Politiken har set Game of Thrones og hader fantasy

Jeg er normalt imod at starte en blog-krig, men jeg vil påkalde mig, at Politikens Sophie Engberg Sonne affyrede de første skud i sin anmeldelse af Game of Thrones. Politiken, som ellers gerne vil være en kulturavis, har åbenbart svært ved at forholde sig til fiktionsstof, der ikke lige er dansk socialrealisme.

»Serien, der placerer sig et sted mellem middelaldermytologi og fantasy, har fået en massiv fanskare, og herhjemme holder vi måske særligt øje med serien, fordi danske Nikolaj Coster-Waldau indtager en større rolle i serien,« skriver Sophie Engberg Sonne.

Ja, for det kunne jo slet ikke tænkes, at serien har en massiv fanskare, fordi den er baseret på den mest populære fantasy-bogserie til et voksent publikum i nyere tid.

Det er både dens styrke og dens svaghed. Styrke, fordi det har sikret producenten HBO stor omtale af serien, allerede inden første sæson var færdigproduceret. Svaghed, fordi det har betydet, at man især i første sæson var nødt til at følge bøgernes forløb tæt for at undgå at få fansene på barrikaderne i protest.

Og hvis man troede, Tolkiens Ringenes Herre var svære at få oversat til et billedmedie, så er det vand i forhold til bogserien A Song of Ice and Fire, der er grundlaget for Game of Thrones. De foreløbigt fem udgivne bøger er moppedrenge på over 1.000 sider hver med et overvældende persongalleri, hvor hvert kapitel følger én bestemt person med sin egen historie, hvorefter der kan gå 200 sider, før vi igen hører fra personen.

Det er svært at få til at fungere som bog og endnu sværere i et tv-format, og hvis man skal kritisere Game of Thrones-serien, så er det netop, at det er umuligt at holde styr på de mange sideløbende historier, der hver især kunne bære en spillefilm. Heldigvis er der takter i sæson 2 af serien til, at producenten vælger at fokusere på færre historier i hvert afsnit. Har jeg hørt.

Lugten af Dungeons & Dragons

Sophie Engberg Sonne venter utålmodigt på, at 'vinteren kommer', sådan som der hele tiden hviskes om i serien. Men ærlig talt burde Sophie Engberg Sonne vide, at vinteren aldrig kommer. Den er blot den store, lurende trussel, som gør det endnu mere tragisk, at folkene i Westeros slår hinanden ihjel i stedet for at stå sammen.

»'Game of Thrones' er baseret på George R.R. Martins romanserie 'A Song of Ice and Fire', og serien tilbyder uendelig mange fortolkningsmuligheder – Nordens ønske om at gøre sig fri af Syden kunne lede tankerne i retning af Nordirland, og den mere overordnede kamp mellem civilisationerne kan læses som en kommentar til kultursammenstødene i vores globaliserede tidsalder,« skriver Sophie Engberg Sonne.

Det var nok ikke den mest oplagte fortolkning, jeg ville komme i tanke om. Seriens største force er, at persongalleriet på ingen måde er sort eller hvidt. Der er ingen fuldstændigt 'good guys', men der er godt nok nogle virkeligt slemme 'bad guys', men ikke typisk overnaturlig uforklarlig ondskab, som vi ellers ofte ser i fantasy. Det er ondskab i form af modbydelige mennesker.

»Jeg skal gerne indrømme en vis modstand over for alt, hvad der lugter af Dungeons & Dragons-rollespil i skoven. Når man kan sige så meget med serier som 'The Sopranos' og 'The Wire', der har fødderne solidt placeret i virkeligheden, hvorfor så opfinde alting forfra i fantasyens selvhøjtidelige ingenmandsland?« skriver Sophie Engberg Sonne.

Det lyder jo som et godt udgangspunkt for en anmeldelse af en fantasy-serie. Det svarer nok til, at jeg skrev en anmeldelse af den seneste Lars von Trier-film eller Ib Michael-roman.

Ikke The Wire

Game of Thrones er for de millioner, der faktisk er i stand til at forhold sig til, at man kan fortælle visse historier bedre ved at flytte den væk fra vores virkelighed, jo faktisk interessant, blandt andet fordi den slet ikke er Dungeons & Dragons-fantasy.

