Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (7)
Emner

Verdens bedste usability website

Af Allan Ebdrup 1. februar 2010 kl. 20:47

Intet mindre. Ja, jeg har svært ved at skjule min begejstring for usertesting.com. Her kan du gå ind og beskrive en lille opgave, der skal kunne udføres på 15-20 minutter, og brugere kan efterprøve noget funktionalitet på dit website. Du modtager kort tid efter videoer på 15-20 minutter, hvor brugere har lavet screencasting, mens de gør, som du har foreskrevet, og de taler imens. Derudover skriver de deres kommentarer bagefter.

  

Specifikation af test På usertesting.com skriver du hvilket website, der skal testes, hviket scenarie du ønsker testet, og rækken af opgaver, der skal udføres for at gennemføre scenariet. Derudover kan du vælge demografi for dem, der skal udføre testen: køn, alder (3 kategorier), land (USA, GB, Canada), indkomst (3 kategorier), computer erfaring (2 kategorier). Derudover kan du beskrive, om der er tekniske krav til fx browser, OS eller programmer, der skal være installeret. Det er alt sammen ufatteligt nemt at gå til, og du kan gøre det på 5-10 minutter. Prisen pr. testperson er fra $29 til $23, afhængigt af hvor mange tests du køber.

  

Hvad får man?

  • En video hvor testpersonen prøver at udføre den opgave, du har stillet. Videoen kan  man sende, downloade og embedde hvis man skulle have brug for det.
  • Kommentarer skrevet efter testen, hvor brugeren svarer på spørgsmålene:*Hvad ville få dig til at forlade dette site' Har du andre ideer til hvordan dette site kunne forbedres' Hvad kan du godt lide ved sitet' Andet du vil sige til sitets ejer'*

Når du har set videoen, kan du rate den med 1-5 stjerner og skrive en kommentar. Usertesting.com går i det hele taget meget op i at få feedback selv.

  

Stor værdi

Første gang jeg brugte usertesting.com, gik der ca. to timer, og så havde jeg de tre videoer, jeg havde bestilt. Den indsigt jeg fik i hvordan almindelige brugere bruger det website, jeg testede, var overordentlig værdifuld. Jeg kunne med det samme få lavet ca. ti rettelser på websitet, som direkte konsekvens af de videoer jeg så. Flere af rettelserne var meget små, som fx at gøre en font større og rød, og flytte lidt rundt på nogle ting. Derefter bestilte jeg tre nye tests, hvor jeg skruede en lille smule på testen, så der også blev testet noget helt nyt funktionalitet på websitet. Disse tests viste at brugerne havde meget nemmere ved at bruge sitet. Der var en af testerne, der udførte testen fejlfrit på 5 minutter, og de andre to gjorde det 5 minutter hurtigere end gennemsnittet ved første test. De tre nye tests viste dog også nogle nye uhensigtsmæssigheder. Der viste sig igen behov for ca. ti små rettelser. Så bestilte jeg tre nye tests og denne gang udvidede jeg testen en smule, så jeg fik testet nogle af de mere eksotiske ting på websitet, da det nu virkede som om testeren kunne gennemføre testen hurtigere. Tredje gang gennemførte alle testere første del af testen på 5-10 minutter og fejlfrit. De nye ting jeg havde puttet i testen voldte dem alle sammen problemer, der var kun en tester der fandt den rigtige løsning. Det korte af det lange er: Det virker fantastisk godt at teste sit website og rette det til i forhold til rigtige brugertests.

  

Jeg tror Jakob Nielsen ville være glad

Man kan faktisk få testet alle fem ting, Jakob Nielsen skriver er vigtigt ved usability testing

  1. Ease of learning. Hvor nemt er sitet at bruge for helt nye brugere'
  2. Efficiency in use. Hvor hurtigt kan en erfaren bruger løse opgaver' Dette opnås på usertesting.com ved at man kan bestille en eller flere bestemte testere, så man kan få sine egne erfarne brugere.
  3. Memorability. Hvor nemt er det at huske at bruge sitet fra gang til gang' Igen kan dette opnås på usertesting.com ved at bestille de samme testere.
  4. Error frequency and severity. Hvor tit og hvor alvorlige fejl laver brugeren'
  5. Subjective satisfaction. Kan brugeren lide sitet? Dette skrives af brugeren i kommentaren, der opsummerer indtrykket, efter testen.

