jeg har styr på de fleste områder af forretningen, så egentligt havde jeg ikke så meget brug for de ydelser der blev faldbudt.

Derimod så jeg blandt andre Jesper Buck fra Just-Eat. Det er forfriskende og bekræftende at høre folk, der er lidt længere henne i forløbet. Det gennemgående budskab var at det er hårdt at være iværksætter, og det tager lang tid at komme til break-even.

Det er rigtigt rart at høre at de mange erfaringer jeg har gjort mig, er de samme som andre også har lært på den hårde måde.

Et par af guldkornene er:

  • Det tager år at løbe et produkt i gang.
  • Baglandet (familie/partner) skal være med.
  • Hold fri!
  • Frem for alt skal det være sjovt.

Og så kan man lige så godt se det i øjene - at være iværksætter er ikke et job, det er en livsstil.