Jovist, der dukker overnaturlige elementer op, men serien er holdt meget realistisk og brutal. Hovedpersonerne er ikke troldmænd eller krigere, der kan rejse sig fra et slag med overfladiske skrammer.

Det er en serie, der er dødbringende for dens hovedpersoner, og det er usædvanligt. Det er sjældent at se en hovedperson blive halshugget, før første bind eller sæson er slut.

Sophie Engberg Sonne sammenligner flere gange Game of Thrones med to andre tv-serier fra HBO: Sopranos og The Wire. Det er godt nok hård kost at blive sammenlignet med to af de allerbedste tv-serier nogensinde, om end det vist kun var Sopranos, der var et kommercielt hit.

Hun vil gerne have en fortælling med mere rod i virkeligheden og dybere personskildringer, men det er jo at nægte at se Game of Thrones på seriens præmisser. Det er lidt som at se BBC's originale Stolthed og Fordom og beklage sig over, at der ikke er flere rumskibe med i serien.

Game of Thrones er en stor mundfuld, og hvis man ikke har læst bøgerne, så kan man uden tvivl fare vild i de mange personer, steder og delhistorier, som er kommet med i tv-serien. Den kritik har Sophie Engberg Sonne ganske ret i. Hun har også ret i, at der kunne strammes op på manuskriptet, og hun har ret i, at de sexscener, der er blevet tilføjet, virker kunstige.

Men at beklage sig over, at Game of Thrones ikke er realistisk ligesom The Wire? Det er et meget snævert syn på fiktion. Og at hun ikke gider 'det der Dungeon & Dragons ude i skoven', det er fair nok, men så skulle hun nok have bedt en anden om at skrive anmeldelsen.

Jesper Stein Sandals billede
Jesper Stein Sandal er journalist på Version2, men er også rollespiller, computerspiller, science fiction-bogorm, zombie survivalist, skabs-Trekkie og desillusioneret Star Wars-fan. Han blogger om nørdkultur fra film til cola.

Kommentarer (35)

Kristian Lund

Det er sgu for paupert at kritisere en fantasy serie for ikke at være grundet i vores verden. Afhænd venligst anmedler-tjansen til én der ikke er ret imod den givne genre - hvor svært kan det være?

Spot on med hendes misforståelse af vinterens komme. Man kunne yderligere tilføje at The North tydeligvis er (den underlagte) del af Skotland (ikke Irland), mens Vinteren nærmere er vikinger, de helt nordlige barbar-stammer og... vinteren.

Der er heller intet øje for drager som metafor på kongernes gudommelige mandat, referencerne til Hobbes' analyse af menneskets liv og natur (nasty, brutish and short - no pun inteded, Tyrion), skyggevæsner som billede på præcis hvor uhelligt snigmord er som magtmiddel i en feudal verden eller hvor realistisk magtkampene i det hele taget er.

Det sidste er jo sjovt nok noget at det, som gør The Wire og så vidt jeg forstår Sopranos så gode - realisme ift. plottet. Hvis man havde set GoT på dets præmisser, havde man måske opdaget det...

Daniel Madsen

Jeg har også hørt at sæson 2 er bedre end sæson 1 ;-)

Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige at Game of Thrones er den bedste TV-serie jeg har set meget længe - på trods af den kan være lidt forvirrende med alle sidehistorierne (jeg er en af dem der ikke har læst bøgerne).

Så hvis man ikke allerede er hooked, så også en anbefaling herfra.

Nicolaj Coster-Waldau gør det iøvrigt ret godt i serien, dejligt at se danske skuespillere med helt fremme - meeen han slår nu ikke "The Imp" :P

Flemming Jønsson

Nope, den spottede jeg også straks og fik et lille smil på læben :-)

Jeg har ikke læst hele artiklen på Politiken, men de citater tyder godt nok på en noget forudindtaget mening om serien.

Selv har jeg ikke læst bøgerne, men føler mig godt underholdt. Jeg synes ikke umiddelbart at jeg har specielt svært ved at følge med i seriens fortællinger.

Bjørn Froberg

Jeg havde sgu ikke problemer med at følge plottet. Det er først efter jeg har set serien at jeg vil smutte ned i Fantask og købe bøgerne så jeg kan få det hele med.
Forstår vitterligt ikke hvad man kan blive forvirret over hvis man bare er gennemsnitligt når man ser serien.
Stilmæssigt bør den nærmere sammenholdes med en serie som f.eks. Spartacus.

