Hvad gør I ved diskrimination af Mac ?

Med henvisning til Nicolai Tejlgaard Hansen's blogindlæg "Dikkedik den lille Mac" (http://www.version2.dk/artikel/5622 ), kommer jeg til at tænke på hvad vi som Mac (og også f.eks. Linux) brugere må finde os i af diskrimination:

  • når vi ikke kan komme ind på hjemmesider, fordi de er lavet til MS Explorer,

  • når vi fra Windowsbrugere modtager filer, der kun kan åbnes med Windows programmer,

  • når uddannelsesstedet i undervisningen bruger software, der kun kan køre på Windows.

  • Etc etc.

Selvfølgelig kan vi købe Windows og Parallels, eller installere Windows på lige fod med OS X ved hjælp af Boot Camp, men det kan vel ikke være meningen ?

Jeg har selv været Linuxbruger i mange år. og i den brugerskare virker det som om der er mange flere (procentvis), der tager kampen op. Jeg tænker f.eks. på kampen for åbne standarder i det offentlige.

Men min fornemmelse af Macfolket er at de ikke gider ?

Hvad gør I andre, har I givet op eller hvad ?

 
Ignorerer det

Det er efterhånden færrer og færrer sider jeg oplever der kun kan ses i IE, men dem der kan må jeg så sige ikke har noget indhold for mig, efter at have sendt en mail til de ansvarlige.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
vmware

Jeg har næsten altid en vmware kørende til at løse det problem. Det er kommet så langt siden virtuel pc dagene, så bare du har nok ram kan du altid have outlook eller noget møg kørende.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Ingenting ?

Hvad gør man ved diskrimination af NOGET som helst non-Microsoft ?

Ingenting ;)

Det er bare sådan at de største styrer markedet, og det er vel naturligt nok. Det publikum man rammer flest ved, er det man producerer til.

Hvis der blev ryddet op i browsernes måde at fortolke og rendere på, så ville det gøre alting meget nemmere.

Men jeg kan godt forstå man ikke gider standardisere sit site, hvis det betyder at man skal tage hensyn til at både Safari, IE, Firefox, Opera, og et antal af kendte og ukendte browsere iøvrigt, alle fortolker på sin egen måde. Så ville jeg nok også bare tage den der gav mig det største antal tilfredse brugere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Jeg vælger blot sites der virker ...

og derfor har jeg tidligt valgt en bank der virker med Mac :-)

Det samme med websites hvor jeg køber, virker det ikke med Mac mister de en kunde.

Det pudsige er dog at indenfor en overskuelig årrække er det IKKE PC/laptops som står for størstedelen af webtrafikken - det er formentlig et mere blandet billede med telefoner og andet udstyr med indbygget browserfunktionalitet.

Så MÅ det blive enden på at designe til een browser.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0