Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (13)
Emner Dokumentformater

Rough concensus and working code...

Af Poul-Henning Kamp 29. januar 2010 kl. 12:09

De vigtigste ord i den aftale som ministeren måtte bide i sig idag, er noget i stil med:

Citat:

Det skal demonstreres, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme

Hvis vi et kort øjeblik ser bort fra forvirringen, om hvorvidt det er fremtid eller datid der er vedtaget og den lidt nødtørftige kommasætning, er det et bemærkelsesværdigt nik med hatten til IETF's princip om, at der skal være to uafhængige implementeringer der kan arbejde sammen, før en standard kan vedtages.

"En ting er specifikation at skrive, et andet system at producere", som IT-folk med galgenhumor har sagt i årevis: Talrige er de specifikationer der blev til i en kaffeinduceret visionquest, af folk uden egentlig forstand på IT, systemleverancer eller for den sags skyld hvad de foreskriver om i det hele taget.

(Ikke et ord om rejsekort, tinglysning eller SINE).

Derfor har man brug for et filter, der skiller tågekastellerne fra de ting der faktisk kan bringes til at virke.

Indenfor IT er der ikke nogen bedre test, end om man kan implementere specifikationen uafhængigt og nå resultater der arbejder sammen.

Derfor er IETF's princip sundt, viist og nødvendigt.

Hvis ellers der ikke går politisk fedtspil i fortolkningen, kan jeg kun hilse det velkomment at Folketinget bruger samme type kriterie.

Metoden kan også bruges på andre områder. Overvej f.eks i forbindelse med skattelove, at sætte ordførene til at gennemregne en fiktiv persons selvangivelse i hånden. Hvis de ikke når samme numeriske resultat bør loven ikke vedtages.

phk

Send Tweet
Udskriv
Billede af Poul-Henning KampOm Poul-Henning Kamp

Kommentarer (13)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Carsten Sonne 29. jan. 2010 - 16.46
 
At kunne snakke samme

Den betingelse er et værn mod upræcise specifikationer, skjulte lukke områder og teknisk umulige eller platformspecifikke krav. Og det skal man bestemt ikke underkende værdien af.

Personligt syntes jeg dog at den sidste betingelse er den vigtigst:

Interoperabel inden for funktionalitetsloftet med andre standarder på listen.

Den betingelse tager hånd om hele essensen i problemet og grunden til at vi ønsker en åben standard, nemlig at udvekslingen af dokumenter på tværs at software implementeringer skal være gnidnings- og smertefri.

Den indirekte konsekvens bliver så at flere forskellige implementeringer bliver en mulighed.

Jeg syntes ikke det er så vigtigt at der kun kommer een standard. Tværdigmod kan flere konkurerende standarder øge innovationselementet. Så længe de blot alle tillader interoperationalitet inden for det gældende funktionsloft, som dermed jo kan blive hævet over tid.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Louis Andersen 29. jan. 2010 - 18.25
 
Forskellige platforme

Jeg er fuldstændigt enig med PHK og jeg vil gætte på at han også er enig i at man bør gøre platformene man implementerer på uafhængige. Man kan nogen gange fange temmeligt grumme fejl i specifikationen når man prøver at implementere en standard på f.eks. Linux og Windows. Selv implementationer på lignende systemer; Linux og FreeBSD eller endda FreeBSD og NetBSD lader ofte en klogere.

Man får typisk fanget fejl der har med filsystemet, OS-konventioner eller kodningsformer at gøre i forbindelse med en dokumentstandard. Desuden får man klarlagt det "skjulte pensum": Hvis man mangler et stykke hjælpesoftware til at håndtere standarden på den pågældende platform.

Disse ting er nok så vigtige i forbindelse med en debat om ODF/OOXML fra et teknisk synspunkt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Bjerregaards billede
Lars Bjerregaard 29. jan. 2010 - 21.20
 
Jeps!

Som (næsten) sædvanligt rammer du hovedet på sømmet PHK. Jeg er begyndt at indse at et ethos som "Rough concensus and working code" er lige så grundlæggende og værdifuldt som andre guldkorn, såsom "Those who don't understand Unix are doomed to reinvent it, badly.".

Respekt, og godt set.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Waldersdorff Knudsen 29. jan. 2010 - 21.59
 
Præcisering
Således kan man eksempelvis se, at en formulering som "Det skal demonstreres" er blevet ændret til "Det skal være demonstreret" - efter at papiret var blevet printet og omdelt til it-ordførerne.

fra artiklen
http://www.version2.dk/artikel/13696-dokumentation-her-er-hele-aftalen-o...

En væsentlig forskel i betydning, syntes jeg.

Go' weekend.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Elgaard Larsen 31. jan. 2010 - 19.12
 
fromt ønske
Derfor er IETF's princip sundt, viist og nødvendigt. Hvis ellers der ikke går politisk fedtspil i fortolkningen, kan jeg kun hilse det velkomment at Folketinget bruger samme type kriterie.

Michael Aastrup i en anden tråd på V2, hvor jeg sagde at standarden skulle implementeres.

Men det håber/tror jeg ikke, at Hanne har svaret, for dette står ordret i aftalen: "Det skal demonstreres, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme." Så det skal kun "demonstreres", at det kan....

Så man skal bare demonstrere, at man kunne implementere standarden, hvis man ellers ville.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Torben Mogensens billede
Torben Mogensen 1. feb. 2010 - 09.39
 
Re: fromt ønske
Så man skal bare demonstrere, at man kunne implementere standarden, hvis man ellers ville.

