Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (20)
Emner Windows, Unix, Styresystemer

Lenovo: Alea Iacta Est

Af Poul-Henning Kamp 6. november 2009 kl. 14:55

Jeg var en tur i Lyngby i går[1] og derefter ude på Lange Linie, for at aflevere min "replik" i sagen mod Lenovo.

Som jeg nævnte tidligere, var Lenovos "Svarskrift" en sang fra de varme lande, om alt andet end det sagen drejer sig om, så det tog mig noget tid at få struktur på mit svar og derefter at få det barberet ned til under Krig&Fred dimensioner.

Det næste der sker er at Lenovos advokat formulerer en "duplik" som han skal aflevere en gang inden jul. Derefter er der et telefonmøde i starten af januar, for at afhandle sagens videre forløb.

Med mindre, naturligvis, at Lenovo overgiver sig inden da.

Når vi engang er kommet igennem det her show, vil jeg give mig tid til at forklare lidt om min strategi og de valg jeg har foretaget, måske kan der blive et OSD foredrag ud af det.

Men for nærværende har jeg ikke tænkt mig at lade modparten kigge mig i kortene, så I må nøjes med at læse hvad jeg har skrevet og selv gætte jer til resten.

Og ja, det er både tilladt at grine og at ryste på hovedet under læsningen.

Hvis I får nogle gode ideer, vil jeg sætte pris på at I sender mig en email, istedet for at give Lenovos advokat jeres ide debatten herunder, jeg er oppe imod en af de helt tunge drenge i branchen.

Men nogle af de ting der har været debateret tidligere, kan jeg godt give et ord med på vejen, uden at miste noget:

Gruppesøgsmål ?

Jep, det ville bestemt være på sin plads: Go for it!

Men det er ikke min opgave, det må nogle andre tage sig af.

Jeg kunne godt frygte at et sådant kommer bag i køen efter danmarks første gruppesøgsmål: SparTrelleborg sagen[2] ("De er nu nummer ET i køen, ventetiden er circa TRE år")

Forbrugerbeskyttelse ?

Der er i mine øjne ingen tvivl om, at en lægperson der anlagde en sag analogt med min, med Aftalelovens §38b i hånden, ville vinde sagen på stedet. Men jeg kan ikke med oprejst pande påstå at jeg "hovedsagelig handler uden for sit erhverv", så jeg må undvære denne dejlige paragraf.

Inden nogen af jer nu får alt for smarte ideer på jeres oldefars regning, så husk lige at stråmandssager ikke er velset i Danmark.

Småsagsproceduren

...er en relativ ny ting i Retsplejeloven, men den er som skabt til denne slags sag: Den er lavet for at økonomiske småting kan handles af, uden advokat, således at borgerne ikke afskæres fra at hævde deres "små rettigheder".

Skulle en af parterne alligevel forsøge at drukne sagen i advokat, har retsplejeloven følgende lille spoiler: Citat:

§ 408. Sagsomkostningerne [...] Stk. 2. I sager om krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand [...] med højst 1.500 kr.

Men jeg har noteret mig jeres forskellige tilbud om at være med til at dække sagens omkostninger og hvis de stiger drastisk, f.eks hvis vi skal i Landsretten, bliver I taget på ordet.

Forlig ?

Forlig er altid en mulighed, men mine betingelser derfor er ikke forskellige fra hvad jeg kræver i retten: Lenovo skal betale mig hvad jeg har betalt for Windows Vista og kan de ikke dokumentere hvad prisen faktisk er, må de betale mig markedsprisen på en tusse.

NDA ?

Nej.

Hvad med Microsoft ?

Microsoft er slet ikke en del af den her sag.

Konkurrencemyndighederne har fået banket refusionstilbudet ind i Microsofts licens, for at løse det umiddelbare problem med "Microsoft-Skatten" og hvis ellers tilbudet fortolkes efter den klare tekst, løser det problemet.

Ja, selvfølgelig er det noget slam at alle PC'er kommer med en Windows, men vi kan ikke nægte at for en masse mennesker er det stadig den nemmeste løsning. Ligeledes kan vi ikke nægte, at refusionen faktisk løser problemet for det mindretal der vil køre noget andet.

Forudsat, altså, at nogen banker computerproducenterne på plads, så refusionen ikke bare bliver den mindste tudekiks de kan slippe afsted med, men faktisk bliver en 100% refusion af kundens dokumenterede udgift, uden yderligere omkostninger eller ulemper for kunden.

Det vigtigste er imidlertid, at med en fair refusion på plads, vil mindretallet, hvis det vokser sig stort nok, blive bemærket hos dem der beslutter at bundle Windows til at begynde med.

Det vil være en klar forbedring af gennemsigtigheden i markedet.

phk

[1] Jeg så ikke nogen tegn på civilizationens undergang, som resultat af kommunens manglende respekt for Microsofts retmæssige 100% markedsandel. Hatten af for Lyngbys byrødder: Hip-Hip-Hurra!

[2] Sjovt nok, bor center-forward'en i den sag på en sidevej lidt længere nede af min vej: Han bor på "Herluf Trolles Tværvej 3", jeg bor på "Herluf Trollesvej 3"[3]

[3]. Jeg behøver ikke at komme nærmere ind på Post Danmarks performance desangående, det er helt som forventeligt. Jeg burde heller ikke være blevet forbavset over det rend af bønder, i deres i pladrede volvoer og traktorer, som enten havde besluttet sig til at spare et frimærke eller var bekymrede for om brevet overhovedet ville nå frem.

