No plan survives contact with the enemy
De berømte ord stammer fra den tyske generalfeldmarskal Helmuth von Molkte. Det var ham, der bl.a. indtog Dybbøl i 1864, og jeg er sikker på, at han ikke talte engelsk, men det er i den engelske version, at ordene er blevet berømte.
Udsagnet rammer meget præcis ind i det forhold, at selv den bedste, grundigste og klogeste plan sjældent holder, når den skal stå sin prøve i virkeligheden. Molktes ord er gode at have i baghovedet, når man f.eks. - som det jo jævnligt sker - ser offentlige it-projekter blive udsat for voldsom kritik for ikke at overholde de oprindelige tidsplaner.
Den oprindelige tidsplan er udtryk for den viden man har på det tidspunkt, hvor planen laves og f.eks. skal fremlægges for en styregruppe til godkendelse, inden projektet overhovedet kan gå igang. Er det projekt, som skal udføres, bare en smule komplekst med hensyn til indhold og bemanding, så kræver en overholdelse af den oprindelige tidsplan eet af tre: 1) at ingen forhold, der er relateret til projektet, ændrer sig i projektets løbetid, 2) at eventuelle forsinkelser kan indhentes inden deadline, f.eks. ved at renoncere på funktionalitet/kvalitet eller 3) ved rent held
At tro på 1 er naivt. At bygge på 2 er uambitøst og i værste fald ødelæggende for projektresultatet. At satse på 3 er uansvarligt.
Det mest sandsynlige er, at virkeligheden viser sig at have nogle overraskelser til projektet, som ingen forudså, og at tidsplanen derfor må justeres. Den oprindelige tidsplan bør derfor ikke betragtes som planEN, men netop blot som, ja den oprindelige tidsplan, tidsplan version1. Netop dette, at vi har en foreløbig tidsplan efter nuværende bedste skøn, skal kommunikeres klart og tydeligt til den styregruppe, der skal beslutte en eventuel igansættelse af projektet.
At overholde deadlinen fra den oprindelige tidsplan er efter min mening et fuldkommen uegnet succeskriterium for et større, komplekst projekt. Det negligerer virkelighedens beskaffenhed, som altid vil være mere kompleks end selv den dygtigste projektledelse kan kapere. I værste fald går fastholdelsen af den oprindelige deadline hen og bliver et tomt formkrav, som vi kan gå rundt og slå hinanden oveni hovedet med.
Ole er digitaliseringschef i Roskilde Kommune med ansvar for it-drift, digitalisering og borgerservice.
Kommentarer (2)
Jeg vil vove den påstand, at mange projekter ville gå meget bedre, hvis der var et større mod til at se kritisk på funktionalitetsønskerne, efterhånden som man i løbet af projektet bliver klogere. Rigtig mange projekter bliver låst af en kravspec og tilhørende kontrakt i starten, men efter idriftsættelse oplever man ofte, at en stor del af den implementerede funktionalitet slet ikke bliver brugt.
"At bygge på 2 er uambitøst og i værste fald ødelæggende for projektresultatet." - Ole Bech
Måske det offentlige skulle prøve nogle andre metodiker i fht. valgte projektmodel, netop hvor dit punkt 2 i særdeleshed giver god mening.
Jeg har været igennem mange metodiker, inkl. Waterfall, Agile, MSF og så endelig SCRUM, hvor sidstnævnte i den grad må være betragtende agil. Denne, gerne kombineret med nogle af de andre metoder, lægger netop til løbende prioriteringer fra forretningen, så det der var skide godt i går, måske i dag kan undværes i fht. overholdelse af projektplan.
Jeg har god erfaring med at tage store projekter og bryde dem ned til overkommelige bider af, lad os sige, 1 md. varighed og så levere. Dette gøres så igen og igen indtil det "store" projekt er færdiggjort.
På den måde kan man også upfront få slutbrugernes dom og måske løbende tilpasse systemet parallelt med det oprindelige projekt.
Jeg kommer nok lidt ud af kontekst nu, men summasummarum; hvis det offentlige hele tiden gør som de altid har gjort, så vil resultatet altid ende med det samme: fiasko!
Casper skriver faktisk meget fornuftigt også i fht. punkt 2 - forny dig, Ole - du vil blive overrasket :-)

