Nye EU-regler om elektronisk identifikation og tillidstjenster

EU-kommissionen fremsatte den 4. juni 2012 et forslag til en ny forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked.

Forordningen skal erstatte det eksisterende direktiv om elektroniske signaturer – og dermed den danske lov om dette fra 2000.

I modsætning til et direktiv får en forordning direkte retskraft i medlandslandende, dvs. der skal ikke ske en egentlig implementering i national lov. Forordningsmodellen har til formål at sikre, at forskelligheder i nationale implementeringer ikke i praksis umuliggør ambitionen om et indre marked for elektroniske tjenester, hvilket til dels er tilfældet for det eksisterende direktiv om elektroniske signaturer.

Valget af forordning som redskab til at introducere ny lovgivning i medlemslandene er i øvrigt lige blevet brugt i forbindelse med forslag til nye regler på persondataområdet. Her planlægges det eksisterende persondatadirektiv ligeledes at blive erstattet af en forordning.

Forslaget til en forordning om elektronisk identifikation, elektroniske signaturer og hertil relaterede tjenester bygger videre på de eksisterende regler om elektroniske signaturer og supplerer som noget nyt de eksisterende signaturer med en bredere palette af online-tillidstjenester i form af tidsstempling, elektroniske segl, website autentifikation og elektroniske leveringstjenester.

Desuden er der en specifik regulering af elektroniske dokumenter, der skal sikre, at disse accepteres og opnår juridisk gyldighed i alle medlemsstater.

Alle disse tjenester har til formål at levere en juridisk og teknisk væg til væg understøttelse af elektronisk kommunikation mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

En anden nyskabelse, der i særlig grad har til formål at sikre et indre marked for elektroniske tjenester, er introduktionen af elektroniske identifikationsordninger (eID) og et tilhørende notifikationssystem.

Notifikationssystemet giver mulighed for, at medlemslandene kan anmelde deres nationale identifikationssystemer til Kommissionen med henblik på godkendelse, hvorefter de kan benyttes i alle medlemsstater til at tilgå nationale offentlige elektroniske online tjenester.

Det er frivilligt, om de enkelte medlemslande ønsker at anmelde et identifikationssystem, men man slipper ikke for at acceptere de andre medlemslandes systemer. Medlemslandene skal i øvrigt sikre, at verifikation af de nationale eID gøres gratis.

Kommissionen har med introduktionen af forordningen tydeligt understreget, at den ikke har kompetence til at fastlægge regler for nationale identifikationssystemer, og at der ikke er ambitioner om at udstede et europæiske eID kort. Centralt for reguleringen er, at man anerkender og accepterer de øvrige medlemsstaters (anmeldte) eID ordninger på linje med egne eID.

Med forordningen er der forsøgt at skabe en tydelig opsplitning af eID som identifikationsværktøj til sikring af autentifikation og elektronisk signatur, der i højere grad bliver afgrænset til at være en elektronisk underskrift. I en række europæiske lande er der allerede foretaget sådan opsplitning mellem eID og elektronisk signatur, hvorimod vi i Danmark med NemID har en samlet løsning, der både tilbyder autentifikation og signatur. Selv om NemID er en fuldgyldig elektronisk signatur (baseret på den nationale OCES standard), så anvendes den dog i høj grad til formål, der er inden for anvendelsesområdet for eID.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i forslaget til forordningen ser ud til at være en accept af central nøgleopbevaring, der anvendes i den løsning, der leveres af Nets DanID.

Der vil sikkert blive debat om de konkrete modeller, som Kommissionen har fremlagt og meget kan ændre sig inden der foreligger en endelig forordning, men det er uomtvisteligt, at der er en stor lyst til at understøtte effektiv elektronisk kommunikation mellem medlemslandende. Og det er meget positivt.

I lyset af at den danske infrastruktur i høj grad er standardiseret og centraliseret via NemID (OCES) og NemLog-in, bør vi i Danmark umiddelbart være godt forberedte på at kunne understøtte de visioner, der er fremlagt i forslaget fra Kommissionen om eID.

Forslaget til forordning skal nu behandles i Europaparlamentet og Ministerrådet, inden det kan vedtages. Den proces kan let tage et par år. Så man må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, hvis man gerne vil bruge sit NemID til autentifikation i udlandet.

I Danmark er forslaget netop sendt i høring af Erhvervs- og Vækstministeriet.