Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (13)
Emner

Visioner for open source!?

Af Peter Toft 6. marts 2008 kl. 00:12

Hvor skal vi hen du?

Jeg synes det er klogt fra tid til anden at stoppe op og se på hvad er det vi gerne vil opnå, og hvordan vi opnår de mål vi sætter os. Jeg har lidt svært ved at se mål indenfor open source pt. Der er masser af udviklere, som har knoklet i mange år med deres speciale, og deres arbejde kører. Men hvor er tankerne om morgendagen' Hvilke vigtige ting, bør vi indenfor open source-verdenen prioritere pt' Er det ODF-OOXML vi skal kæmpe med' Software-patenterne ligger og ulmer efter vores store sejr for et par år siden. Er det flere udviklere i open source vi skal prioritere' Er det flere nysgerrige begyndere, vi skal bruge krudt på?

Jeg kan se at mange af os "pionerer" indenfor open source ikke længere tager den tete, som vi tog engang. Vi har naturligt nok fået børn, der tager tid, og gået til nye spændende ting. Linux-grupperne er ikke på samme måde samlingspunkter for de tiltag, som bør laves. Det bekymrer mig ikke så meget. Der er kommet meget mere fokus på IRC-grupper og forum-systemer, som fokuserer mere på de enkelte globale projekter. Det er også fint, men jeg tror det er blevet sværere at være nybegynder indenfor Linux de sidste tre år. Naturligvis er det blevet ligeså nemt (svært') at installere en normal Linux som det er at installere en Windows eller Mac OSX. Forskellene er der, men det er ikke meget anderledes. Har vi nået vores mål' Er det nu så nemt, at vi ikke behøver at tænke mere på hvor vi skal hen med open source? Jeg synes det ikke.

Jeg er ret bekymret over at vi i open source lejren stadig generelt er ringe til at se og kommunikere nyheder ud til medierne. Jeg synes, vi har et "problem" i at masser af udviklere fortsat laver nye versioner af programmer, uden at introducere ret mange nye ting. Pressen lever af nyheder, og version 8.9 af program XYZ er bare ikke lige så sexet som at vi har lavet dette helt nye, smarte program. Pressedækning laver vi selvfølgelig selv via blogs osv, men prøv at tælle hvor mange danske journalister, der ved noget om open source - det er få.

Det er nok godt at vi laver mere "evolution" end "revolution", for vi har historisk været verdensmestre i at sige at det eksisterende er noget kluns og vi nu kan lave det meget bedre (selv). "Not invented here" - som man siger. Synes du at vi er blevet bedre til at forbedre de eksisterende løsninger?

Jeg vil mægtig gerne høre jeres bud på hvad vi "mangler" eller rettere - hvad er de vigtigste ting, som vi bør bruge tid på indenfor open source anno 2008.

/pto

P.S. Tak til Jesper Nyerup for konstruktiv feedback

Send Tweet
Udskriv
Billede af Peter ToftOm Peter Toft

Peter Toft er senior specialist hos Renesas Mobile og har blogget om open source og Linux siden Version2's begyndelse. Blogger også jævnligt om andre sjove teknologi-områder.

Follow @petertoft

Kommentarer (13)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 6. mar. 2008 - 00.21
 
Se også

http://www.version2.dk/grupper/Open-Source/forum/5423

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Keld Simonsen 6. mar. 2008 - 00.36
 
Åbne standarder til folket

Vi taler i DKUUG mere om åbne standarder end om open source. Men vi vil gerne have åbne standarder ud til folket. Og vi har en del strategier og tiltag for at få fat i forskellige delsegmenter af det danske samfund: firmaer, private, ældre, skoler, studerende, kommuner, stat, iværksættere, konsulenter. Jeg synes ikke vi gamle græsrødder er gået i stå, vi er nærmere på tærsklen til at sætte fut i det for en hel ny æra for åbne standarder.

