0.22 -- kendte udfordringer

Den nok mest irriterende showstopper i MythTV 0.22 ud af æsken, er en bug i ffmpeg, som går ud over dekodning af nogle af de nye h.264-baserede kanaler (dem med hårdest encoding). Det er tydeligst på DR HD, hvor afspilning hakker voldsomt også selv om man anvender hardwaredekodning via vdpau. Jeg har spildt en del timer på at tjekke alt omkring netop nVidia-driveren, blot for at finde ud af, at der er tale om en kendt bug, som ER blevet patchet:

http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=1312573

Jeg tænkte, at vi kunne droppe en update i denne tråd, når patchen er blevet tilføjet til 0.22-fixes.

For at få fat i fixes-pakkerne under MythBuntu, skal man installere MythBuntu repos som beskrevet i denne vejledning:

http://www.mythbuntu.org/auto-builds

Superærgerligt at patchen ikke nåede med i releasen, men det understreger måske meget godt, at DVB-området ikke har så meget fokus som ATSC, desværre.

 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer
Jeg har gode erfaringer med at benytte http://www.avenard.org/media/Ubuntu... fremfor mythbuntu, her siden 1. november. Med de pakker fungerer VDPAU og DR HD fint.

Hvad med DR update - Hakker den ikke? Der nævnes ikke noget på hans liste af patches at den kendte FFMPEG bug er blevet patched i hans pakker.

Jeg har netop for lidt siden posted følgende mail til mythtv-users, da den officielle FFMPEG patch ikke virker, mens en ældre testpatch virker fint på mit system:
http://mythtv.org/pipermail/mythtv-users/2009-December/273911.html

Til listen over kendte (danske) fejl, så kan jeg nævne manglende lyd på DR K (samt DR Ramasjang?) som et velkendt problem. Problemet skyldes at disse kanaler benytter HE-AAC lyd, hvilket mange MythTV-systemer ikke er opsat til som standard. Løsningen er at sikre, at MythTV blev kompileret med --enable-libfaad samt at installere evt. manglende FAAD codecs/libraries.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Har midlertidigt opgivet 0.22 da mit HVR-4000 kort ikke virker ordentligt. Det kan scanne MUX'er med MPEG2 udsendelser fint. På MUX'er med MPEG4 udendelser finder den kun den første kanal. Resten bliver ikke fundet.

Er derfor blevet på Mythbuntu 9.04/8.10 med myth 0.21 i Paul Dendall's ppa udvidelser.

Der virker det hele på nær DR HD - men jeg har alligevel ikke GPUi frontenden til at håndtere HDTV - en Shuttle X27D med Intel GMA grafik fra linuxshoppen.dk
/jk

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: Re: 0.22 -- kendte udfordringer
Har midlertidigt opgivet 0.22 da mit HVR-4000 kort ikke virker ordentligt. Det kan scanne MUX'er med MPEG2 udsendelser fint. På MUX'er med MPEG4 udendelser finder den kun den første kanal. Resten bliver ikke fundet.

Har du prøvet MythTV v0.22 på din nuværende 9.04/8.10? Fordi så kan du identificere om det er en mythtv eller kernel/driver bug. Der er oprettet flere bugs i både mythbuntus og mythtvs bugtrackere, som vedrører scanningsproblemer med HVR-1300/HVR-3000/HVR-4000, men de lader alle til at være relateret til driverne og ikke mythtv.

Hvis dit problem vedrører følgende (udbredte) bug:
https://bugs.launchpad.net/mythtv/+bug/439163?comments=all
så kan du enten vente på en nyere kernel (2.6.32? / Mythbuntu 10.04?) eller selv hente seneste fixes som beskrevet i kommentar #84 (og #61) i linket ovenfor.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Jeg compilerede med de nyeste fra:
http://hg.kewl.org/v4l-dvb-20091103/

Det gjorde at jeg overhovedet kunne scanne efter kanaler. Desværre er der stadig en fejl idet jeg ikke kan få mere end DR HD ind på den MUX. DR-ramasjang og DR-K kan den ikke finde. Jeg formoder at det er noget med at det er en MPEG4 mux.

På MPEG2 mux'en kommer DR1, DR2 og Tv2 Lorry fint ind ved et scan.

derudover er jeg på min primære frontend helt "tilbage" på 8.10 fordi jeg har en homebrew ir-reciever som viker med fjernsynets fjernbetjening. Forsøgte at opgradere til 9.04 og så at ir-recieveren ikke umiddelbart virkede hvorefter jeg straks faldt tilbage på 8.10.