Der er selvfølgelig værdi i at gå meget metodisk til værks, udvælge sine testere nøje, planlægge testene nøjagtigt efter, hvad der skal testes osv. Det ville Jakob og en hel masse andre usability-eksperter sikkert kunne tale meget og længe om til en meget hamper timepris. Når man så kigger på, hvad man får, og til hvilken pris man får det, hos usertesting.com, må man jo opveje, hvad man vil betale. Du kunne jo starte med usertesting.com og så vurdere om du har brug for mere.

  

Hvad er knapt så godt Det med at administrere hvilke testere, man benytter igen og igen, kunne godt være sat lidt mere i system. Fx så man havde en egentlig administration af de testere, man benytter, og kunne derved stille krav om at en tester skulle være stabil. Det kunne også være smart, hvis man kunne frabede sig visse testere, så man fx kunne sikre, at det ikke var testere, man har brugt før. De tekniske detaljer kunne også godt være sat lidt mere i system, så man på en struktureret måde kunne vælge de gængse ting som browser og OS. Det kunne også være godt at kunne gemme alle sine valg af testpersoner som faste testperson-profiler.

  

Venter på dansk kopi Nu kan vi bare holde vejret indtil der kommer en dansk version af samme koncept. Hvis det allerede findes, må du meget gerne skrive det i kommentarerne. Jeg har ikke kunne google mig frem til det. Men der må da være et markede for det, også i Danmark? Det er smart at have en skare af testere, der har screencasting software klar på computeren, har fået et minimum af instruktion, kan plukke tests fra en database, udføre dem på 20 minutter, og få 50-80 kroner for det.  Og når du så kan specificere din test på 10 minutter og have testen udført inden for få timer, er det jo næsten ikke til at få armene ned.

Send Tweet
Udskriv
Billede af Allan EbdrupOm Allan Ebdrup

Kommentarer (7)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Martin Pihl 2. feb. 2010 - 15.18
 
Trin 2: Test ændringerne

Det lyder til at være et glimrende værktøj, og allermest synes jeg det lyder som et glimrende værktøj til at få inspiration til at identificere problemstillinger på websitet.

Men derefter synes jeg ikke at en ændring skal lade sig komme an på 5-10 eller 50 testpersoner, som sidder i en testsituation, og som gør det du skriver, de skal gøre.

Nej, jeg ville nok tage og lade de rigtige besøgende teste ændringerne.

Det kan man gøre med eksempelvis Google Website Optimizer, hvor du fx kan to forskellige fonte, og efterfølgende statistisk se hvilken font brugerne reagerer positivt og negativt på.

Altså en almindelig splittest for at se hvilke ændring brugerne reagerer på.

Og dét koster ikke noget pr test ;-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kevin Steffer 2. feb. 2010 - 21.10
 
Testing

Jamen, det skal da prøves. Lyder umiddelbart til at have med at gøre.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Ebdrups billede
Allan Ebdrup 3. feb. 2010 - 08.04
 
Re: Trin 2: Test ændringerne

Ja Splittests er også gode.
Men fordelen ved usertesting.com er, at du opdager problemer du slet ikke vidste du havde. Med splittesting skal du på forhånd vide hvad du vil teste.
Med usertesting.com finder du ud af, hvad brugerne ikke kan finde ud af. Fx. var der brugsscenarier i min applikation jeg ikke havde tænkt på, hvor brugeren endte i en situation hvor de sad fast. Nærmest umuligt at tænke sig til på forhånd, nemt at rette når man har set det ske.
Min begejstring for usertesting.com hænger nok også sammen med at jeg testede en egentlig web-applikation, med store mængder JavaScript og en høj kompleksitet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Sørensen 3. feb. 2010 - 08.50
 
Vifter lidt med den røde fane!

