Nettet før internettet

Inden vi fik internettet i Danmark, havde vi et andet offentligt datanetværk, to faktisk.

X.21 var en "binær telefon", stort set præcist som man ville ringe op med en telefon, ringede man op med X.21 og samtalen var en synkron binær bitstrøm, over hvilken man kunne køre lige hvad man havde lyst til.

X.25 derimod var et "rigtigt" netværk, hvor der var defineret pakkerformatter, flowkontrol og endda en standardiseret terminal-adgang.

Der er mange sjove krøller på den historie, f.eks at de første "routere", RC3500, brugte Inmos Transputer chips:

På onsdag har vi et medlemsarrangement om PAXnet i datamuseum.dk hvor historien bliver udlagt af folk der var med dengang. (Er man ikke allerede medlem kan man nå at blive det onsdag aften.)

Anledningen er at de to foredragsholdere har skrevet en ny bog om PAXNET, bogen vil kunne købes onsdag aften for 200kr, men til trods for at Dankort terminalerne brugte X.21, tror jeg det er klogest at have kontanter med.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning er selvstændig systemprogrammør, kernekoder, Varnish-forfatter, data-arkæolog og brokkehoved uden særlig portefølje.

Kommentarer (36)

Harald Villemoes

Hej

En lille korrektion:

rc3500 blev ikke benyttet i paxNet, den benyttedes bl.a. som i/o processor på RECAU.
paxNet blev udviklet på rc3502 og kodet i Real-Time Pascal (rtp).
rc3502 var mikroprogrammeret til at udføre rtp med instruktioner som create process og signal.
Senere blev der behov for en hurtigere paxNet knude og rc5000 blev udviklet - den brugte transputerne og rtp oversætteren lærte at generere kode til dem.

vh Harald Villemoes - tidl. rc3502 mikroprogrammør

Tine Andersen

Med omkring 3000 danske brugere, da det toppede. Det er i dag fuldstændig glemt, men det eksisterer stadigvæk.

Det var der før Internettet- og var udløber af diverse BBS'er- noder og points.

X.21 var teletekst. Der var Fido nok mere fremme i skoene-

Mvh
Tine

Peter Mogensen

Var disse Inmos-chips så programmeret i Occam?

Aner det ikke... men uanset deres uanvendelighed idag burde det være enhver data-studerende forundt at programmere sådan et inmos-bæst.
Der er sunde erfaringer om concurrency gemt i det.
Jeg kan ikke huske detaljer om transputeren på IMADA (OU/SDU) i sin tid, men det var sjovt at prøve at designe algoritmer til at skalere linært på monsteret. (... der vist blev solgt til Baltikum et sted.)

Poul-Henning Kamp

Jeg kender derimod til Fido. Hvilket ingen andre så gør.

Jo, vi kender bestemt FIDO, men det har altså overhovedet ikke noget med X.21 og X.25 at gøre Tine :-)

X.21 og X.25 blev brugt til "rigtig" databehandling, f.eks Dankort systemet, terminaltrafik til mainframes og den slags trafik der skulle svare på sub-sekunder.

FIDO var et "amatør" system der kørte over dial-op modems og kunne tage timer for at få en besked afsted.

Der var også USENET, i stort omfang et "UNIX-net" med ret parallele features med FIDO som også kørte over dial-up modems, X.25 og efterhånden TCP/IP.

Lars Lundin
Lars Bjerregaard

Der var også X.400 protokollen og netværket. Det var det sidste netværk jeg brugte, før Internettet og email brød igennem til masserne. Brugte det til at udveksle beskeder ("email") internationalt, og så vidt jeg husker blev man tilsluttet via postvæsenet. Dang, jeg er vist ved at blive gammel...

Lars Bjerregaard

Ok, nu kom jeg lige til at læse beskrivelsen af bogen, og jeg tror faktisk at X.400 servicen var det der hed DATAPOST. Så formodentligt var X.400 post-protokollen som kørte oven på X.25/PAXNET protokollen. Formodentligt a'la forholdet mellem SMTP og TCP/IP.

Poul-Henning Kamp

Korrekt, X.4xx serien var eMail, eller rettere: en generel store&forward service som kun bureaukrater fra statsmonopoler kunne finde på at designe den.

X.5xx serien var de tilhørende "telefonbøger", det skulle nemmelig være muligt at bruge "friform" addresser ligesom man kunne gøre på breve.

Det hele var et frygteligt misforster der prøvede at løse tidligere tideres problemer med telegrafer under anvendelse af "Det Intelligente Netværk".