Det er svært at gøre uden rent faktisk at implementere det meste af standarden -- man kan måske udelade ting fra kategorien "mere af det samme" i en demonstration, men alle væsentlige elementer skal være med.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp 1. feb. 2010 - 09.47
 
Re: fromt ønske

Som sagt, så levner ordvalget bestemt mulighed for politisk fedtspil og der er al mulig grund til at tro at det vil blive forsøgt, flere af aktørerne er "on the record" her på v2 med løftet om at prøve.

Men som sagt, princippet er sundt og som med alle principper er de kun noget værd, hvis man holder dem i hævd.

Poul-Henning

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelund 1. feb. 2010 - 10.00
 
Re: fromt ønske
Det er svært at gøre uden rent faktisk at implementere det meste af standarden -- man kan måske udelade ting fra kategorien "mere af det samme" i en demonstration, men alle væsentlige elementer skal være med.

Så ved at tælle til 10 og sige "mere af det samme", har jeg demonstreret at jeg kan tælle til en gogol...

Jeg vil mene at man må kræve det bliver demonstreret i praksis, når det nu er i praksis det skal anvendes.

Alt for mange "løsninger" er blevet solgt på en "demonstration" i PowerPoint...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Valdemar Mørch 1. feb. 2010 - 13.40
 
Er der uafhængige implementationer af ODF?

Nu er det ikke et forsøg på at levere flamebait, men er der mere end én implementation af ODF læsning/skrivning? Så vidt jeg ved er der flere produkter der bruger OpenOffice implementationen / biblioteker, men er der mere end ét projekt/bibliotek/whatever der er implementeret det fra scratch til at læse/skrive ODF? (Og hvis så, hvorfor har de ikke brugt OpenOffice implementeringen?)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelund 1. feb. 2010 - 15.16
 
Re: Er der uafhængige implementationer af ODF?
Nu er det ikke et forsøg på at levere flamebait, men er der mere end én implementation af ODF læsning/skrivning?

Du tænker sikkert på det forhold, at ODF-understøttelsen i diverse StarOffice-derivater har samme kodebase?

I sig selv er der åbenlyse fordele ved at forskellige office-produkter deler samme implementering.

Skal man være krakiler, kan man jo nævne Google Docs, KOffice, WordPerfect Office, SoftMaker og AbiWord oven i StarOffice-derivaterne og MS Office (via plugins), som i større eller mindre grad leverer ODF-understøttelse.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Valdemar Mørch 1. feb. 2010 - 16.17
 
Re: Er der uafhængige implementationer af ODF?
Du tænker sikkert på det forhold, at ODF-understøttelsen i diverse StarOffice-derivater har samme kodebase

Netop.

PHK skrev:

et bemærkelsesværdigt nik med hatten til IETF's princip om, at der skal være to uafhængige implementeringer der kan arbejde sammen, før en standard kan vedtages.

Uafhængige betyder vel at de ikke benytter samme kodebase. Eller hva?

Det siger da intet om standardens implementeringsmodenhed hvis der ganske vist er flere produkter der alle kan læse dokumenterne, men de alle er baseret på den samme kodebase. Så kan standarden og formatet da sagtens være noget rod!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelund 1. feb. 2010 - 16.26
 
Re: Er der uafhængige implementationer af ODF?
Det siger da _intet_ om standardens implementeringsmodenhed hvis der ganske vist er flere produkter der alle kan læse dokumenterne, men de alle er baseret på den samme kodebase. Så kan standarden og formatet da sagtens være noget rod!

Du nåede ikke så langt som til at læse det sidste i indlægget du svarede på?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Valdemar Mørch 1. feb. 2010 - 21.33
 
Re: Er der uafhængige implementationer af ODF?

:-) Næ, der var jeg måske lidt hurtig...

Jeg læste det ikke i første omgang som at de eksempler du nævner virkelig var baseret på andre kodebaser. Men nu forstår jeg at det er det du mener.

Undskyld min forvirring.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

Udgivet 9. feb 16.02Opdateret 9. feb 16.02

Adobe: Vi laver ikke Flash til Android-udgaven af Chrome

Udgivet 9. feb 15.15Opdateret 9. feb 15.15

Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

Udgivet 9. feb 14.22Opdateret 9. feb 15.12

EMC lægger flash-cache på PCIe-kort: 4.000 gange hurtigere end harddiske

Udgivet 9. feb 13.39Opdateret 9. feb 13.39

Egedal Kommune sparer 100.000 om året med open source-CMS

Udgivet 9. feb 12.56Opdateret 9. feb 12.56
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Opdateret liste over danske iværksættere

    2 comments.
    Last update 2 timer 59 minutter
    Skrevet af Therese Hansen
  2. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    50 comments.
    Last update 7 timer 20 minutter
    Skrevet af Bjarne W. B. Petersen
  3. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    1 comment.
    Last update 7 timer 44 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  4. Grotesk jobinterview i 2007: »Tag ikke jobbet, vi får alligevel aldrig Polsag til at virke«

    17 comments.
    Last update 7 timer 52 minutter
    Skrevet af Claus Waldersdorff Knudsen
  5. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    6 comments.
    Last update 7 timer 55 minutter
    Skrevet af Simon Justesen
  6. Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

    9 comments.
    Last update 8 timer 45 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  7. ACTA er i orden!

    51 comments.
    Last update 11 timer 18 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  8. It-advokat: Nu går grænsebommene ned over internettet

    10 comments.
    Last update 13 timer 4 minutter
    Skrevet af Niels Elgaard Larsen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300