Det lyder som et rigtigt interessant website. Det er særligt godt at høre de betaler testerne rimeligt - ihvertfald i forhold til Amazons Mechanical Turk.
Om de i praksis dumper priserne på markedet skal jeg ikke kunne sige. Men at de smider 10 dollars efter en bruger per udført test, siger da de ikke er direkte perverse i deres forretningsmetode :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thore Fogh 9. feb. 2010 - 16.07
 
Du venter ikke forgæves

Hej Allan,

Vil blot gøre opmærksom på http://brugertest.nu/ og lade dig vide, at du ikke venter forgæves. En lignende dansk service er på vej...

Og til Martin: GWO er perfekt til konverteringsoptimering og trial&error tests, så brug det endelig. Men undervurdér ikke effekten af kvalitativ indsigt i hvordan reelle brugere interagerer med og oplever et website.

Desuden kræver GWO at virksomheden allerede ved præcist hvad de ønsker at teste, hvilket et system som usertesting.com eller snart brugertest.nu kan hjælpe dem med at finde ud af.

Så for mig er det både/og ok IKKE enten/eller :)

Bedste hilsner
Thore

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jonas Alexandersson 12. apr. 2010 - 10.53
 
Vi er her allerede

http://eDiagnose.dk

Vi fokuserer pt. primært på den mindre forretningsdrivende der ønsker feedback fra sin målgruppe, men herudover er der en lang række muligheder for branchefolk, større virksomheder m.v. for at benytte os på samme måde som usertesting

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Sørensen 12. apr. 2010 - 11.02
 
Re: Vi er her allerede

Hej Jonas

Ikke for at være en kværulant... Men tillad mig at komme med et venligt feedback på jeres site... Hvis man putter indhold på sit site skal det virke - særligt på forsiden! Det er simpelthen ikke godt nok, at blive mødt med et pop-up, der fortæller at video-guiden er på vej.
Hvis jeres video ikke er klar skal i ikke knalde den op på jeres site og da slet ikke på forsiden.

Bare et venligt råd...og jeg skal nok lade være med at sende en faktura på 299,- + moms for det ;)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

Udgivet 23. maj 16.01Opdateret 23. maj 16.01

Massiv logning af danskernes internetbrug - men politiet bruger kun IP-adressen

Udgivet 23. maj 15.22Opdateret 23. maj 15.22

198 IBM-medarbejdere fritstillet med øjeblikkelig virkning

Udgivet 23. maj 14.28Opdateret 23. maj 15.10

Mystisk Project X afsløret: Rent flashlager giver fænomenal IOPS-ydelse

Udgivet 23. maj 14.19Opdateret 23. maj 14.19

Region sparer licens-millioner på at lukke ”Grønt System”

Udgivet 23. maj 13.22Opdateret 23. maj 13.22

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    2 comments.
    Last update 1 minut 36 sekunder
    Skrevet af Jens Schumacher
  2. Sådan formaterer du tekst i debatten på Version2

    30 comments.
    Last update 17 minutter 53 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  3. Minister giver e-læring i køreskolerne det røde kort

    2 comments.
    Last update 41 minutter 21 sekunder
    Skrevet af Jens Madsen
  4. HTML5 – det nye sort?

    6 comments.
    Last update 49 minutter 51 sekunder
    Skrevet af Robert Larsen
  5. GOTO - programming with the stars

    1 comment.
    Last update 55 minutter 43 sekunder
    Skrevet af Johannes Ulfkjær Jensen
  6. DanID: Du kan sagtens bruge NemID på MacOS X 10.5

    28 comments.
    Last update 58 minutter 23 sekunder
    Skrevet af Jakob Damkjær
  7. IBM fyrer 170 i Danmark

    1 comment.
    Last update 1 time 20 minutter
    Skrevet af Erik Bruus
  8. Mystisk Project X afsløret: Rent flashlager giver fænomenal IOPS-ydelse

    1 comment.
    Last update 1 time 20 minutter
    Skrevet af Christian E. Lysel

Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300