Det eneste der overlever idag, er X.509 som gør vores SSL/TLS certifikater ulæselige.

Peter Mogensen

Det eneste der overlever idag, er X.509 som gør vores SSL/TLS certifikater ulæselige.

Arh... ikke helt.
LDAP overlever også fra X.500
Og underligt nok, så er det på trods af hele "NoSQL" bølgen stadig den eneste database, der kan bruges til mange af dens use cases.
Ærgeligt, egentligt... for på trods af LDAPs fleksibilitet, så har den også nogle ganske unødige begrænsninger. Man kan f.eks. dårligt gemme struktureret data (ala JSON) i den så det kan indekseres. Datamodellen er en smule stiv.

Andreas Bach Aaen

Tansputerne overlevede Regnecentralens tid og fortsatte i udbryderen Telebit. Telebit var kendt for en af de første IPv6 routere. Disse routere kunne også protokoller så som CLNS. En konkurrent til IP, der vist nok stort set kun fik udbreddelse i lufthavne.
Telebit blev sidenhen opkøbt af Ericsson og de software tunge routere blev efterhånden udfaset.

Eskild Nielsen
Mads Bendixen

Jeg har en begrundet mistanke om at MS Outlook og Exchange bruger X.400 eller noget der er afledt deraf, for adresserne har felter med navne jeg husker fra dengang jeg var tvunget til at bruge X.400

Ja og nej. Exchange 4 var X.400 baseret. Jeg kan ikke huske om det var i Exchange 5.5 eller 2000 at migreringen til SMTP tog fart, men fra version 2007 var det slut med X.400.

Mogens Ritsholm

Hej

En lille korrektion:

Hej Harald

Godt at du kan korrigere.

En anden svipser er at kalde X.25 et rigtigt netværk, fordi det har flow control mv.

For det første var hverken X.21 eller X.25 netværk, men net.

Begge er connection-baseret i modsætning til IP.

Forskellen er, at man med X.25 udveksler pakker, og de skal derfor afleveres og modtages formatteret via HDLC med flow control og lag 3 kontrol.

Med X.21 får man efter opsætning af forbindelsen en transparent kanal, og flowcontrol mv. virker derfor direkte mellem endesystemerne. Man kan f.eks. køre X.25 DTE-DTE via en sådan forbindelse.

Begge net er såkaldte fysiske subnet, men med forskellige egenskaber. Der er egentlig ikke en valørforskel.

Den radikale forskel til IP er netop, at IP er connectionless, hvilket giver helt andre forudsætninger og anvendelsesmuligheder, som vi ser med internet.

Erik Bruus

Min første mailadresse, var via Packet-Radio. Det var en del år før internettet startede. Det var dog begrænset til dem som var radioamatører, og ikke for alle. Men en eller anden form for net, det var det nu. Vi kunne sende mails, sende filer, chatte, logge på en server, og hente mail, programmer mm. Det hele foregik med den "svimlende" hastighed på 1200 baud. Det tog derfor noget tid, og sende selv små filer til hinanden. Men sjovt det var det nu.

Michael Jensen

Flot, det var så lige det indlægget handlede om. Læste kun kommentarfeltet på vej ud af døren. Glæd jer. Det var en super spændende rejse gennem tiden da samme foredrag blev holdt i Århus sidste måned.

Frank Pedersen

Det er nok mere korrekt at sige at det kommercielle internet startede så småt rigtigt starten af 90'erne selvom der var ISP'er fra slut 80'erne. Arpanettet (1969-90, inc. tcp/ip fra 82) som internettet er baseret på, var primært tiltænkt forskning. Det var dog først i midten at 90'erne det kom rigtigt ud til masserne i US.

Tine Andersen

Hvis man vil! Men det er skyggen af sig selv nu.
På toppen var der noder helt i Australien, det danske var ret lille- men på europæisk plan- før Internettet, var der på planet udenfor USA- rigtig mange brugere.

Fordi Stephen Snedker opdagde Usenet, vi sad en del på Fido. Jeg syntes selv, Usenet var FOR besværligt: Over 20.000 fora...
Scala- var sjovt! BBS- chefen var hyggelig.

Mvh
Tine (jeg mener, han hed Jørgen Ølgaard)

Tine Andersen

Min nørdemand overtog de sørgelige rester af Fido, og det var et stort arbejde at opdateret nodelisterne fordi, mange noder bare forsvandt- uden at afmelde.

Men ja, det er skyggen af sig selv.

Android app'en hedder HotDogEd. (den virker ikke supergodt).

Mvh
Tine

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses