Mænd og kvinder som er farlige i et projekt

For tyve år siden lagde man ikke så meget vægt på de personlige kvalifikationer som man gør i dag. Det kunne give problemer, når man udnævnte projekt- eller gruppeledere som savnede fornemmelse for andre mennesker.

Det gode indtryk er farligt

I dag lægger man mere vægt på at IT-folk er fleksible og gode til at samarbejde, og første del af ansættelsen foregår ofte gennem et konsulentfirma eller med en personaleafdeling som kan bedømme om ansøgerne virker venlige, har et godt kropssprog og i det hele taget gør et godt indtryk. Til gengæld har de sværere ved at bedømme ansøgernes faglige kvalifikationer.

Samtidig er IT-projekter ikke længere kun for nørder som kastede sig over IT fordi de interesserede sig for teknik. Der er en stor gruppe som hellere ville arbejde med humaniora, eller have noget med mennesker at gøre, som i dag arbejder med IT.

Det betyder bare ikke, at man får nogle teknisk dygtige IT-folk som samtidig har mere horisont og er lettere at arbejde sammen med. Man risikerer at få flere typer ind, hvis hoveder ikke egner sig til at arbejde med IT. Nogen er endda distanceblændere som giver indtryk af at være dygtige, mens de i virkeligheden gør mere skade end gavn. Noget tyder på at Stein Bagger tilhører den type.

Forskelle i tænkning

Den engelske forsker Simon Baron-Cohen beskriver hvordan nogle mennesker er systemtænkende og dygtige til at se hvordan detaljer passer ind i helheden, mens andre er sociale og nærmest automatisk kan sige det andre gerne vil høre. Mellem de to grupper, er der en del som kan noget af begge dele, men der er ikke nogen som er både dygtigt sociale og gode systemtænkere.

Baron-Cohens resultater er en del af det gennembrud som studiet af hjernens funktion har givet indenfor psykologien i den sidste snes år. I øvrigt viser hans studier at mænd generelt er mere systemtænkende end kvinder. Det er nok en del af forklaringen på at der er færre kvinder end mænd indenfor IT. (Man kan bare ikke generalisere. Selv om mænd generelt kan løbe hurtigere end kvinder, og jeg er en mand, så er der masser af kvindelige løbere som er hurtigere end mig.)

Ifølge Baron-Cohen stiller de to typer tænkning uforenelige krav til hjernens funktion. Den sociale tænkning kræver at mennesker hurtigt kan se hvilket mønster eller tidligere erfaringer en situation bedst passer ind i, og at personen lever sig ind i andres tanker og ønsker.

Systemtænkningen kræver derimod at personen undgår at falde ned i et mønster, hvis der er nogen detaljer som ikke passer i det, og at personen kan undgå at tage hensyn til hvad andre ønsker at høre. Vi kan betragte de systemtænkende som kreative og logiske, mens de sociale er sansende og følende.

Typerne i et projekt

Den sociale type kan være den perfekte coach, og den type leder som opfatter når en deltager i et projekt har problemer og umiddelbart ved hvordan man skal tage sig af det. Til gengæld er det den sociale type som glemmer et afgørende skridt i en use case - for eksempel der hvor brugeren trykker Enter - og det er den sociale leder som uden at tænke over det, lægger en projektplan som ledelsen bliver glad for, uden at overveje om der er chance for at gennemføre den.

Det har vist sig at den systemtænkende type langt hen kan lære at fungere bedre socialt gennem træning og ved at tænke over tidligere situationer, så mange systemtænkere har ikke åbenlyse problemer i forhold til andre. Til gengæld er det ikke sikkert, at den sociale type kan lære at blive gode systemtænkere. De har ofte svært ved at stoppe, før de når den forkerte konklusion.

Simon Baron-Cohen: The essential difference. Penguin Books 2004