Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (7)
Emner Spiludvikling, Social software

Morgan Stanleys kiksede twitter-dødsdom

Af Peter Nørregaard 16. juli 2009 kl. 09:09

En praktikant på 15 år (og 7 måneder) hos Morgan Stanley, der er en stor finansiel institution med base i USA, har produceret en praktik-rapport som Morgan Stanley valgte at publicere med henvisning til at 'Det er en af de klareste og mest tankevækkende indsigter, vi har set - derfor udgav vi det' (i Politikens oversættelse). Rapporten har da også givet genlyd i medierne verdenen rundt.

Jeg får tårer i øjnene. Vi skruer tiden tilbage til dengang, jeg i en alder af 15 år (og 7 måneder) efter mit praktik-ophold hos Morgan Stanley fik publiceret min rapport. Ok, dengang sad jeg vel egentlig en dejlig sensommerdag som i dag for nedrullede gardiner og forsøgte at slå det seje skak-program på min ZX Spectrum på et middel-svært niveau ? og jeg var nok slet ikke kommet på ideen om et praktik-ophold. Men ikke desto mindre vil jeg præsentere uddrag fra rapporten fra den gang: Citat:

## Aviser Ingen teenager jeg kender læser jævnligt aviser. Lange tekster side op og ned med politiske analyser af partier, vi ikke engang kan stemme på, er bare ikke noget vi vil bruge vores tid på. Jeg vil ikke betale for aviser ud af mine lommepenge på 75 kroner pr. uge når jeg kan få nyhederne gratis via TV-Avisen. Desuden hjælper aviser mig ikke til at score Malene fra 9.A eller naboens uopnåelige Charlotte, hvilket er noget af det eneste, der optager mig for tiden. Reklamer er ikke seje og vi forsøger at undgå dem når vi kan. Dog ikke når vi er i biografen, for dér er det jo en del af oplevelsen. ... ## Spil Konsolspil er populære blandt teenagere. Specielt det hvor Mickey skal fange æg fra særdeles produktive høns i stadigt stigende tempo. Donkey-Kong modellen med to skærme er meget hip. Konsolspil er dog stort set umuligt at få fat i gratis. PC spil har ingen plads blandt teenagere ' primært fordi en PC'er koster over 20.000 kr. hvilket er svært at få sparet op til med vores lommepenge. Vi bruger heller ikke penge til spil til ZX Spectrum da de er så nemme at kopiere gratis. Faktisk har jeg og mine venner Sune, Kim og Kaj en fælles bankboks med piratkopier, da vi ikke vil risikere at ligge inde med så store værdier hjemme, hvor politiet eller vores små søskende kan få fat på dem. ... ## Musik Teenagere elsker masser af musik, som de ofte hører når de laver noget andet, fx lektier eller koder assembler til ZX Spectrum. De foretrækker musik fra reklame-fri kanaler som P3. De er ikke meget for at betale for musik (se tidligere afsnit om lommepenge) når de kan låne CD?er på biblioteket med fx Jean-Michelle Jarre og overspille dem eller optage direkte fra P3, fx Kim Schumachers shows. Teenagere fra fattige familier benytter ofte billige båndoptagere og billige, brune bånd, mens mere velstående afspiller fra metalbånd på B&O-anlæg.

Hvis du sammenligner med praktikant Matthew Robsons rapport er spørgsmålet: What's new'

Det eneste rigtigt interessante, ud over at teenagere stadig i dag ikke har penge nok til at bruge på aviser, film, PC'er osv., er at Twitter nævnes som uvigtig fordi 'they realise that no one is viewing their profile, so their 'tweets' are pointless?. Hmm, så en teenager har altså stadig i 2009 sjældent noget interessant at skrive om, så derfor gider ingen følge med. En sjælden set selvindsigt.

Jeg mistænker nogle ældre mænd i Morgan Stanley for at være benovet over, at en af deres drenge (vitterligt en dreng) afviser en temmelig hypet teknologi som Twitter. En teknologi som de endnu ikke har forstået nytten af, endsige har prøvet, hvilket må have efterladt dem i en tilstand af 'vi er for gamle og kan bare ikke følge med' ? indtil Matthew skrev sin rapport. Og resten af hypen om rapporten er kommet af, at Morgan Stanley i det hele taget har skrevet en rapport med ordet Twitter i. Eller måske af, at selveste The Financial Times på baggrund af den skriver at teenagere ikke vil betale for aviser.

