Skal ITU indgå et arrangeret ægteskab?

Beslutningen kan få afgørende betydning for IT-branchen i Danmark, så det er vigtigt at alle argumenter kommer frem. Jeg har fulgt udviklingen på ret nært hold, og jeg vil prøve at give et rids af situationen, og hvad man konstruktivt kan gøre. En af de afgørende faktorer er, at det er sværere at søge eksterne midler, når man ikke selv har så mange faste midler. Derfor er taxameterpenge og dermed viljen og evnen til at tiltrække studerende, afgørende for et instituts eller fagområdes succes.

Udviklingen på KU

Det kan virke logisk at ITU skal ind under KU (Københavns Universitet). Geografisk ligger ITU lige op ad KUs humanister. Imidlertid har KU indtil nu ikke været så heldige med IT. Fra 2003 til 2005 faldt optaget på DIKU (Datalogisk Institut KU) fra over 200 til under 90. På grund af taxameterprincippet betød det at indtægterne også begyndte at falde. KUs ledelse besluttede i 2006, at man ikke ville gøre noget ved den udvikling, men i stedet satse på kombinationsuddannelser som skulle puste nyt liv i andre fagområder. Man havde imidlertid ikke undersøgt hvor mange studerende der var interesseret i de nye uddannelser, og uddannelserne levede langt fra op til forventningerne. I foråret kom så en fyringsrunde hvor omkring hver fjerde videnskabelige medarbejder forlod DIKU.

Udviklingen på ITU

Samtidig har jeg fulgt hvordan ITU udviklede sig og fik mere faglig tyngde, og hvordan man opdyrkede nye områder ud over de datalogiske kernefag. Man har skabt sig et stærkt brand som tiltrækker studerende. Der har været en dynamik og vilje til at prøve noget nyt, og det fører frem til kritikken i evalueringsrapporten. Det ene væsentlige punkt er at ITU er sårbar, da en del undervisning gennemføres af undervisere andre steder fra. Det har nok været nødvendigt med den store søgning til ITU, og der er en vis fornuft i at købe undervisning i et emne hos andre som er gode til det, i stedet for at ville gøre det hele selv. Det andet væsentlige punkt er at ITU er forholdsvis lille, så gruppen af forskere og undervisere skal bruge forholdsvis meget tid på administration, og kun kan dække et begrænset antal områder for Ph.d?ere. Det er problemer som et mindre institut som er del af et større universitet også oplever.

ITU bliver ikke større af en sammenlægning med KU

Hvis problemerne er reelle, kan de ikke løses ved at ITU bliver en del af KU. De kan i virkeligheden kun løses ved at ITU vokser eller bliver lagt sammen med et andet institut af tilsvarende størrelse. Desuden kan en sammenlægning med KU betyde at ITU får svækket sit brand og begrænset sine handlemuligheder og dynamik. ITU kan få svækket sin evne til at tiltrække studerende, og dermed miste sin fordel på et område som er afgørende for et institut på et dansk universitet i dag. Der er desuden risiko for at KUs ledelse efter en sammenlægning vil se mere på hvordan man kan fremme de store og indflydelsesrige områder på KU, end på hvordan ITU får gode rammer for en fortsat udvikling. Sådan er vilkårene når man bliver del af en stor koncern.

Andre muligheder

DIKU står i en svækket situation. Det er langt mindre end ITU og oplever i høj grad de problemer som ekspertpanelet påpeger for ITU. Derfor vil en sammenlægning med DIKU ikke gøre nogen særlig forskel for ITU. Til gengæld kan DIKU have fordel af en sammenlægning med ITU. Spørgsmålet er om ITU vil have DIKU, og om KU vil give det fra sig. Hvis DIKU skal blive på KU kan man overveje at lægge det sammen med Niels Bohr Instituttet hvor en del i forvejen arbejder med programmering, og på den måde skabe et bredere og stærkere fagligt miljø med fokus på udvikling af algoritmer og nye beregningsmåder.

Aalborg Universitet vil gerne overtage ITU. Aalborg er mindre end KU, så ITU lettere kan gøre sig gældende og bevare sit særpræg. Til gengæld giver afstanden problemer for et fagligt samarbejde. Jeg har selv prøvet at sidde tre timer i Aalborg Lufthavn sammen en flok halvfulde charterturister og vente på et forsinket fly, og den skæbne bør man skåne ITUs forskere for. En anden mulighed er en sammenlægning med RUC. Det er også mindre, så ITU lettere kan gøre sig gældende. Desuden er RUC er tættere på ITU og har allerede et stærkt institut med en størrelse og profil som minder om ITU, så der er mulighed for en faglig synergi.

Hvis ITU ikke bliver sammenlagt, kan det fortsætte med at udnytte den liberalistiske side af lovgivningen om universiteter, hvor dem der kan skaffe studerende får lov at vokse. Det kan købe ydelser som hjælp til EU-ansøgninger ved andre institutioner, og fortsætte samarbejdet med andre universiteter på områder, hvor de har fordele af det. Det er nok den bedste løsning for IT-branchen. I en situation hvor søgningen til IT uddannelser er begrænset, og hvor andre universiteter kan være fristede til at satse på andre områder, er det en fordel at have et dedikeret IT-universitet.

Artikel om sammenlægning med den første diskussion: http://ing.dk/artikel/104644-ekspertudvalg-giver-it-universitetet-kniven Link hvor selve rapporten kan hentes: http://www.ubst.dk/nyheder/universitetsevalueringen-2009-offentliggorelse-af-evalueringsrapporten