Lars Lykke

Det er da også helt forkert at sætte en kvinde til at anmelde fantasy, da kvinder har generelt ikke fantasi nok til at kunne leve sig ind i fantasy miljøer og denne anmelder er vist ingen undtagelse :)

Torben Mogensen

Det sker tit, at genrefiktion bliver anmeldt af nogen der ikke kender genren, og som derfor enten lader deres generelle opfattelse af genren gå ud over det bestemte værk, eller blot misforstår mange ting, som genrekendere tager for givet.

Jeg husker f.eks. en anmeldelse af Frank Herberts "Klit" (Dune), hvor anmelderen var overbevist om, at "Livets vand" måtte være en reference til LSD, da han kunne finde bogstaverne L, S og D i navnet. Upåagtet, at det engelske navn var "Water of Life", som man ikke kan lave samme nummer med.

Jeg husker også en klassekammerat fra gymnasiet, som ikke brød sig om science fiction. Da jeg havde set, at hun havde læst noget Aldous Huxley, spurgte jeg så, om hun heller ikke kunne lide "Brave New World". "Men det er da ikke science fiction", sagde hun. "Hvorfor ikke?", spurgte jeg. "For den er jo god!", svarede hun.

Der er lidt Erasmus Montanus over det argument: En sten kan ikke flyve, Morlille kan ikke flyve, ergo er Morlille en sten.

Torben Mogensen

Selv om det kun bliver antydet i første sæson, er der virkelig en vinter på vej. I den verden, hvor GoT foregår, følger årstiderne en ujævn cyklus på mange år, hvor flere års sommer følges af flere års vinter. Ved seriens start har det været sommer i knap 20 år, så de yngre personer har aldrig oplevet vinter. Det antydes, at lange somre historisk er blevet fulgt af lange og hårde vintre, så der er lagt op til, at der skulle komme en ekstraordinær hård en af slagsen.

Det er mere tydeligt i bogserien, hvor mange ting, der kun er antydet med henkastede bemærkninger i TV-serien, bliver beskrevet i detaljer.

Men Stark-klanens motto "Winter is Coming" hentyder også til en fare, der kan komme fra nord. Og det er ikke de wildlings, som muren i "nyere" tid (de sidste par tusind år) har haft som primær funktion at standse. At der er noget sådant på vej, burde være tydeligt for enhver, der har set serien.

Mens vi er ved GoT, så morede jeg mig en del over http://www.joeydevilla.com/2012/04/25/game-of-thrones-and-the-2012-u-s-p...

Jesper Kleis

Det er lidt som at se BBC's originale Stolthed og Fordom og beklage sig over, at der ikke er flere rumskibe med i serien.


Hvis man er til zombier er der interessante tiltag som Pride prejudice and zombies: http://www.amazon.com/Pride-Prejudice-Zombies-Classic-Ultraviolent/dp/15...
Så mangler vi bare filmatiseringen.

Der burde også være mulighed for at inblande en ufo eller to

Jens Jensen

Hvad man ellers måtte mene om det skrevne, har ikke læst det, så får serien da 4 hjerter, hvilket da er meget godt for en amerikansk serie, der ikke kritiserer krigsindsatsen i mellemøsten eller den tidligere regerings flygtningepolitik...

Torben Mogensen

Det ord finder man ofte i anmeldelser af litteratur (bøger, film, m.m.), som anmelderen ikke kan lide, men har svært ved at pege på konkrete ting, der medfører dette. Det er også blevet brugt i en anmeldelse af GoT. Men er der ikke meget stor litteratur, som i bund og grund er forudsigelig? Når man er halvvejs gennem Romeo og Julie, ved man at deres forhold er dømt til at gå til grunde, og den naturlige måde, at det sker, er ved at de begge dør.

Historiske dramaer er vel om noget forudsigelige, da alt andet end detaljer er kendt på forhånd (hvis man ellers kender sin historie), og de fleste krimier ender jo med, at skurken bliver afsløret -- allerhøjest kan det være overraskende, hvem skurken er, eller hvordan han/hun udførte sin kriminelle handling uden at blive umiddelbart mistænkt. Og socialrealistisk litteratur har jo ofte en forudbestemt slutning, fordi forfatteren har set sig sur på nogle bestemte samfundsinstanser / -tendenser, der skal agere skurk i værket.