Der er flere årsager til at pt. siddder fast her. Den væsentligste er at når jeg har tid til at tage mig af at forsøge opgradering og deraf følgende udredning af manglende funktionalitet er myth setup'et i brug - enten af den udkårne eller af ungerne.
Derudover er problemet, at min dokumentation på ir setup'et i bedste fald er mangelfuldt.

Problemet med plads til opgraderinger er jo følgen af at have lavet det hele så enkelt og tilgængeligt for alle overalt at det er i brug hele tiden.

Jeg har ellers udkig efter den nye Asrock med ION chipsættet som ny frontend. Den gamle Shuttle X27D skulle så overtage rollen som energirigtig backend i stedet for den nu snart 10 år gamle IBM desktop pc.

Alternativ frontend kunne være hvis der var nogen der havnde fundet en med indbygget ir-reciever og nVidia grafik til VDPAU. Nogen bud

/jk

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: ASRock ION

Spændende - Det kunne være min oplagte julegave.

Håber den kan bringes til at spille med Mythbuntu og mit tv's philips remote.

Så mangler jeg bare lige at få lavet et par aftaler på min tilkomne og børnenes vegne. Så bliver der tid til at sætte den op :-)

/jk

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer
Husk at følge vejledningen præcist ved skift til dette repository: http://www.avenard.org/media/Ubuntu...

Det har jeg forsøgt nu, men ved den sidste

sudo apt-get install libvdpau1

får jeg dette:

Reading package lists... Done  
Building dependency tree         
Reading state information... Done  
The following NEW packages will be installed:  
  libvdpau1  
0 upgraded, 1 newly installed, 0 to remove and 47 not upgraded.  
Need to get 0B/23,2kB of archives.  
After this operation, 131kB of additional disk space will be used.  
(Reading database ... 129082 files and directories currently installed.)  
Unpacking libvdpau1 (from .../libvdpau1_0.3-0ubuntu3_i386.deb) ...  
dpkg: error processing /var/cache/apt/archives/libvdpau1_0.3-0ubuntu3_i386.deb (--unpack):  
 trying to overwrite '/usr/lib/libvdpau.so.1', which is also in package nvidia-185-libvdpau 0:185.18.36-0ubuntu9  
Errors were encountered while processing:  
 /var/cache/apt/archives/libvdpau1_0.3-0ubuntu3_i386.deb  
E: Sub-process /usr/bin/dpkg returned an error code (1)

Det er jeg lidt skuffet over, da hans vejledning lige præcis er til for at undgå det problem :-)

Er der et hemmeligt trick man skal kende til som man skal læse sig til mellem linjerne? Jeg har kun "release"-komponenten slået til (i modsætning til også at have "testing" og "bleeding"), men det skulle vel være nok?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Ak, det code-tag gik da ikke for godt...

Måske det lige skal nævnes at

sudo apt-get install nvidia-glx-185 nvidia-185-libvdpau nvidia-185-kernel-source

ikke fandt nogen nyere versioner end dem jeg allerede havde, selvom jeg havde slået avenard-repository'et til på det tidspunkt. Jeg lavede en "Mark for reinstallation" i Synaptic (og en "Apply" efterfølgende, naturligvis) bare for at gøre noget halvdesperat, men det gjorde ingen forskel på den sidste libvdpau1-installation.

Gad vide om de "rigtige" Mythbuntu-repositories har overhalet avenard-repository'et i versionsnumre siden hans guide blev skrevet?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Så er libavcodec/ffmpeg patchen der fjerner hakkeriet i de danske mpeg4 kanalen med i SVN og weekly autobuilds:

http://svn.mythtv.org/trac/changeset/23515
http://svn.mythtv.org/trac/ticket/7522

Så kan man igen læse teksterne på DR-Update uden at sidde og ryste på hovedet.

Så mangler jeg bare et VDPAU grafikkort, for at få DR-HD i fuld kvalitet uden at CPU'en koger over og en kernel patch til Ubuntu 9.10 (kerne 2.6.31) så Hauppauge HVR-1300 virker, manuel kompilering af kernen med http://hg.kewl.org/v4l-dvb-20100130/ er lidt klodset (NB bemærk nyere version end sidst den sag blev diskuteret i dette forum)

Anders

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Yes, opdagede det efter at have kørt update i går. Nu står DR HD og Update krystalklart på min ION-boks. Lækkert, lækkert.

