Ingen EPG på MPEG-4 kanaler

Hej.

Jeg er ganske ny på dette forum. Mit eneste tidligere indlæg handler om det samme som dette, men var fejlplaceret i en eksisterende tråd.

Sagen er denne:
Jeg modtager de gratis danske kanaler via DVB-T. De sendes via et Hauppauge Nova-T USB ind i min server, som kører en MythTV backend ver. 0.22 fra Avenard(http://www.avenard.org/media/Ubuntu_Repository/Ubuntu_Repository.html). Som frontend bruger jeg den forrygende Asrock ION 330 med samme MythTV version.
På trods af at Nova-T-tuneren 'kun' er til MPEG-2, har den ingen problemer overhovedet med at 'fange' MPEG-4-kanalerne også. Og min frontend viser det hele uden at kny.

Mht. EPG'en ser det mindre lyst ud. MPEG-2-kanalerne viser EPG uden det mindste problem, mens MPEG-4-kanalernes EPG altid er helt tom. Der er ingen udsendelser at finde. Overhovedet!

Jeg har forsøgt mig med at slette kanalerne og installere igen, men det havde ingen effekt.

Mine overvejelser har gået på at købe en MPEG-4-tuner, men som flere 'kolleger' på dette forum ytrer, er tuneren 'dum' og sender bare hele baduljen videre til dekodning.

Mit håb er, at jeg i dette forum kan finde en, som har oplevet noget tilsvarende og måske oven i købet har fundet en løsning på det.

 

Har du prøvet noget andet software end MythTV - bare for at teste om problemet er MythTV? Eksempelvis skulle http://freevo.sourceforge.net være et alternativ til MythTV (siger Google og dem selv). Det er naturligvis træls, men du slipper for at skulle købe ny tuner - hvis da du ikke kender en, du har en anden du kan prøve med.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0