Hilsen
Keld

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Theede 6. mar. 2008 - 04.16
 
Formidling / Markedsføring

Forudsat et ønske om flere brugere, skulle Open Source tage at øge bevågenheden om dets eksistens og meritter.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 6. mar. 2008 - 07.08
 
Tak Keld

Jeg er helt enig. Spiller vi kortene fornuftigt så vokser open source helt naturligt.
Fint at du ligesom Christian spiller bolde ind

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ove Larsen 6. mar. 2008 - 08.40
 
måske er det et strukturelt problem

Godt indlæg.
Open Source i Danmark har vokset sig stor og stærk gennem det arbejde der er blevet lavet - i de strukturer og netværk der har været muligt.

Men det har til alle tider været svært - for alle - at lave evolution i fremgang.

Måske handler det om at turde - at spekulere på - om de eksisterende strukturer er optimale for en udvikling - der indtil nu har udviklet sig i et spor - software udvikling og en meget høj nørd-faktor.

Tør 'vi' eventuelt arbejde i fremtiden - med Open Source i 2 spor.

Et spor med en meget høj teknisk standard med en meget høj troværdighed - og så et andet spor - der fokuserer på Open Source i en 'forbruger ' sammenhæng.

Jeg tror - at det er muligt at skabe fremtidige strukturer - hvor disse 2 spor kan leve sammen - under 'den samme hat' - i en dynamisk sameksistens.

Men der er ingen organisation - forening - sammenslutning - eller for den sag politiske organisationer - der er 'dygtige' til forandring - og det er ikke noget der sker - 'overnight'.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Schlander 6. mar. 2008 - 11.13
 
World domination, men...

Målet må være 'world domination' - man kan ligeså godt være lidt ambitiøs. Der er dog ingen tvivl om at rigtigt mange brugere er fløjtende ligeglade med udbredelse, community eller filosofiske perspektiver og alene interesserer sig for hvad der er praktisk i nuet - den tankegang skal der selvfølgelig også være plads til.

Jeg er selv ret ny i gårde. Jeg kun har været aktiv i miljøet i nogle få år, men jeg identificerer følgende store udfordringer.

1) Rekruttering af "arbejdskraft"
Der er altid brug for udviklere, grafikere, oversættere, sysadmins, webmasters, foreningsaktive osv. Det forekommer mig at mange af de ting som i pionerer på imponerende vis har fået op at stå (f.eks. SSLUG eller Linuxbog), langsomt forfalder. Det kniber simpelthen at finde folk med tid, lyst og evner til at tage over. Jeg ved ikke om årsagen er mere travlhed i samfundet, mindre entusiasme i FOSS, mindre talentmasse eller hvad. Men det er paradoksalt at aktivitetsniveauet ser ud til at falde/stagnere samtidig med at antallet af brugere stiger. Jeg ved ikke hvad der skal til for at få folk til at investere nogle få timer her og der i frivilligt at arbejde i et FOSS-projekt - personligt finder jeg det stærkt berigende og forstår slet ikke hvordan folk kan lade være.

2) Få tekniknørder og 'almindelige brugere' til at sameksistere.
Måske er det min fantasi, men jeg synes der er en stigende tendens til at de garvede supertechies og 'almindelige brugere' går hinanden på nerverne. Det anser jeg for et stort problem. Jeg er i tvivl om det kan løses - eller om det er "apartheid" der skal til.

3) Mere og bedre PR
Dels af de enkelte softwareprojekter - men også af fri/open source software som ide/udviklingsmodel. Min personlige holdning er at fri software-betegnelsen har mere gennemslagskraft, da tankerne bag fokuserer mere på brugerne, hvorimod open source opfattes som alene vedrørende udviklingsprocessen - og derfor irrelevant for de fleste mennesker. Bruger man betegnelsen FOSS så favner man det hele. Der er desuden mange uheldige myter om hvad FOSS er og ikke er, selv i vores egne kredse.

