Paradigmeskift: Aktiviteter, ikke applikationer!

For et par måneder siden var jeg så heldig at få lov at trykke lidt på en OLPC (One Laptop Per Child), Nicolas Negropontes digitale 3. verdensbarn til $100.

Jeg blev dybt imponeret over den mængde elektronik designerne havde fået stoppet ned i hvad der ved første øjesyn lignede et grønt stykke billigt plastiklegetøj med hank. Der er tale om en Linux baseret PC med en 433Mhz processor, 256MB RAM, LCD skærm, 640x480 ved 30FPS videokamera, trådløst 802.11b/g netkort, AC'97 compliant lydkort mm. Alt i alt temmeligt meget for 468 kr med dagens dollarkurs!

Keyboardet er meget corny og minder allermest om det man kunne finde på nogle af de tidlige spillekonsoller og personlige computere fra begyndelsen af 80'erne med ubehagelige omend vandtætte gummiknapper. ZX Spectrum, anyone?

Det var til en middag i Washington med ligesindede nørder og en af disse havde altså medbragt trofæet som han sendte på omgang. Desværre var rammerne ikke lige til at rode ordentligt med maskinen for jeg ville da godt have set hvordan den lidt specielle grafiske brugergrænseflade med store ikoner og en enorm musepil fungerer. Det var bestemt ikke Gnome eller KDE, men det var Linux og det var tænkt rimeligt minimalistisk: Det var XO.

Nogle gange har man dog lov at være heldig for OLPC stiller nemlig den nyeste version af styresystemet til rådighed for online download i forskellige formater herunder VMWare, som jeg tilfældigvis har på min laptop.

Grænsefladen er tænkt anderledes end vi normalt er vandt til og centrerer sig om aktiviteter i stedet for applikationer. Filosofien er at laptoppens målgruppe, børn, tænker i aktiviteter IKKE i programmer. Det lyder rimeligt nok omend jeg har lidt svært ved at se distinktionen mellem en "skrive aktivitet" og et "skrive program" når begge repræsenteres ved et ikon.

Der er dog indbygget faciliteter i XO, som understøtter modellen. Man kan f.eks. fra en basisinstallation gå i gang med at skrive en tekst, og skifte til at optage en lille film med det indbyggede kamera. Undervejs vil styresystemet lave en log over de aktiviteter man udfører og gøre det muligt at gå tilbage og se hvad man lavede hvornår.

For hver aktivitet kan man vælge om den skal være privat eller deles med nabolaget. OLPC'ens tråløse netværk kobler sig nemlig automatisk sammen med andre nære OLPC'er og skaber et "mesh" netværk. Over netværket kommunikeres oplysninger om hver bruger og hvad denne (har valgt at vise at hun) arbejder med lige nu. Det hele kan vises grafisk i chat aktiviteten, hvor man så også - sjovt nok - kan chatte.

Igangværende aktiviteter vises i den runde cirkel på billedet med det personlige ikon i midten (den grønne mand), som så altså dukker op på andre nærliggende OLPC'er.

Der er dog grænser for hvor langt man kommer med emulationen og netop mesh funktionaliteten ser ikke ud til at fungere i dette miljø ligesom mit indbyggede kamera var ret så dødt. Æv.

Og hvis du nu tænker, "jamen så køb da en! Herregud: 500 kr?!" må jeg skuffe: Der er nemlig tale om et projekt hvis formål er at udvide horisonten hos børn i 3. verdenslande ikke at underholde resten af os og det er derfor ikke muligt at købe maskinen. Før jul afholdt OLPC en "buy-one give-one" seance, hvor man betalte $200 for en OLPC og altså gav en væk til et barn i den tredje verden.

Men det var i december.

Som det ser ud nu skal man ud på det sorte marked eller altså nøjes med at smage på systemet f.eks. i form af et lokalt image. Det er interessant nok, men jeg kan dog afsløre at det føles knapt så corny når tasterne ikke er lavet af grøn gummi.