Facebook og oplevelsesøkonomien

Medierne har travlt med at give spalteplads og taletid til folk som gør sig kloge på fænomenet Facebook. Kritikken hagler ned over den sociale tjeneste: jurister advarer mod den mistede ophavsret til uploadet indhold, karrierevejledere advarer mod boomerang effekten når privatlivets udskejelser kommer arbejdsgivere i hænde, psykologer advarer mod narcissismen og selviscenesættelsen. Kritikken er ikke grebet ud af den tomme luft men fanger ikke nødvendigvis den bagvedliggende drivkraft for tjenestens popularitet. Jo mere kritikken hagler ned over tjenesten, jo mere synes den at skabe øget trafik. Hvilket jo ikke ligefrem skader den kommende markedsværdi når og engang tjenesten vælger at gå på børsen på samme måde som Google.
Facebook er en naturlig del af et digital transformation der startede for år tilbage i informationssamfundets barndom. I begyndelsen var ordet; de tekstmættede sider vi kunne surfe rundt mellem. Derefter kom download og e-shopping som fik internetanvendelsen til at eksplodere. Nu 10 år efter at Rolf Jensen udgav ”Dream Society” for første gang, er internettet blevet oplevelsesøkonomiens platform par excellence. Drømme sælges på nettet og konsumeres i stor stil: drømmen om et (bedre) job skaber trafik i jobdatabaserne, drømmen om at købe eller sælge et hjem booster boligsidernes annonceindtægter og drømmen at finde eller opfinde venner via sociale tjenester rammer oplevelsesøkonomiens nerve. For oplevelser er ingenting værd hvis vi ikke kan dele dem med andre.
Oplevelses-flowet stjæler tid. Men den tid man sætter ind på den sociale konto kan komme tilbage med renters rente. Hvilket de fleste facebook brugere har forstået værdien af. Men tilsyneladende ikke arbejdsgivere som i disse tider har travlt med at implementere web-filtre så medarbejderne ikke kan spilde tiden med socialisering og vidensdeling i arbejdstiden. En moderne arbejdsplads lever af det der foregår i medarbejdernes hoveder og ledelsen begår en stor fejl hvis de strammer grebet om kommunikationsknudepunkter som Facebook. Den gennemrationaliserede hverdag bliver uudholdelig hvis medarbejderne ikke får lov til at lette på trykket en gang i mellem. Facebook kan dermed siges at forbedre arbejdsmiljøet og måske kommer en dag hvor arbejdsgivere ligefrem påskønner at medarbejderne finder fornyet kreativitet i arbejdstiden ved at vidensdele og socialere. I have a dream…