Red en ø
Jeg har lige tilbragt nogle dage på Sejerø. Min families sommerhus har ikke indlagt strøm og mobildækningen er så bekvemt dårlig, at der har været total computer-afholdenhed.
Det er faktisk også ret rart ind i mellem. Det giver sådan en dejlig ro i sindet.
Vel tilbage i virkeligheden kan jeg se at hovedessensen af 5 dages Københavner-centrisk nyhedsstrøm er: Skyderi på gaden, smog mere skadeligt for små børn end det hidtil var lykkedes at lyve sig til, huspriser stadig horribelt høje trods krise plus en masse ligegyldig underholdningsstof fra Christiansborg og Rådhuspladsen.
Samt et par artikler i Jyllandsposten om opblomstrende ø-samfund, fokuseret på Strynø.
Og så tænker man (jeg gør i hvert fald) uvilkårligt: Ja, hvorfor ikke' Hvad er det der forhindrer folk i at bo på en ø - eller langt ude i udkanten af alting - og alligevel have et meningsfyldt - måske endda kreativt - arbejde med fingeren på pulsen' Ikke som pendler andet end en gang om måneden, men som distancearbejder?
Der er jo både nærhed, billige huse, børnepasning, kvalitetstid med familien og en el flere naturoplevelser end selv Utterslev Mose kan byde på. Og de fleste forstadsbeboere bruger jo ikke byens tilbud alligevel.
Alle muligheder for at holde sig opdateret og i kontakt er tilstede. Teknisk set. Bare internetforbindelsen er tyk nok har man alverdens tv-kanaler, aviser og radio foruden hele standardrepertoiret af videotelefon, mail, messenger, rss-feeds og alt det der.
Det virker, men det kan bare ikke erstatte ansigt-til-ansigt. Hvorfor ikke?
Jeg har en fornemmelse af at it-branchen sidder med en stor del af løsningen, men også med en del af problemet. Men kun en del.
Hvad skal der forbedres?
Er det pap-lyden der stadig skaber distance i stedet for nærvær' Det dårlige billede' Den lille skærm man sætter videobilledet på' Er det fordi man lukker for forbindelsen lige så snart man er færdige med den faglige snak, så dem der sidder afsides de aldrig bliver en del af den sociale hyggesnak'
Er det gammel vane? Det fleste chefer af i dag er opdraget til at messenger og video-telefon er en mellemting mellem 3. gradsforhør og teenagelegetøj og de føler sig helt klart ikke veltilpasse foran et kamera eller en mikrofon. Typisk begynder de at småsnakke med sidemanden så lavt at dem i den anden ende af konferencen ikke kan høre noget - eller højst en distraherende mumlen.
Eller er probemet at selv hvis alt det tekniske kom på plads, ville arbejdsgiverne aldrig gå væk fra industri-epokens timetælleri og over til at belønne medarbejderne pr udført opgave? For det er vel det der er den store udfordring - at alle ledere opdrages til at regne i mandeår og overtid. Både når de beregner opgaver og forfremmelser. Og så længe de gør det er alle ansatte i landet tvunget til at pendle hen til arbejdsgiverens domicil for at nogen vil tro på at de rent faktisk laver noget.
Og det tror jeg ikke it-branchen kan ændre på.
Så hvad kan gøre det attraktivt for læserne af denne blog at bosætte sig helt derude hvor luften er frisk og der er højt til loftet?
Vil det redde en ø' Eller Thy' Og vil øerne overhovedet reddes?
Om Henrik KnopperHenrik Knopper blogger om anvendelighed i ordets bredest mulige betydning. Han mener, at udviklingen går alt for langsomt på de områder, der virkelig betyder noget. TIl daglig er han løsningsarkitekt hos NNIT.
Follow @HknopperKommentarer (10)
Der er nok en masse forskellige svar på, hvorfor distancearbejde ikke er mere udbredt, end tilfældet er.
Jeg er netop startet på et nyt job i England hos en virksomhed, der i høj grad bruger distancearbejde, og hvor brugerne også anvender det meget.
For mit vedkommende handler det mest om det sociale element. Jeg kan godt lidt at have folk omkring mig, og det er lidt nemmere at sparre med folk, når man lige kan gå over til dem i stedet for at ringe.
Men firmaet stiller glimrende faciliteter til rådighed for distancearbejde, og når min "bedre halvdel" formodentlig også kommer til at arbejde meget hjemmefra, vil jeg sandsynligvis også komme til at bruge det mere. Og så kunne jeg sagtens forestille mig at gøre det fra en ø, hvis jeg ellers havde fornuftig adgang til de ting, jeg i øvrigt havde brug for.
-
0 -
0
Og de fleste forstadsbeboere bruger jo ikke byens tilbud alligevel.
Nu må du ikke få overskriften galt i halsen, men jeg blev nysgerrig. Jeg har selv haft på fornemmelsen at det var tilfældet men en udmelding som din har jeg nu aldrig set før. Er det noget du tror, har oplevet eller har et belæg for at sige? Jeg er nysgerrig. Hvis du har noget at henvise til i den sammenhæng er jeg meget interesseret.
I øvrigt er Sjælland vel også en ø ;)
-
0
-
0
Jeg er "bosat helt derude" næsten, jeg bor på Falster og arbejder til dagligt i Roskilde så jeg tager turen hver dag. Jeg har ikke noget imod at tage bilen hver dag, selv om virksomheden hvori jeg arbejder tilbyder gode muligheder for at arbejde hjemme.
For mit vedkomne så bliver jeg boende hernede, der er alt hvad jeg har brug for plus at boligerne er til at betale og håndvåbene er ikke blevet så udbredt endnu :)
-
0
-
0
Hvad er der nu galt med fordomme?
For sandt at sige kan jeg ikke komme med statistisk belæg for min påstand, kun lytte til hvor godt mine bekendte har det i forstæderne og hvor sjældent de føler behov for at gøre "byting" - specielt når der også kommer børn med i billedet.
De tager til byen for at arbejde, og så haster de hjem.
-
0
-
0
[qoute]
...og hvor sjældent de føler behov for at gøre "byting" - specielt når der også kommer børn med i billedet.
[/qoute]
Hvad menes med byting?
Jeg føler ikke at man behøver at gå på kompromis ved at bo i en forstad, så hvad har man derinde som man ikke har andre steder?
-
0
-
0
De tager til byen for at arbejde, og så haster de hjem.
Og gør de nu det? Det er en aldeles sejglivet myte. Nej de gør ikke - mange arbejder ude i en anden forstad for eksempel Glostrup, Ballerup, Brøndby, Lyngby osv. Det er derfor man laver et tredie spor på Motorring 3 :-) Det er snart kun centraladministrationen der stadig har arbejdspladser i City.
-
0
-
0
@Mathias: Med byting mener jeg de ting du typisk finder nær centrum af større byer og som det er ret besværligt at finde på landet.
Shawarma, cafeer, teatre, biografer, eksotiske sportsgrene, specialforretninger, museer - alt det du ikke kan få gennem en bredbåndsforbindelse.
@Michael: Pointen var ikke om de arbejde i centrum eller i forstaden. Selvom de arbejder i en forstad haster de stadig hjem. Ikke mange slentrer lige gennem Herlev Bygade, kigger butikker og tager en cappucino på vejen hjem. Der er jo "ting der skal ordnes, noget der skal gøres, hjul der skal dreje og nogen der skal smøres" som Steffen Brandt har sagt.
Jeg har selv boet en del år i en landsby på den jyske højderyg hvor du skulle lægge mindst en time oveni til transport hvis du ville noget som helst i den nærmeste by (Horsens eller Silkeborg) eller 2 timer oveni hvis det drejede sig om storbyglæder i Århus. Efter der kom børn betød det at biograf og teater blev en sjælden, velplanlagt fornøjelse, men selv inden da var spontane cafe-besøg eller en strøgtur noget der krævede langt tilløb.
Det var dengang jeg fandt ud af et fortove og lygtepæle var en livskvalitet for mig.
Så jeg er ikke selv kandidat til at tage turen derud igen, men jeg har også en tættere pakket kulturkalender end nogen jeg ellers kender og har bevidst valgt at bo i cykelafstand fra alting.
Min undren går på at det ikke synes muligt at få et indholdsrigt job uden at pendle mange timer hver dag, når nu teknologien på papiret kan løse opgaven.
Eller min undren går måske snarere på hvorfor folk ikke vil have det, men vælger at bosætte sig så tæt på alle de andre som de har råd til, uden at de opnår nogen særlige fordele ved det.
-
0
-
0
@Mathias: Med byting mener jeg de ting du typisk finder nær centrum af større byer og som det er ret besværligt at finde på landet. Shawarma, cafeer, teatre, biografer, eksotiske sportsgrene, specialforretninger, museer - alt det du ikke kan få gennem en bredbåndsforbindelse.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke med sikkerhed hvad "ude på landet" betyder i denne sammenhæng, men hvis vi tæller Nykøbing Falster med så synes jeg måske der bliver generaliseret en anelse her.
Vi har alle ovennævnte ting i større eller mindre udstrækning.
-
0
-
0
kritikken paa at arbejdsgiverne stadigt haenger fast i industrisamfundet er nok rimelig, men jeg mener ogsaa at muligheden for distancearbejde skal vurderes i forhold til opgavernes indhold.
Hvis opgaverne kraever en hoej grad af samarbejde og effektivitet er det intet alternativ til at samle personerne paa en enkelt geografisk lokation indenfor armslaengde afstand.
Hvis arbejdsopgaverne er meget individuelle kan jeg godt se en fordel i hjemmearbejde.
Mails, telefoni og videomoeder er efter min erfaring vildt overvurderede kommunikationsmaader.
Du naevner selv lyden som er et stort problem. Det er en direkte ubehagelig oplevelse at gennemfoere en videomoede med 10 personer paa 3 kontinenter - selv med professionel Cisco udstyr.
-
0
-
0
Nu er jeg ikke selv på (det rigtige) arbejdsmarkedet endnu, men har da en holding eller to i gerne må kommentere.
Jeg har på fornemmelsen (og hørt før) at de vigtigste 5 minutter du kan bruge på din arbejdsplads, er dem hvor man venter på kaffen bliver brygget færdig.
Jeg tolker det lidt som den snak der er for lille til at man vil forstyrre en anden ved at ringe, eller du slet ikke lige vidste. Den snak kan også opstå mens man vasker hænder ved et toilet..
Desuden mener jeg det er vigtigt at have et sammenhold på sin arbejdsplads. Især set fra direktørens syn, for så får man et mere personligt forhold til sin arbejdsplads, og derfor også det man arbejder med. Det vil højst sandsynlig resultere i bedre arbejde.
Er i enige?
-
0
-
0
Tilføj kommentar