Men letlæst, det er den ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Send Tweet
Udskriv
Billede af Peter NørregaardOm Peter Nørregaard

Peter Nørregaard rådgiver om it i den private og offentlige sektor med fokus på koblingen mellem strategi, forretnings- og it-arkitektur. Han arbejder som chefkonsulent hos Rambøll Management Consulting.

Follow @peternorregaard

Kommentarer (7)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Thomas Nielsen 16. jul. 2009 - 14.00
 
Spot on!

Man kan næppe være mere enig; det er en lidt naiv artikel. Det som undrer lidt er følgende passus...

While their habits will obviously change (especially when they start employment), understanding their mindset seems an excellent way of assessing how the media landscape will evolve.

Havde de mon forestillet sig at markedet følger teenagere? Det har det aldrig gjort før, så hvad har ændret sig i verden, siden man her har ment det nu er tilfældet?

Bortset fra det, er det sjovt at læse rapporten, netop fordi man faktisk blot behøver at skifte <namethisgadget> ud med vores ungdoms tilsvarende <dippedut>. For så kan jeg godt huske hvor verdensfrelsende revolutionær jeg selv var og dét er da skægt at tænke tilbage på :-).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Falck-Hansen 16. jul. 2009 - 14.44
 
Kejserens nye klæder

Jeg tror, at du har en pointe i at historien har det med at gentage sig... måske bare i bedre opløsning og online :-)

Dengang så man også Tv forskudt - men bare optaget på video fremfor på iPlayer. Istedet for at hente film på nettet, så lånte man dem af vennerne på VHS.

Da jeg læste artiklen, fik jeg den tanke at den var en form for "Kejserens nye klæder" - altså drengen der tør stille spørgsmålstegn ved de "nye, fine klæder"(*). Hvis historien gentager sig: dengang internettet kom frem så skulle alle firmaer være på nettet. Da Facebook blev populær, skulle alle firmaer være der.

Er det så ikke meget sundt at spørge sig selv om det giver mening, at være på alle nye tiltag (Twitter). Trenden er jo i dag at kigge konstant fremad (hvad vil blive næste facebook/google/youtube?) for at se de nyeste klæder og undlade at tænke over om de faktisk er der. Men det har nok næppe været tanken bag artiklen.

+1 for at nævne ZX Spectrum'en .. men det er nok lidt bekymrende at du stadig sidder og bakser med at slå skak-programmet :-)

(*) Dog mistænker jeg dem også for, at det var et "gratis stik" - hvis der havde været for meget negativ kritik så ville de altid kunne afvise det med at "det var jo kun en teenager, der skrev det". Hvis er kritikken er positiv, så har de fået deres navn ud.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Madsen 16. jul. 2009 - 14.59
 
2 ord

Second Life

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Dias Løgberg 16. jul. 2009 - 16.26
 
Baggrund?

Det er en dreng, der udtaler sig på vegne af hele sin generation. Men hvad ligger der til grund for hans konklusioner? Langt hen af vejen tror jeg han har forstået tingene meget godt, men der er også nogle ting jeg stiller mig stærkt tvivlende over for:

"...it is near impossible to obtain a console game for free."
og
"Many teenagers use YouTube to watch videos (usually anime which cannot be watched anywhere else)..."

Det tyder ikke på synderligt dybdegående research....

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Torben Mogensens billede
Torben Mogensen 16. jul. 2009 - 16.36
 
Re: 2 ord
Second Life

Indeed. Jeg tænkte netop på det samme, da jeg læste indslaget om Kejserens ny klæder. For et par år siden skulle alle firmaer med på den vogn, og nogle brugte formuer på lækre "lokaler" i SL. Men nu hører man ikke mere til det, og jeg vil tro, at de mange penge er givet ligeså godt ud som kejserens betaling til sine to skræddere.

En fælles ting ved Second Life, Facebook, Twitter osv. er, at det er brugerne, der skaber indholdet. Men når først den første begejstring har lagt sig, og brugerne finder ud af, at det faktisk er hårdt arbejde at forny indholdet, så dør det ud.

