Glad bruger af Mac (derhjemme)
Som gammel (og glad) bruger af Unix computere blev jeg interesseret af Mac OS X, og nu er vi den glade ejer af en iMac derhjemme. Den er for mig at se noget nær den ideelle computer til hjemmebrug, fordi jeg får afløb for min Unix glæde, og min kone og min datter får en god og nem computer, der kan det hele.
Men hvorfor er det lige at Mac ikke bruges så meget i erhvervslivet ?
I hvilke firmaer bruger man i det hele taget Mac ?
Jeg har faktisk på fornemmelsen at Mac er ved at være meget udbredt i erhvervslivet. Måske er det først på vej i DK, men internationalt set tror jeg mange udviklere er skiftet til Mac.
Se blot billederne fra konferencer som RailsConf, hvor folk sidder med en Mac Book Pro foran sig.
Hos os kører langt de fleste af mine kolleger på Mac Book Pro, lige fra projektledere til udviklere.
Projektlederne fordi den er let at bruge og lidt "lækker" :-)
Udviklerne af samme årsag som dig, nemlig adgang til Unix, men også fordi det er den letteste platform at køre forskellige OS'ere på.
Så hvis man lige skal teste noget i både Mac og Windows, så booter man lige Parallels el. lignende op og gør det.
Det omvendte er jo ikke muligt i Windows.
Eneste minus for tiden som udvikler er, at SUNs Java 6 ikke kører på Leopard, men det kommer jo nok :-)
Og så virker det lidt som om Apple ikke helt har fokus på virksomheder endnu.
Således kan man ikke købe firmalicenser til Leopard men kun "family licenses".
Og deres supportprogram kan kun købes for én maskine ad gangen, det er ikke særlig attraktivt for en virksomhed som vores med 20 Macs.
Men det er jo nok overladt til deres partnernetværk.
Vil det sige at I selv kan vælge om I vil have en PC eller en Mac i forbindelse med jeres arbejde ? Sejt, hvis det er tilfældet :-)
Da enkeltmandscomputerne holdt sit indtog bad ledelsen i firmaerne sine teknikere om vejledning. De pegede på DOS, for Apple's styresystem var for svært/avanceret til normale teknikere. Derved blev DOS referencen, selvom det var et dårligt valg. Som en lærer, der i Politiken i en kronik beskrev sine erfaringer med ibrugtagning af en pc og en printer, og som i tredie forsøg skiftede til Mac, sagde: Pc er for teknikere, Mac er for brugere. - Sådan er det tildels stadig!
Læs iøvrigt artiklen om Robert Watson i sidste nr. af version2.
Da jeg skiftede arbejde fik jeg valget mellem en PC og en MacBook Pro, alle andre i firmaet brugte Mac så det valgte jeg også, og jeg må sige at den er rar at have med at gøre. Kvalitetsmæssigt virker den også til at være på højde med andre business-bærbare eneste store anke er manglen på muligheden for en dockingstation, hver morgen og aften er der kabler til skærm, net, strøm, headset og keyboard der skal kobles til/fra, lidt træls at man ikke bare kan proppe den i en dockingstation og så er alt klar.
Jeps, der er helt frit valg.
Og nu er Mac'en ved at være så mainstream hos os, at det KUN kan være et spørgsmål om tid før en eller anden ønsker at køre sit OS på PlayStation3 ;-)
Hejsa,
svaret er forholdsvist simpelt, men dog bredt.
Penge.
Virksomheder kan få bambus pc'ere til ingen penge, smide en Windows og en Office licens oven i, og stadig ikke have betalt hvad det koster dem at anskaffe en Mac.
Så simpelt er det.
Derudover er der de gængse parametre som tilgængelighed af kompetencer og support i organisationen.
Desuden er der det med tilgængeligheden af applikationer.
En ting man ikke kommer uden om i erhvervslivet, er MS Exchange som backend server for ens groupware.
Og før man supporterer Exchange i sine applikationer (være det sig mail, kalender osv.), så kan man godt skyde en hvid pil efter forretningsaccept de fleste steder.
Det går til de mindre virksomheder. Bare fra mellemstore til store, der går det simpelthen ikke uden groupware integration. Og her betyder det, igen, som oftest Exchange.
Det er sjovt som alle løber VÆK fra MS, så snart det er Apple og Linux folk. I virkeligheden burde man løbe TIL MS, og sørge for at integrere sine produkter med deres.
Når man har det, så skal man se accept af Apple (eller whatever mærke man ellers sværger til) på corporate niveau.
Mit indtryk er, at med mindre en bestemmende person, eller en anden specifik bestemmende faktor er i spil, så er det primært i USA man er glad for Mac i ens forretning.
Jeg ser meget MEGET lidt udbredelse i EU.
Men jeg håber da det kommer, det ville være sundt for alle med alternativer.
Bare lad være med at glemme der er noget der hedder Microsoft. Tværtimod, husk det. Integrer op mod det. Så kan man lege med, og så gider folk at man leger med.
Klienterne kan jo være nogle ret fleksible størrelser, mens backend infrastrukturen ofte er meget fasttømret over mod Windows eller Linux.
> Eneste minus for tiden som udvikler er, at
> SUNs Java 6 ikke kører på Leopard, men det
> kommer jo nok :-)
Yep, så småt:
http://www.osnews.com/story.php/19070/Java-SE-6-Developer-Preview-8-for-...
