Licenser tynger

I takt med at kommunernes økonomi i disse år stagnerer eller direkte bliver beskåret får jeg flere og flere signaler fra mit kommunale it-netværk, der gå på, at især udgifterne til licenser opleves som tyngende. Det er der formentlig den gode forklaring på, at software-industrien på sin side også er presset af den nationale og globale krise, og at den derfor ser licensskruen som en af de lettere veje til at øge indtjeningen.

Kan vi så lette licensbyrden? Min vurdering på den korte bane er: Både ja og nej.

Det er efterhånden en kendt sag, at den kommunale it-portefølje i vid udstrækning stadig afhænger af få store spillere på markedet. Spillere, som indtil videre har fået lov til at tilbyde prorietære løsninger, inden for det felt, som vi i kommunal it-jargon kalder 'fagsystemer'. Når jeg siger 'har fået lov', så er det bl.a. fordi, at vi fra kundesiden simpelthen ikke har været og stadig ikke er gode nok til at udbyde/efterspørge løsninger, der bygger på fælles, åbne standarder. Og efterspørgslen skal jo være dér, hvis markedet skal flyttes. Men det er samtidig også en kendsgerning, at markedet ikke er let at flytte på dette område: For hvor mange danske softwarehuse har modet til at kaste sig ud i at lave hammer komplekse fagsystemer til en sektor med kun 98 kunder, hvor der i forvejen sidder én eller to leverandører tungt på kundemassen?

Mulighederne for at veksle proprietære og dyrt betalte licenser med langt billigere ditto ved f.eks. at gå open source-vejen ligger i min vurdering umiddelbart mere ligefor på andre områder end fagsystemerne. Det er områder som CMS-systemer (portaler; internet; intranet), det er inden for unified communication og telefoni, og det er indenfor specialiserede løsninger, som ikke vedrører kommunernes tungere kerneservices.

Det markante økonomiske pres på de offentlige budgetter kan vise sig at blive anledningen til, at der i langt større udstrækning end hidtil for alvor sker et brud med sektorens traditionelle valg af systemer og leverandører.

Ole Bechs billede

Kommentarer (4)

Maciej Szeliga

Starte et IS som udviklede fagsystemer til kommunerne...
...man kunne også kigge på Open Source løsninger som man kunne bygger videre på... der findes noget til næsten alt.
...man kunne starte et andet IS som var et driftsselskab for alle kommunernes IT.

Det kræver bare at de ansvarlige får øjnene op og ser at man rent faktisk godt kan gøre tingen billigere selv.

Hov... lyder noget af det ikke lidt som Kommunedata ?

Daniel Udsen

Der er som det er i dag 2 mugligheder for IT drift, betalt til defacto monopoler, eller kør selv med insourced udvikling, der er ingen magisk markdsmekanisme der kan give dig samme ansvarsfrasigelses ret som de markedsledene, med lavere omkostninger.

Opensource's primære usercase er netop hvor du er speciel nok i dine krav til at der ikke er nogen standardvare du kan importere fra udlandet til discountpris, hvilket vel er en god beskrivelse på fagsystemerne.
Skal du købe et sådant uudviklet produkt er det udviklingspris plus 10% riskopremie og 10% profit.

Hvor det hvis du hjemmeudvikeler og går i samarbejde med de få tilsvarende organsationer der findes er udviklingspris minus 20% synergi effekt.

Der hvor tingene kan se anderledes ud er at med hjemmeudvikling kommer hele regningen upfront mens de private godt kan finde ud af at sprede betalingen over en årække(mod yderligere 10% prisforhøjelse).

Grænseomkostninger ved software licenser er somregel -> 0kr så for et marked i effektiv konkurence er det også mugligt at købe til den pris, hvilket i høj grad er grunden til at der er færdigtudviklede opensource produkter i produktions kvalitet.

Jesper Frimann

Nu er en stor del af de licenser man punger ud med jo også licenser for de produkter som 'ens' løsninger bygger på.

Det kan være ting som en Oracle, DB2 eller SQL Server database, det kan være Weblogic, eller det kan være Microsoft sharepoint eller det kan være SAP.

Et af de vigtigste ting når det kommer til licenser er at det giver ingen forretnings værdi om du skal bruge 100 licenser eller 20 licenser. Du får den samme forretnings mæssige værdi så længe, at du f.eks. kan få det samme antal transaktioner igennem på 20 frem for 100 licenser.

Men prisen for forskellen mellem 20 og 100 licenser er ikke lige meget Listeprisen på f.eks. 10 Enterprise Oracle DB licenser (20 intel Xeon cores) er 470 KUSD + 22% per år i software maintenance.

Så lad os sige du har en ældre HP ProLiant DL580 G5 med 20 Intel Xeon 7460 2.67GHz's cores siddende og køre din oracle database.
Hvis du så skifter denne med en maskine med en enkelt Intel Xeon Processor E5-2690 2.90GHz, så vil du får mere ydelse ud af det (20%) og vil kun skulle betale for 4 licenser mod 10 for gamle maskine.

Konsekvenserne for dig vil være en besparelse på 62KUSD per år i Listepris på software maintenance.

Der bliver betalt rigtig rigtig mange unødige offentlige kroner på softwarelicenser...

// Jesper

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses