
[offtopic] Min julegave fra mig til mig.. ...og familen
Jeg må takke jer læsere mange gange. Jeg spurgte før jul om jeres hjælp til indkøb af fladskærms-TV. Der kom rigtig mange gode indspark, og det har været til stor hjælp. Jeg endte med at købe et SONY KDL40W4000, som jeg er meget tilfreds med. Billedet står knald godt og kombinationen med Playstation3 er bare en nydelse. Nogle af mine nærmeste venner gav mig for nylig en BlueRay film med Bladerunner - det er imponerende at se. Jeg har i øvrigt været "heldig", fordi mit kabel-TV udsender DR1, DR2 og TV2 i 720p kvalitet - det TV beder om at få digitale TV-kanaler.
Som Sidsel foreslog, så krydscheckede jeg prisen mod tilsvarende svenske - der er ca. 1000 kr at spare ved at køre til Sverige og hente samme TV. Jeg valgte dog at droppe den ide ud fra pris over broen + benzin - jeg var ikke sikker på om jeg bare kunne købe første gang jeg var i butikken. Ideen er god, og havde jeg andre gøremål i Sverige - så havde jeg købt i Sverige.
Søren pegede på www.hdtvtest.co.uk - der var mange nyttige informationer. Mange tak - og du havde ret. 40" er fedt!
Jeg har haft en del digitale projekter i julen, som jeg nok skal skrive om - dels min Squeezebox Boom og UPnP-server for PS3 - begge kører fra samme Linux server.
/pto
Peter Toft er senior specialist hos Renesas Mobile og har blogget om open source og Linux siden Version2's begyndelse. Blogger også jævnligt om andre sjove teknologi-områder.
Follow @petertoftKommentarer (4)
Øeh. Er du sikker på at DR1, DR2 og TV2 i 720p? For mig bekendt er ingen af de kanaler begyndt at udsende i HD endnu.
hej Rasmus - Du har en pointe.
Yousee har er et DR1/DR2/TV2 digital signal af klart bedre kvalitet end det analoge - men ifølge Yousee er det ikke lige rundt om hjørnet at der kommer HD kvalitet fra DR og TV2.
Mon ikke det bare er den digital originaludgave af DR1/DR2/TV2 som er i 704x576 SD ?
(kan også ses på DVB-T fra antenne men muligvis i et lidt lavere bitrate på DVB-T)
Glimrende gave.
Nej DR producerer og sender ikke i HD. Hvis nogen TV-operatør ville sende DR i HD, skulle de opkonverterer et 720x576 signal (eller er det 704x576), hvilket ikke rigtig giver nogen mening ud over lidt grundløs marketing-palaver.
Dit fjernsyn er endvidere parat til dels DRs Børnekanal og Historiekanal, der begge kommer inden den analoge switch-off til september ... eller er det november ? Begge kanaler sendes i MPEG-4 (H.264) hvilket dit fjernsyn er forberedt for.
Dit fjernsyn skulle også være forberedt for Boxers MPEG-4-baserede (igen H.264) kanalpakker på DTT. Det kræver dog en CAM til CI-slottet og et smartcard. Måske ved nogen om Boxer vil sælge disse CAM og smartcards alene uden en boks ?
mvh.
Peter
