
Når Google går på strandhugst
Buzz, et lille diskret navn, som alverdens Gmail-brugere de seneste uger har sagt goddag til. Buzz med et lille taleboble-ikon siger måske ikke flertallet af det trecifrede milliontal af Gmail-brugere voldsomt meget. Men der er ingen tvivl om, at det svimlende antal Google-brugere, der nu har fået den nye tjeneste ind med skeer, vil bane vejen for en vis udbredelse af den nye sociale tjeneste.
Tæt på dit hjem Med Buzz kan du poste statusopdateringer og dele din geoposition med andre brugere på måder, som ligner det allerede eksisterende millioner af brugere udlever på Twitter, den geolokale Foursquare-tjeneste, på Facebook og Linkedin. For Google Buzz er en moderat cocktail af det hele. Her er ingen ny funktionalitet, den er faktisk amputeret i forhold til de andre tjenester. Men der er en helt afgørende forskel. Buzz er integreret med det sted, som de mange millioner Google-brugere opsøger hyppigt. Den personlige mailbox. Buzz deler dermed selvskab med google Chat - en flere år gammel tjeneste, som ligner Buzz i sine spartanske faciliteter. Mange brugere benytter den nu alligevel, fordi den er så snublende nær.
Savner tags
Så med mailbox-integration spår jeg Buzz en relativ hurtig udbredelse, måske især hos de brugere, der aldrig har fattet, hvad de skulle med Twitter, og som ser sociale tjenester som Facebook som intetsigende tidsrøvere.
Er man derimod inkarneret bruger af eksempelvis Twitter kan man kigge forgæves i Buzz efter flere af de features, som giver struktur, overblik og dynamik. Det er sværere at finde de spændende Buzz-dialoger og tagging med emneord er eksempelvis ikke muligt. Googles gustne overlæg
Proteststormen som Google rettede ind efter, da det viste sig at default for privacyindstillingerne var alt for afslørende i Buzz, tror jeg var en prøveballon for Google. Den amputerede funktionalitet og den påtvungne integration med Gmail er utvivlsomt også bevidste valg fra søgegigantens side. Og så mangler vi bare motivationen, der kan forklare Googles nye satsning, som i enkelhed og integration er milevidt fra Google Wave, som på mange måder er Googles forsøg på at definere et helt nyt dataunivers.
Taber Twitter pusten?
Der er ingen tvivl om, at Google med stigende bekymring og irritation har set andre virksomheder om Facebook, Linkedin og Twitter oprette egne eksklusive steder på nettet, som har gjort det svært eller umuligt for Googles søgerobotter at sætte snablen i de store mængder brugerskabte data.
Særlig irriterende må Twitters store opbygning af realtidsdata, som kun Twitter kan fremvise meningsfyldt, være for Google, som for måske første gang oplever, at store dataklumper ikke er tilgængelige. Modtrækket er så Buzz-tjenesten, som er spundet direkte ind i Googles datasky. Men jeg tvivler på, at Twitter og co. taber terræn. Google Buzz savner for mange faciliteter og tilbyder for lidt fornemmelse af et fælles rum, til at jeg tror, at Buzz bliver andet end et supplement til de andre sociale tjenester.
Hvad tror du? /kurt
Kommentarer (6)
jeg bruger gmail og er glad for det. dog vil jeg gerne kunne skille mine handlinger ad - derfor vil jeg ikke bruge google buzz (og har ikke brugt google chat). hvis jeg vil networke bruger jeg facebook/linkedin/twitter.
Det kan godt være at der er mange konti på Twitter, men det viser sig gang på gang at størstedelen af dem er inaktive (et par testbeskeder og så har folk droppet twitter igen). Langt størstedelen af de beskeder som i dag flyder rundt på twitter er reklamer (direkte og skjulte) fra firmaer som tror de kan spinde guld på twitter.
Buzz vil vinde den kamp, alene fordi det kan integreres i snart sagt alt og google gør en aktiv indsats for at få det integreret i deres allerede eksisterende programmer.
Jeg bruger twitter til viral marketing. Når jeg publiserer et indlæg på min blog sendes der en opdatering til twitter som så sender en opdatering til facebook.
http://twitter.com/hestebasencom
Den umiddelbare fordel er at folk på facebook kan læse en kort tekst om indlægget og klikke videre for at læse hele indlægget - og en anden fordel er at folk der søger på begivenheder på twitter eller google vil finde frem til mig :-)
Med andre ord - ren reklame ...
Har du nogen ide om hvor mange mennesker der rent faktisk læser dit tweet? Og hvor mange af dem kunne ikke klare sig med et RSS feed?
Jeg får en del hits via både facebook og twitter på den konto. Desuden har jeg også RSS som jeg fodrer til bl.a. overskrift.dk
Jeg oplever, at Facebook giver mening til at (gen)finde gamle venner. Den halvprivate kreds og halvprivate statusupdates.
Linkedin er fint til at holde styr på de professionelle kontakter og professionelle statusupdates og "opslag".
Twitter har flere fordele. En af dem er den globale læserkreds. Jeg har med de rigtige #-tags oplevet at få hjælp fra den anden side af kloden.
Buzz derimod... Hverken privat, professionel eller global. Jeg kan ikke se, hvad jeg skal med det.
