Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (6)
Emner Android, Tablets

Min digitale familiekalender

Af Kåre Kjelstrøm 22. oktober 2012 kl. 08:15

Det er efterårsferie og jeg har sat mig for at fikse nogle af de småting jeg ellers aldrig får gjort. På todo-listen er der billeder, som skal indrammes, hænges op, en cykellygte, der skal skiftes og andre kedelige ting, men jeg falder helt forudsigeligt i fælden og vælger den formodentlig mindst relevante, men markant sjoveste aktivitet.

I foråret investerede jeg i en Samsung Galaxy Tab 10'' , men Samsungs daværende flagskibsmodel fængede aldrig rigtig og den endte efter kort tid i skabet for kun at blive trukket frem til udvikling. Og det er jo spild.

Jeg har to drenge i skolealderen, der går til en del fritidsaktiviteter. I vore dage kan man ikke regne med, at det skoleskema, børnene får udleveret ved semesterstart også er det, der gælder til hverdag. Man skal konstant på skolens intranet, forældreintra, for at følge op på ugens program, så man ikke overser diverse ture eller temauger. Det må være markant sjovere at være skolebarn end i min tid, men det gør unægtelig forældrenes planlægning af ugeprogrammet lidt mere involveret.

Nu er jeg af natur dårlig til at huske ting, jeg ikke har skrevet ned og har derfor for længe siden etableret en digital Google kalender, der er delt på alle familiens smartphones og mere eller mindre mobile enheder. Familien holder kalenderen opdateret og det fungerer rigtig godt, men jeg har det med ikke at få set på den og Forældreintra søndag aften, hvilket har givet anledning til et par panikredninger mandag morgen, når det gik op for mig at der var idrætsdag eller andre afvigelser fra det normale skema.

Jeg fik derfor den fantastiske idé at montere min Galaxy Tab på væggen lige ved køkkenbordet, så den kunne vise 1) Familiekalenderen, 2) Forældreintra og 3) Familiebilleder fra året der er gået som screensaver.

Første led i projektet var at finde et monteringskit til tabletten, der dels var elegant og dels robust og mit valg faldt efter lidt resurfing på en Wallee, der består af en diskret gummimuffe og en vægmonteringsenhed, der gør det let at påsætte og aftage enheden igen.

Andet led var at finde en god kalenderapplikation til Android og dem er der mange af. Efter at have afprøvet en lang række apps faldt mit valg på Jorte Calendar fra Johospace Co., der udmærker sig ved at synkronisere med Google Calender og ved at have en lang række visningmuligheder.

Tredje led var at finde en screensaver til Android, der kunne vise billeder og her må jeg erkende, jeg løb panden lidt mod en mur. Der findes en masse Android applikationer til at vise billeder, men rigtig mange kan alene hente billederne fra enhedens lokale drev, crashede konstant eller havde for ringe en fremviser. Mine familiebilleder ligger på mit mediecenter, en Mac Mini, og der skal de hentes fra, så jeg ikke skal synkronisere mine enheder.

Efter at have gennemgået download-install-trash processen på mindst 10 apps fandt jeg endelig en, der kan køre mod en DLNA server, nemlig MediaHouse. En DLNA server har man ganske vist ikke som standard på en Mac, men med hjælp fra Elgatos EyeConnect har jeg nu delt film, musik og billeder fra min Mac med andre DLNA enheder. Og det virker, men MediaHouse har desværre ikke en screensaver funktion, så jeg skal skifte fra kalender til billeder for at se dem og det var jo ikke meningen.

Har du været i gang med et lignende projekt og hvordan løser du det?

Send Tweet
Udskriv
Billede af Kåre KjelstrømOm Kåre Kjelstrøm

Kåre er partner og it-arkitekt i konsulenthuset Silverbullet. Han har en baggrund som datalog fra Århus Universitet. Han blogger om alt fra smartphones til enterprise arkitektur.

