Introduktionsrunde :: Goddag i C++ (og Boost) gruppen
Goddag *,
For at komme i gang med en seriøs gruppe foreslår jeg en introduktionsrunde: fortæl kort om jer selv, hvorfor i har valgt denne gruppe og hvad i kunne tænke jer at bidrage med til gruppen.
Husk på at jo mere i bidrager og udveksler information, jo bedre bliver gruppen og dermed også DIT udbytte!
Forlag og ideer er velkomne, f.eks. kunne man holde et par "tema" dage om et eller andet programmerings emne. Nyheder i finder, kan man addere til Nyhedslinket.
Jeg vil starte introduktionen, der så køre videre i rækkefølgen af medlemmer der i vilkårlig rækkefølger kan tage Intro-depechen op...
Om Carsten Frigaard: Senior softwareudvikler, C++, STL og boost guru. Læser PT astronomi ved Århus Universitet. Jeg har arbejdet i en lang række IT virksomheder, der alle har haft en kedelig tendens til at gå konkurs. Ellers kan jeg lide at programmere hvad som helst, fra lommeregnere til Supercomputere, men har klart præference for C++ som et voksent, multiparadigme sprog, der lader mig gøre præcist hvad jeg vil (på godt og ondt). I øjeblikket arbejder jeg på Supercomputer software, der simulere universets struktur på stor skala – naturligvis skrevet i C++ og publiceret som opensource (frigaard.homelinux.org).
Ellers er der bare at sige Velkommen++; & videre med depechen....
Mvh og Godspeed,
.carsten
Mit navn er Martin Slot. Jeg programmerer C++ i min fritid. Overvejer at starte på en datamatiker uddannelse indenfor det næste år. Når datamatikeruddannelsen er overstået vil jeg videre som softwareingeniør.
Hvad jeg kan bidrage med? Jeg er Linux interesseret, hvilket betyder at jeg har brugt mange år i emacs, men jeg ville prøve noget andet hvilket betød at jeg fornylig begyndt at bruge Kdevelop, og til min store overraskelse findes der INGEN brugbare guides til hvordan man bruger dette miljø. Jeg har selv fiflet rundt med programmet, hvilket nok munder ud i at jeg laver nogle artikler omkring opsætningen af code completion og compiling af projekter + integration af en debugger og andet.
Hej, mit navn er Alexander Færøy, jeg er 18 år og går på Teknisk Gymnasium på Frederiksberg.
I min fritid er jeg aktiv i opensource miljøet, hvor jeg bl.a. har været udvikler på en Linux distribution, der hedder Gentoo, hvor jeg stod for bl.a. deres MIPS port.
Jeg blev introduceret til C++ via et projekt som jeg fulgte nøje, der hedder Paludis. Paludis er en "package manager" til Gentoo baserede Linux distributioner, som bl.a. også supporter R's CRAN repository or Ruby Gems. I dag arbejder jeg selv på bl.a. en Paludis klient.
Jeg hedder Mark Gjøl, jeg har igennem flere år været hjælpelærer i C++-kurset på DTU. Jeg har yderligere været gæsteforelæser i C++ på Københavns Universitet.
Jeg er for nyligt blevet færdig på DTU, og arbejder nu med Java gyyyys.