Dog må man sige at ting som Compiz, Ubuntu og KDE4 efterhånden har fået ganske stor bevågenhed i danske mainstream it-medier.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Højgaard-hansen 6. mar. 2008 - 12.41
 
nye tiltag

Jeg tror man skal passe på ikke at begynde at fokusere overdrevet på "Vi skal bare finde på noget nyt"

For mig har OSS verdenen betydet at jeg har fået software der løser opgaven på den rigtige måde, får ting til at fungere etc. Det er sådan set hvad jeg har brug for. Det er også min opfattelse at innovationen har det fint, når folk finder noget der ikke virker "godt nok" eller som mangler, så kaster de sig over det. Men kan være jeg bare flyver på en lyserød sky :)

En af de ting man måske kunne fokusere på, er at IT uddannelse i det hele taget er ved at være noget sørgeligt. Jeg tror OSS verdenen kunne være med til at forbedre mulighederne for selv hr. og fru jensen i at sætte sig ind i hvordan de skal få noget fornuftigt ud af den vanvittigt dyre laptop de blev overtalt til at købe i Merlin, og den bredbåndsforbindelse de nu engang har fordi "det har man jo". Hvordan skal det gøres? Jeg aner det ikke ;)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Chr. Pedersen 6. mar. 2008 - 13.42
 
Der skal tænkes udefra og ind!

Personligt tror jeg på at Open Source står over for et gennembrud. Ikke kun fordi vi har lavet noget der er bedre (det har jo kun værdi hvis det opfylder behov hos brugerne), men fordi en meget stor del af udviklingen inden for Open Source er drevet af konkrete behov brugerne ikke har fået opfyldt hos kommercielle leverandører, eller også fordi prisen på den kommercielle løsning har været himmelråbende urimelig i forhold til den funktionalitet, som man faktisk har behov for.

Det modsatte eksempel har vi jo for tiden oplevet med Windows Vista, hvor mange brugeres reaktion har været: Hvorfor skal man bruge en masse penge bare for at få en ny brugergrænseflade!

At overlegen teknik i sig selv ikke bliver nogen succes hvis man ikke får slutbrugerne med er der utallige eksempler på. Den mest iøjnefaldende er nok OS2 som, på trods af indlysende kvaliteter, aldrig fik succes, fordi der stort sikke ikke var nogen slutbruger værktøjer på markedet.

For indeværende er der en ganske stor udbredelse af Open Source som Linux, JBoss, MySQL, Apache m.m. En langt overvejende del af CMM systemer er Open Source.

Karakteristisk nok er det værktøjer som anvendes af teknikkere, medens det halter betydeligt mere med hensyn til anvendelsen af Open Office

Den største hindring mod en større udbredelse af Open Source sidder nok mellem ørerne på ansvarlige beslutningstagere. Personer der tror, at man bliver mere personafhængig, når man kaster sig i lag med Open Source. Eller som tror at man er alene og forladt når man eventuelt får et teknisk problem på et kritisk tidspunkt.

Jeg tror derfor, at der skal mindst fire ting til for at fremme Open Source sagen.

For det første skal hele forretningsmodellen eksponeres, det vil sige åben kode som man selv kan rette i hvis man ønsker, effektiv støtte fra andre brugere, muligheden for at købe support og uddannelse.

For det andet, en synliggørelse af den anvendelse af Open Source som allerede finder sted i mange organisationer.

For det tredie, et indsats for at introducere Open Source løsninger til slutbrugerne.

For det fjerde, en markedsføring af de succes historier hvor organisationer har høstet betydelige forretningfordele ved anvendelsen af Open Source. F.eks. Rigspolisen i Sverige der udfaser en lang række kommercielle produkter, eller Xing, det tyske svar på Linkedin, der har bygget hele sin platform på Open Source.

Dem der skal råbe op og fortælle deres succeshistorier om anvendelsen af Open Source er brugerne. Open Source forretningsmodellen er jo netop ikke så økonomisk velfunderet, at man kan forvente store reklamer som f.eks. Microsofts markedsføring af SQL Serves anvendelse hos SAXO bank.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Henningsen 6. mar. 2008 - 14.20
 
Mere standardisering

Et helt centralt punkt mener jeg er standardisering af dataformater. Arbejdet er igang med ODF, men det er bare toppen af isbjerget. Rigtigt meget kommersielt software anvender stadig obskure binære formater for at gøre brugeren afhængig af een leverandør.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 7. mar. 2008 - 11.49
 
Re: World domination, men...