Så mangler vi bare lige subtitles på TV2 ... Nogen som har sat sig ind i, hvorfor subtitles virker på DR men ikke TV2? Er de brændt ind i billedet på DR, eller hur?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Status på min installation, Myth 0.22 SVN 14/2-10:

HD:
DR HD og TV 2 Film HD afspilles uden problemer.
Men: Kanal 5 HD og Canal+ Film HD hakker stadigvæk. Andre som har samme erfaring?

Undertekster:
Subtitles (dvs. undertekst som overlay billede, ala. DVD) har stadigvæk store synkroniseringsproblemer. Nogle gange kommer de for sent, og nogle gange vises de kun 1 sekund.

Closed Captions (fra f.eks. Canal+) har samme synkroniseringsproblemer som subtitles. Desuden placeres de venstrejusteret MIDT på skærmen! Nogen der har en løsning på det?
Bemærk dog, at Closed Captions på National Geographic (har ikke opdaget det på andre kanaler) IKKE har synkroniseringsproblemer!... :-|

Afspilning af .ISO filer og DVD mapper (VIDEO_TS):
Virker ikke over Storage Groups, dvs. filerne skal ligge lokalt (evt. på et NFS filsystem). Meget irriterende når man har mange frontends! Skulle dog virke fra 0.23.

Afspilning af CD (vha. MythMusic):
Giver ”WriteAudio: buffer underrun”, dvs. ubrugeligt (ja, ja, jeg ved det godt, men konen syntes stadigvæk det er lettere at smide en gammel CD i!).

Andre som har samme oplevelser eller løsninger?

/Sander

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Mit besyv (Ubuntu 9.10, Myth 0.22 (22594/standard):

Visse .mpg-filer kan ikke spilles af den interne afspiller. Jeg er derfor tvunget til eksempelvis mplayer, der ikke har samme onscreen menu og funktioner på fjernbetjeningen.

En gang imellem fortsætter min backend med at optage tv selvom frontenden er blevet koblet fra. Dette kan give konflikter samt koster en masse diskplads.

Visse DVD'er kan ikke afspilles eller afspilles helt ude af sync mellem lyd og billede.
Sprog kan også finde på at skifte sig selv undervejs i film - og altid de samme steder.

Håbløs kanaltuning med DVB-S - kun manuel indsættelse kunne få det i luften.

Som andre. Hakkeri på nogle af de danske mpeg4 kanaler samt forsinkede undertekster på tv2.

Alt i alt fungerer det godt og stabilt. Har, som det fremgår, kun småproblemer.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 
Re: 0.22 -- kendte udfordringer

Hmmm.
Efter jeg opdaterede mit ArchLinux setup med MythTV på hjemmefronten til 0.22 - har jeg reelt ikke haft nogle problemer- hverken med scanninger efter DVB-T eller DVB-S/S2!

Da hegle mit setup er baseret på en MBE og mange FE - er jeg udemærket tilfreds med den NFS løsning der trods storage groups - men det er nu OK at flytte optagelser fra MBE to NAS eller andet!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
 

En lille update:

Undertekster fra .srt filer virker ikke hvis filnavnet indeholder visse specialtegn (f.eks. ()) eller mere end et punktum. Der findes en patch, som dog endnu ikke er medtaget i 0.22-fixes. Se evt. http://svn.mythtv.org/trac/ticket/6869.

HD kanaler der hakker f.eks. Kanal 5 HD og Canal+ Film HD:
Stadigvæk ingen løsning med 0.22’s interne afspiller, men VLC afspiller optagelserne uden problemer! VLC håndterer også Subtitles (overlay) og Closed Captions uden synkroniseringsproblemer! Desværre har jeg opdaget, at VLC ikke kan afspille Canal+ SD kanalerne, så der kan VLC ikke bruges til at ”rede underteksterne”.

Til frontends som Asrock 330 og andre Atom/ION typer, kan man håndbygge en VLC som benytter VDPAU (hardware decoding), så kan den også afspille Kanal 5 HD og Canal+ Film HD (det kan standard VLC på Asrock 330 ikke, selv om den afspiller DR HD uden problemer...).

/Sander

  • Stem op 0
  • Stem ned 0