Follow @kaarekjelstroem

Kommentarer (6)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Thomas Johansen 22. okt. 2012 - 09.34
 
radio?

har en Asus Eeetop touch som jeg ville have brugt til dette, men den vil bare ikke køre android med touch. Så nu går jeg med tankerne om at købe ne tablet til dette. Men min skal også kunne streame musik til en bluetooth højtaler, hvis kvaliteten er tilnærmeligvis ok.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mads Bendixen 22. okt. 2012 - 10.16
 
Re: radio?

App'en Tune-In kan streame fra alverdens (online) radio-kanaler, også de danske. Jeg synes den fungerer fint på min Galaxy S3, men har ikke prøvet at sende lyden over på en ekstern højtaler.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Grouleff 22. okt. 2012 - 18.15
 
Essentiel gadget

Ja, sådan en dims i køkkenet er man bare nødt itl at have :)

Vores er en Shuttle All-in-one. Den skal blot have strøm, så er alt andet indbygget. Den har nu hængt på væggen i køkkenet et par år, og vi undrer os over hvordan vi klarede os før :)

Den kører en almindelig Ubuntu installation, men en auto-login bruger. Der startes en Chrome browser, der viser Google-kalenderen i en fane, og hvad man nu ellers har lyst til der.

Billederne vises af en almindelig xscreensaver, dog med en smule tilrettet script for at vælge billederne, så de vises fortløbende; det er ikke til at holde ud at se dem i tilfældig uorden. xscreensaver viser billeder fra et lokalt "/tmp"-dir, men ligesom dine ligger de på en anden server. For at få lidt styret variation i dem, så spejles dagens delmængde ind i dette tmpdir hver nat. Scriptet, der står for det, kan man så lege med så det f.eks. kun udvælger billeder fra december i december måned. Og så det altid tager nye billeder med, hvis der er lagt nogen ind siden den sidst valgte udsnit.

Til musik og radio bruger vi Logitechs Squeezebox. Webinterfacet er brugbart, men ikke specielt godt. Nåja, den kører også en Mythtv frontend, selvom den er for svag til at afspille HD, så kan den fint bruges til alt andet TV.

Den er altid tændt, for det er netop det, der gør den attraktiv lige at bruge fremfor ens egen pc. For at spare lidt på strømmen kører der (endnu) et script, der skruer den ned for lyset, når den ikke er rørt et stykke tid, samt om natten.

Det er det rare ved at den blot kører en linux-desktop; Der er ikke den detalje man ikke lige kan tilrette til ens smag, hvis man synes man har tid til det... Til gengæld er touchskærmen ikke så meget bevendt, for de fleste programmer er for svære at betjene med touch, så vi bruger mest det trådløse minikeyboard og mus.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Pedersen 22. okt. 2012 - 22.40
 
Skriv det selv

Jeg havde et lignende system på mit gamle kontrolpanel her til værelsets tidligere automatisering. Det var en M7 Kendo Tablet til 799,- med Android 2.1 og den var egentlig ganske udemærket til formålet.

Men i hvert fald, jeg skrev selv applikationen. På den måde kunne jeg ikke rigtig brokke mig, og nye features som at den kunne tale via en kommando fra den primære server var jo bare for vilde.

Så får du også dine hænder "dirty" med Android udvikling, og det kan jo heller aldrig skade! :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenneth Mortensen 23. okt. 2012 - 09.21
 
Rigtig god ide

Jeg har ikke selv haft gang i et lignende projekt, men synes ideen lyder meget spændende.
Jeg har selv en Galaxy Tab 10.1 og synes lige som dig den er ved at være ubrugelig. Jeg har simpelthen ikke fundet ud af at udnytte den ordenligt og jeg har den på samme måde som dig liggende i et skab eller andet sted hvor den simpelt ikke bliver brugt.