Jesper Stein Sandal

Jeg synes netop, at én af de store styrker ved Game of Thrones er, at den er temmelig uforudsigelig. Under læsningen har jeg i hvert fald flere gange siddet med "dén havde jeg ikke lige set komme"-fornemmelsen. Men samtidig uden det virker konstrueret. Det er simpelthen, fordi man ikke ventede, at personerne ville gå så langt, og forfatteren ikke ville "frede" en hovedperson.

Jeg er selv kun halvvejs gennem bog nr. 4, fordi jeg mest får læst serien, når jeg sidder i et flysæde. Som godnatlæsning sætter den alt for mange spekulationer i gang om plottets videre forløb til at jeg kan falde i søvn.

Niklas Johansson

At en såkaldt anmelder kan være så negativ om en serie som GoT. Det er i høj grad en serie der fanger mig på flere planer, og som oftest fremkommer med en "den så jeg ikke lige komme" effekt. At sammenligne den med The Sopranos og The Wire virker mig noget malplaceret, da jeg mere ser stilen og de mange intriger, volds -og sexscener (som også bliver påpeget som "unødigt") tættere beslægtet med en anden HBO produktion som Rome, der nemlig også har massere af netop de tre ting, og hvor netop magtbalancen har det med at skifte ofte, ligesom i GoT.

Jakob Bruun Hansen

Man skal bare lade være med at læse og lade sig irritere af de her hippie-anmeldere.

hmm, hvis der er nogen der var fantasy-fans, var det da hippierne. Ringenes Herrer var praktisk talt hippie-bevægelsens bibel.

Jeg mener også, at Tøger Seidenfaden var kæmpe Tolkien fan, og en af de førende middle-earth eksperter herhjemme. Han skrev vist ret omfattende om filmene, da de kom ud. Så jeg har lidt svært ved at tro, at Politiken er generelt anti-fantasy. Næppe mere end de andre morgenaviser.

Det virker som om nogen får rodet rundt i deres ynglingsaversioner.

Tine Andersen

Så HVEM er forfatter til bøgerne?
Og hvor kan tv-serien ses?

Hvis bøgerne er så gode vil jeg da ile med at købe dem på alibris. ;-)

Hvis kvinder ikke kan lide scifi og fantasy, så må jeg være forbyttet ved fødslen- eller have fået en kønsskifteoperation af en Igor i en UFO...

At jeg så ikke er vild med alt, der rattler af båndet som fantasy er en anden sag, Josephine Olsens nåede jeg 15 sider ind i, så erkendte jeg, at den simpelthen var dårligt skrevet. Personer, der står og fortæller: Din bror er jo ridder og bla bla- som hovedpersonen må formodes at vide, er dårlig fortællekunst!

Mvh
Tine- hardcore Pratchett, LeGuin og Tolkien-fan.

Tine Andersen

Så var det ikke den monstertykke bog, de har i min Netto, selvom det var med riddere og skønne møer. Jeg lynlæste lidt, og syntes ikke om den, derfor købte jeg den ikke.

Men tak! Så ved jeg, hvad jeg skal lede efter. Canal + er det straks værre med.

Mvh
Tine

Torben Mogensen

Gav 399 i Blockbuster for en måned siden. Nok ikke bedste investering.

Det er meget almindeligt, at prisen falder ret hurtigt efter den første release -- de "fanatiske" køber med det samme til fuld pris, og når det marked er mættet, så sættes prisen ned for at få flere købere. Så man skal altid regne med at tabe på at købe DVD og sælge dem videre senere. Men betragt prisforskellen som prisen for at have set serien. Og så er det ikke så slemt igen (sammenlignet f.eks. med et TV3 abonnement eller leje af film).

Tine Andersen

Og nu har jeg købt den. "Kampen om Tronen". Efter hvad der står i flappen på smudsbindet- kan man forvente 7 bøger, og kun 3 er oversat.

Så må jeg have resten på engelsk. I paperback.