Det er ikke en hemmelighed at jeg forkaster enhver tanke der lugter af 'world domination' og iøvrigt er ret fløjtende ligeglad med udbredelse eller filosofiske perspektiver og alene interesserer mig for hvad der er praktisk. Men jeg bekymrer mig nu både om communityet og fremtiden og i hvert fald de to af Martin Schlanders identificerede udfordringer kan jeg helt bakke op om.

1) Rekruttering af "arbejdskraft"
Jeg gik totalt død på foreningsarbejdet for et par år siden. Der var simpelthen for meget arbejde der ikke var sjovt. Jeg har ikke meget føling med SSLUG i øjeblikket, blandt andet fordi jeg på grund af andre interesser ikke har tid til at komme til de fysiske møder. Jeg tror der skal to ting til at skabe bedre rekruteringsmuligheder: Vi skal have det sjovt og vi skal fortælle om det. Specielt det sidste savner jeg lidt ved SSLUG i øjeblikket. Det var lidt nedadgående i et godt stykke tid før jeg gik død, men i gamle dage blev der altid skrevet om det efter vi havde haft møde: Vi var 42, Ole fortalte om ... der var disse uløste ender, Hans tog billeder. Det fik en til at tænke: Hey, hvorfor var jeg ikke til det møde?!?

2) Sameksistensen af brugertyper.
Jeg tror det handler meget om få afstemt forventningerne til hinanden. Jeg var i sin tid meget imod at opdele sslugs tekniske lister i novicer og 'os andre'. Det ville adskille dem der havde spørgsmålene fra den der havde problemerne. Sidenhen er jeg dog blevet meget glad for opdelingen. Det gør at jeg kan afpasse mit svarniveau til hvad spørgeren kan bruge. Problemet er nu så at jeg på novice kan have svært ved at skelne mellem folk der ikke er interesseret i problemet, men bare skal have det løst, og dem der rent faktisk genre vil forstå problemt.

Jeg er langt mere tvivlende på punktet 'mere og bedre PR'. Jeg mener i hvert fald ikke at man skal opfinde nye og kunstige fortolkninger af kendte begreber.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jan Flodin 7. mar. 2008 - 13.19
 
OpenSource har sejret ad helvede til!

Jeg bliver lidt eftertænksom når jeg læser Peters blog for efter min opfattelse er Open Source i meget høj grad en del af hverdagen i ufattelig mange systemer verden over - og der kommer stadig mere og mere af det i takt med at leverandørerne "skruer" serviceløsninger sammen omkring open source elementer.

Men det kommer selvfølgelig an på, hvor man selv kommer fra - og hvor man står i dag.

Er man "gammel" hardcore Open Source nørd der har været med i et antal brugergrupper og udviklet kode til langt ud på natten - ja så mangler man sikkert noget af pionerånden og det loge-agtige der dengang var i Open Source. I dag er der så mange rundt omkring i hele verden, at man pludselig er blevet en af mange og ikke længere en af kernen. Lidt ligesom da jeg engang i midtfirserne var 1 ud af 50 B1903 fans og i dag er 1 ud af 20.000 FCK fans - "mit hold" blev "vores hold og "byens hold" og intimiteten gik tabt.

Eller som jeg indikerer ved at citere tidligere LO formand Thomas Nielsen - lige pludselig har "græsrodsbevægelsen" nået sit mål og er på vej over i "mainstream". Open Source er blevet kommerciel og løsninger baseret på Open Source sælges af IBM (tidligere tiders monopolist). "Vores kode" er blevet "verdens kode".

Jeg kan godt forstå hvis "nørderne" når de ved et tilfælde flytter blikket fra deres skærm og ud i samfundet pludselig får en følelse af at Open Source bevægelsen er død. Kære "nørder" - det er den ikke. I har bare besejret det meste af verden og tillykke med det.