God ide med Wallee, det ser ud som om dette ophæng vil virke rigtig godt og jeg tror også jeg vil bestille sådan et.
Mht. til apps tror jeg MediaHouse er en rigtig god mulighed, da den jo understøtter mange UPnP / DLNA-servere og samtidig giver mulighed for at hente andet end billeder fra serveren.

Kalender lyder også som en god ide, jeg husker tilbage til de gamle papirs kalendere som blev helt ulæselige fordi der kom så mange forskellige ting på hver enkelt dag og som senere måtte rettes eller slettes igen.

Jeg er så heldig jeg har et Samsung TV også og jeg kan derfor streame og styre mit TV direkte fra min Tablet og dermed bytte et som et ekstra lille TV, hvilket jeg tidligere har været meget glad for. (Programmet hedder Samsung Smart View-Tab og findes på Google Play

Jeg vil se om jeg kan finde andre Apps som jeg finder relevante og vende tilbage med mine overvejelser og resultater.

Kenneth Mortensen

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kåre Kjelstrøms billede
Kåre Kjelstrøm 24. okt. 2012 - 13.34
 
Re: Rigtig god ide

@Morten: I would never have guessed ;). Det er en cool løsning og helt klart mere konfigurerbar end den man kan få ved at downloade byggeklodser til en vanilla Android maskine.

@Henrik: Jeg har skam allerede sværtet mine kodefingre temmeligt groft med Android, men tænkte at det her måtte være så mainstream, at jeg ikke behøvede at kode det selv, men jeg er bestemt fristet :)

@Kenneth: Jeg har faktisk også et Samsung TV - det må jeg lige prøve. Det jeg savner mest lige nu er at tabletten skifter til at vise billeder, når jeg ikke bruger den OG at jeg kan sætte dæmpningen af lyset, som Morten beskriver sin løsning. Men Galaxy Tab har tilsyneladende en højeste setting på 30 minutter før den selv dæmper lyset og det er jo temmelig langt fra "ton lyset ned om natten".

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

Udgivet 17. maj 16.40Opdateret 17. maj 16.40

Fredagshumor: Sådan ser indbakkens pestilenser ud i virkeligheden

Udgivet 17. maj 15.00Opdateret 17. maj 15.00

New Zealand dropper softwarepatenter

Udgivet 17. maj 14.09Opdateret 17. maj 14.09

Microsoft gemmer udspekuleret jobanonnce på Bing

Udgivet 17. maj 11.35Opdateret 17. maj 11.35

Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

Udgivet 17. maj 10.54Opdateret 17. maj 10.54

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Hvorfor blev min disk fyldt op?

    20 comments.
    Last update 20 minutter 47 sekunder
    Skrevet af Peter Toft
  2. New Zealand dropper softwarepatenter

    6 comments.
    Last update 1 time 30 minutter
    Skrevet af Jørgen Henningsen
  3. Sådan kommunikerer du uden at afsløre din identitet

    23 comments.
    Last update 12 timer 1 minut
    Skrevet af Kristian Klausen
  4. Retten er sat: Kusine stævner fætter om familiedomænet

    32 comments.
    Last update 12 timer 28 minutter
    Skrevet af Kristian Klausen
  5. Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

    25 comments.
    Last update 14 timer 59 minutter
    Skrevet af Baldur Norddahl
  6. Send penge til alle med en sms

    15 comments.
    Last update 17 timer 20 minutter
    Skrevet af Daniel Hardy
  7. Hackere på Version2

    12 comments.
    Last update 18 timer 17 minutter
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  8. Konkurrence til Raspberry Pi: Ny linux-minicomputer til 260 kroner

    63 comments.
    Last update 18 timer 57 minutter
    Skrevet af Jesper Høgh

Mere debat »

It-virksomheder

Relation House
|
HardwareHippo
|
Huawei Technologies (denmark)
|
Mobile Advisor
|
CODEWIRE.NET
|
Epista IT
|
REALTECH NORDIC ApS
|
Kartel
|
Atos IT Solutions And Services
|
Tradeshift
|
innovation-logic
|
C2IT
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300