Da jeg er sengelæser, og ikke kan med tunge bøger. Men nu må vi se- jeg er ved at genlæse "Palme-trilogien"- og dens sprog er jeg ikke helt vant til. Det engelske er forkert, uden jeg dog lige kan sætte fingeren på det. Men en hul hæl- er dæleme ikke perforated- det betyder mere hullet/perforeret, og digtet er klart "undersat".

Ikke at mit engelsk er bedre... Men det braser ind i mit øje. Måske er den danske oversættelse også bare mindre kompetent svensk?

Nå, hul i det.
Jeg har altid syntes, Tolkien på dansk er så god, men der har oversætteren også fulgt Tolkiens egne råd til oversættere (som den eneste af to). Stednavnene i Herredet - kunnne snildt ligge på Fyn eller Sjælland. :-)

Nå.

Undskyld al udenomssnakken. Jeg vender tilbage, om en uges tid, så har jeg læst "Kampen om Tronen"- og det jeg er i gang med. Jeg læser meget hurtigt.

Mvh
Tine- læsehest med æseløren

Viggo Fisk

Tolkien er da helt anderledes end GoT. GoTfænger mig langt mere. Så meget at jeg har valgt at købe bøgerne - hvad jeg normalt ikke gør.
Da jeg bor i Sverige har jeg valgt at få dem på Svensk - dvs de 3 første i paper bag - der er kommet 4 - men jeg venter .
Jeg er forøvrigt færdig med at se seson 2 :) den er vist også slut på tv6.se nu.

Marie Bauchy

Jeg kan kun sige: Tak Jesper - for en virkelig god artikel. Godt, at der er nogen, der bevarer sagligheden og giver svar på tiltale!

Jeg startede i øvrigt på tv-serien i går og ja, det blev en seks-afsnits maraton, som den slags jo skal være :-)

@Bjørn: Tak for forsvaret - vi findes faktisk derude, os kvinder med reolen fuld af sci-fi og fantasy og det gamle Warlords på pc'en ;-)

Tine Andersen

Jo, jeg læste den, og den var tung at komme i gang med. Den blev mere spændende, men der er simpelthen for mange plothuller, du kan ride et læs stridshingste igennem til, at det er en konsistent verden, der vil fungere. Der er for mange riddere- i forhold til bønder. Kortene er ikke en støtte men forvirrende, ting i teksten- kan jeg ikke finde på kortene.

Jeg havde egentlig tænkt mig at genlæse den, og så komme med en second opinion, men jeg går i stå!

Persontegningen er dårlig, det der trick med at skifte kapitler, og lade folk hænge- cliffhanger- fungerer ikke, det er bare forvirrende. Udover nogen af personerne er til "at kaste op over", der er ikke konsistens. Den virker somom forfatyteren startede fra en ende af- og aldrig så sig tilbage.

Tolkien gjorde jo det, at følge flere samtidige spor i vekslende kapitler, og det virker fordi, man allerede kender personerne. Derimod har Frodo's rejse til Mordor altid virket jævnt træls/uinspireret på mig. (Selvom afsnittet "Om krydderurter og kogt kanin"- er et af mine yndlings!)
Det med bønder og riddere: Jeg har nok forlæst mig på Terry Pratchett, der jo pænt forklarer løbende hvordan bystater og lande fungerer.

Desværre slutter den jo ligesom, det med dragerne bliver spændende, så må nok have de næste med.

Men den er utroværdig, når man meget længe ved, at lord Stark VIL blive skaffet af vejen. Det er ikke engang interessant, HVORDAN.

Ja, jeg er meget kritisk læser- der er mange møgbøger, jeg har læst mange gange, fordi, de er gode til at skabe illusionen om "lad os nu lade som om...", men når man hele tiden bliver rusket ud af illusionen/den gode fortælling- så er bogen bare dåååårlig. Dan Browne er oså dååårlig.
Mens Michael Crichton fx bare skrev møgbøger. MC skruer på spændingsskruen, når fortællingen er ved at gå død, hvor DB bare HELE tiden skruer op, så læseren ikke rigtig når at tænke efter.

Nå, nu var det ikke lige en komparativ litteraturanalyse af bestsellers, jeg skulle skrive. ;-D

Mit første indtryk, da jeg lige kiggede i bogen, holdt stik. Den er ikke særlig god.

Mvh
Tine- bognarkoman

Nå, nok om det!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses