
Rager it-sikkerhed borgerne?
Jeg har brugt en halv dag ude i et pænt pakhus og har fået hørt en hel del om Danmarks nye statslige it-sikkerhedsrådgivningsorgan GovCert, som med 12 mand bliver fuldt operationelt i løbet af 2010.
Det nuværende DK CERT er også tildelt i en rolle i fremtiden, og som noget nyt, skal statlige institutioner - indtil videre alle ministerier - i højere omfang sikres mod at blive overtaget af botnet og anden dårligdom.
Et 1881-telefonnummer skal gøre det muligt for borgerne at ringe ind til eksperter og få rådgivning om beskyttelse mod it-dårligdomme i form af vira, ddos-angreb og bemeldte botnet, som eventuelle botnakker sætter ind for at fjernstyre din pc til dårligdom.
Jeg synes det hele lyder godt. for der er der i dén grad brug for andre informationskilder end mere eller mindre merkantilt orienterede sikkerhedsfirmaer, som ofte er starten på selve fødekæden i form af "Virus-ulven slår til igen"-historier med skræmmeeffekt men af begrænset nytteværdi.
Men jeg vil nu først se, om de nye CERTer formår at løfte den brede informationsopgave, som ingen har løst hidtil på en særlig god måde.
Hvad tror du? /kurt
Kommentarer (5)
Sålænge hr. og fru Danmarks forståelse for computer ikke er bedre end (jeg ihvertifald oplever) den, vil en telefonsupport ikke hjælpe stort, for den stakkels bruger vil alligevel ikke forstå hvad det er supporteren vil have en til.
Der skal en landsdækkende undervisningsrække til, som fortæller - simpelt, meget pædagogsik og på et meget overordnet plan:
* hvordan en computer (kan) fungere
* hvordan et lokalnetværk (kan være) bygget op, med: IP, DHCP, ...
* hvordan internettet er bygget op med: default gateway, DNS, ...
* hvordan servere besvare forspørgsler: SMTP, HTTP, POP3, ...
* hvordan virus (incl. trojanske heste, ...), spam, ... fungere i det store netværk
* ...
/Andrew
Den enkelte borger begynder at interessere sig for sikkerhed når vedkommende har fået nok klø, hvornår det sker er meget forskelligt fra person til person.
Det har jeg flere eksempler på men så er der mindst dobbelt så mange som ikke kan se skoven for bare træer.
Jeg tror ikke at en gennemsnitsborger ville kunne bruge telefonsupport til akut opståede sikkerhedsproblemer,
... at deres første advisory bliver en påpegning af at DanID bryder med fundamentale PKI-principper.
Det ville da være integritet.
Det er jo bare ikke godt nok og så skal vi stadig leve med alle de andre lusers, som bl.a. stadig ikke forstår hvorfor man ikke bare skal klikke på et link man har fået af sin bedste ven(inde) eller ... eller ...
Hvis alle borgere f.eks. i skolen fik en basal gennemgang af computere og netværk, vil verden se anderledes ud og vi ville i stedet bruge tid på at løse seriøse problemer - sådan sat lidt på spidsen! :-)
Der vel forhåbentlig være flere der vil forstå problemstillingen - og vi vil faktisk kunne få et samfund der har et større indblik i teknologien.
Jeg var for 15 år siden med i en seminar arrangeret af et ministerium, som ønskede at finde ud af hvad den almindelige (højskole) borger mente der burde gøres fra samfundets side for at højne videnniveauet og vi konkluderede at mere undervisning var vejen frem - men intet er sket! :-(