Vær stolte over, at I var med og bliv ved med at være med i de projekter, hvor I synes det er sjovt at være med. Glæd jer til om 20-30 år når I skal fortælle jeres børnebørn om, hvordan I var med til at sikre udbredelsen af IT fordi I var med til at nedbryde de grænser, som proprietær kode satte for vækst.

Modtag min dybfølte tak for jeres indsats.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ove Larsen 16. mar. 2008 - 12.44
 
.... eller har vi glemt noget ?

http://blog.anamazingmind.com/2008/03/real-reason-we-use-linux.html

The REAL reason we use Linux

We tell people we use Linux because it's secure. Or because it's free, because it's customizable, because it's free (the other meaning), because it has excellent community support...

But all of that is just marketing bullshit. We tell that to non-Linuxers because they wouldn't understand the real reason. And when we say those false reasons enough, we might even start to believe them ourselves.

But deep underneath, the real reason remains.

We use Linux - because it's fun!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Sørensen 16. mar. 2008 - 13.33
 
RE: .... eller har vi glemt noget ?

Hvis vi har glemt noget, så er det nok at computeren (og dens OS og programmer) er der for vores skyld, og ikke omvendt.
Jeg bruger min computer. For alt for mange mennesker, er det computeren der bruger dem.

Hvis jeg ville have et OS der beslaglagde en stor del af system resourcerne til sig selv, istedet for til mine programmer, så kunne jeg lige så godt vælge Windows.
Hvis jeg ville have et super-fluffy GUI, så kunne jeg lige så godt vælge Windows.
Hvis jeg ville have en command-line, så kunne jeg lige så godt vælge Windows.
Hvis jeg ville have langsomme opstart-tider, så kunne jeg lige så godt vælge Windows.
Hvis jeg ville have system-opdateringer der smadrede (dele af) mit system, så kunne jeg lige så godt vælge Windows.
Hvis jeg ville have besværlig driver installation (det er meget muligt at Linux kommer med flere drivere end Windows, men hvis ikke de er med, så risikere man at de ikke kan bruges med den kernel man bruger...), så kunne jeg lige så godt vælge Windows.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Google vinder patentsagen om Android: Brød ikke Oracles Java-patenter

Udgivet 24. maj 11.30Opdateret 24. maj 11.30

Danske HP-ansatte er fyringstruede: Indkaldt til stormøde

Udgivet 24. maj 10.37Opdateret 24. maj 11.28

HP fyrer 27.000 ansatte

Udgivet 24. maj 10.10Opdateret 24. maj 10.10

Kinect til Windows klar på dansk til juni

Udgivet 24. maj 9.24Opdateret 24. maj 9.24

GOTO Copenhagen dag 3 i billeder: Sådan kaprer udstillerne kunder i biksen

Udgivet 24. maj 8.49Opdateret 24. maj 8.49

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    9 comments.
    Last update 7 minutter 1 sek.
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  2. GOTO - programming with the stars (F#)

    1 comment.
    Last update 25 minutter 50 sekunder
    Skrevet af Torben Mogensen
  3. EMC: Derfor skal du undgå både public og privat cloud

    2 comments.
    Last update 26 minutter 53 sekunder
    Skrevet af Jesper Grønbæk
  4. Kynisk it-guru: »Internettet er basalt set noget lort«

    3 comments.
    Last update 27 minutter 13 sekunder
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  5. Sådan formaterer du tekst i debatten på Version2

    33 comments.
    Last update 38 minutter 54 sekunder
    Skrevet af Casper Thomsen
  6. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    8 comments.
    Last update 1 time 2 minutter
    Skrevet af Jacob Sparre Andersen
  7. Yahoo fyrer topchefen efter 4 måneder

    1 comment.
    Last update 1 time 9 minutter
    Skrevet af Mark Thorsen
  8. Dart: Dynamisk Statisk Programmering

    24 comments.
    Last update 1 time 11 minutter
    Skrevet af Baldur Norddahl

Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300