Grunden til, at Facebook og Twitter trods alt har overlevet er, at det ikke kræver nær så stor indsats at lave indhold. Kvaliteten af indholdet er da også derefter: "Morten har taget testen Hvilken Teletubby er du&#039;&#039;, og svaret varPo''".

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Hansen 17. jul. 2009 - 11.41
 
Re: 2 ord
Grunden til, at Facebook og Twitter trods alt har overlevet er, at det ikke kræver nær så stor indsats at lave indhold. Kvaliteten af indholdet er da også derefter: "Morten har taget testen ``Hvilken Teletubby er du'', og svaret var ``Po''".

Uanset ens egne præference mht. brug / ikke brug af Facebook og Twitter, så synes jeg at det er en markant underdrivelse at sige at de "trods alt har overlevet".

Uagtet om der har været et hype omkring begge som man kan være træt af, så må man nøgternt set kalde dem begge kæmpesucceser der har tiltrukket enorme mængder af brugere. Især anvendelsen af Facebook er jo fuldstændig mainstream idag (det er lidt mere uklart hvor mange der reelt er aktive på Twitter og hvor længe folk hænger ved).

En af grundene til begges success er vel netop at brugen føles som en form for samtale snarere end som indholdsproduktion. Det er mao. en feature og ikke en bug at de har "overlevet".

At de mange tumpede quizzer på FB kan være enerverende er en anden ting. Det peger så på et kendt problem; når sociale netværkssteder (eller communities generelt) bliver mainstream, så opstår der en betydelig risiko for at det hele ender i støj.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sidsel Jensen 19. jul. 2009 - 12.05
 
Flashback...

Din omtale af musik fik mig til at tænke på:

at for noget tid siden bragte BBC Magazine en ganske underholdende artikel om en knægt der fik udleveret en første generations walkman istedet for sin iPod - hans erfaringer kan læses her:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/magazine/8117619.stm

Hans hjemmelavede "shuffle" metode, der lavede båndsalat fik smilet frem hos mig :)

/sidsel

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Google: Dart bliver langt hurtigere end JavaScript

Udgivet 21. maj 12.20Opdateret 21. maj 12.20

Verdens mest brugte browser hedder Chrome

Udgivet 21. maj 11.25Opdateret 21. maj 11.25

NemID sender Mac-computere fra 2009 ud i kulden

Udgivet 21. maj 10.42Opdateret 21. maj 10.59

It-konsulent hjalp ven med virus-problemer – og havnede i retten

Udgivet 21. maj 10.11Opdateret 21. maj 11.14

Microsoft lancerer socialt netværk - nu med videofester

Udgivet 21. maj 9.27Opdateret 21. maj 9.36

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. NemID sender Mac-computere fra 2009 ud i kulden

    9 comments.
    Last update 15 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund
  2. Diablo III overtrumfer Yousees planer om kabelarbejde

    19 comments.
    Last update 1 minut 15 sekunder
    Skrevet af Tim Andreasen
  3. Vestager: Drop CPR - brug NemID til at verificere danskerne på nettet

    9 comments.
    Last update 7 minutter 7 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund
  4. Dansk IT: Brug NemID i stedet for CPR til at bekræfte folks identitet

    20 comments.
    Last update 9 minutter 57 sekunder
    Skrevet af Carsten Stenberg
  5. Cisco kan være en dyr netværksreligion

    3 comments.
    Last update 21 minutter 23 sekunder
    Skrevet af Jens Jönsson
  6. Enhedslisten bider sig fast: VIL have svar på, om NemID er spionsoftware

    10 comments.
    Last update 22 minutter 24 sekunder
    Skrevet af Lars Nierlsen
  7. Verdens mest brugte browser hedder Chrome

    3 comments.
    Last update 22 minutter 31 sekunder
    Skrevet af Hans-Kristian Bjerregaard
  8. Dart-pilen sidder lige midt i skiven

    1 comment.
    Last update 36 minutter 22 sekunder
    Skrevet af Kræn Hansen

Mere debat »

It-virksomheder

Intelliglobe
|
Coolsms
|
Olsens IT
|
IT Company
|
Serious Games Interactive
|
C2IT
|
Visma
|
Timelog
|
NNIT
|
Motus
|
Scanarmor
|
Raxco Scandinavia
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300