Send Tweet
Udskriv
Billede af Poul-Henning KampOm Poul-Henning Kamp

Kommentarer (20)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Lars Lundin 6. nov. 2009 - 16.39
 
Guldkorn

Jeg kan godt lide den her (fra side 7 øverst):
"Der er talrige vidnesbyrd, jeg skal gerne føre så mange vidner som retten har tålmodighed til...".

Gad vide hvor farverigt sproget normalt er i en replik. :-)

Det er ihvert fald en særdeles spændende sag at følge.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Eskild Nielsen 6. nov. 2009 - 19.12
 
Ikke kun interesant for !windowsbrugere

Der er mange, der erhvervsmæssigt skal bruge en anden windowsversion end den medfølgende.

Den betaler deså vidt jeg ved samme pris for uanset omn der installeres på en håndsamlet PC med jomfruelig disk eller en mærkevare-laptop med pre-installeret Windows.

Når PC'en til sidst skrottes skal den så forlade sin tidligere ejer med formatteret disk uden noget installeret,,,

dvs. hvis den genoplives, så skal det være *bsd, linux eller med nyindkøbt windows!

/esni

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul Pedersen 6. nov. 2009 - 21.07
 
Re: Ikke kun interesant for !windowsbrugere

Det er ikke helt korrekt, forudsat at den præinstallerede oem-version ikke i forvejen er aktiveret de (3?) gange der er tilladt, så vil det da være muligt at ominstallere tilbage til oem'en efter pc'en har udtjent sit "enterprise"-liv.

Selve licenseringen i firma-regi er klart defineret i volumen-licens-aftalen, hvor man uden problemer må installere volumen-images på en pc med oem-licens, uden at skulle købe en ny, og således ikke spilder noget ved at købe oem.
Lur mig om ikke store firmaet ville have brokket sig pænt meget, hvis ikke den paragraf fandtes i select-aftalerne. :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp 6. nov. 2009 - 21.47
 
Kun små kunder...

Det er en af de ting der karakteriserer sagen: dem der er store nok til at det kan betale sig at brokke sig, bliver ikke ramt.

Enten kan de købe 25 laptops af gangen og få dem som de vil,
eller også kan de bruge M$ volumenlicenser til at undgå dobbeltbetaling.

Men grønthandler Petersen der vil køre noget andet end det medfølgende, kommer til at betale for et OS han ikke vil have, for han gider ikke tage turen i byretten, for at få sine penge.

Poul-Henning

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Cederstrand 6. nov. 2009 - 23.49
 
ROFLMAO

... er det ikke det, de unge skriver nu om dage?

Hvis Lenovo havde ret i denne egenrådige påstand, ville hashsælgerne på Christiania blot kunne komme deres hamp i en papkasse sammen med en pose gulerødder og kalde det "et samlet grøntsagsprodukt", for at sætte sig uden for Loven om Euforiserende Stoffer.

Det er i øvrigt replikkens eneste analogi. Tak for det (utætte skruetrækkere og alt det der).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Cederstrand 6. nov. 2009 - 23.56
 
Alea lacta est?

Burde overskriften i virkeligheden ikke hedde "Alea [i|j]acta est" (http://en.wikipedia.org/wiki/Alea_iacta_est)?

Jeg tror ikke Cæsar snakkede om mælk dengang :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp 7. nov. 2009 - 00.17
 
@Erik

Det er et stort 'i'.

Poul-Henning

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Cederstrand 7. nov. 2009 - 00.21
 
Re: @Erik

Forbandede Arial. Her skulle man lige til at gøre sig vigtig :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Bruun Hansen 7. nov. 2009 - 00.24
 
Re: ROFLMAO
Det er i øvrigt replikkens eneste analogi. Tak for det (utætte skruetrækkere og alt det der).

Ja, den fik også mig ned af stolen :-). En god analogi er som et samlet grøntsagsprodukt!

Jeg synes også den her sad et ømt sted (på Lenovos påstand om, at slutbrugere ikke er i stand til at installere et OS):

Yderligere kan det undre, at Microsoft i årevis har solgt styresystemer i løssalg, i f.eks Fona, Bilka og Kvickly, hvis almindelige slutbrugere ikke er i stand til at installere dem.
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lasse Poulsen 8. nov. 2009 - 13.02
 
EULA Krav som ikke kan godtages.

Nu har jeg ikke lige læst Vista's EULA, men da jeg i sin tid forsøgte at på XP-licens-penge tilbage læste jeg HELE XP Home EULA. Jeg fandt at ud over det en par ting som jeg ikke kunne acceptere, bla andet:

De har ret til at tilslutte højst fem (5) ("Tilslutningsmaksimum") computere eller andre elektroniske enheder (hver for sig en "Enhed") til COMPUTEREN for at bruge SOFTWARENs tjenesteydelser udelukkende til fil- og udskrivningsfunktioner, Internet-informationstjenester og fjernadgang (herunder deling af forbindelser og kommunikationstjenester). Tilslutningsmaksimummet på fem (5) omfatter eventuelle indirekte tilslutninger ved hjælp af multipleksing eller anden software eller hardware, der samler tilslutninger.

Er det mig, eller kan det her tolkes som om at man ikke må tilslutte sig internettet med mindre du konstant har mindre end 5 forbindelser åbne? For TCP/IP er vel også en af "SOFTWARENs tjenesteydelser" (eller er det faktisk en BSD tjenesteydelser;).

Man kan da heller ikke slæge et hus til beboelse og så bag efter sige at man kun må bo der hvis man er dværg.

  • Lasse
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Heðin Ejdesgaard Møller 8. nov. 2009 - 15.25
 
Bilag 18: 404

Hej

Linket i Bilag 18 i replikken, melder error 404...
Det er bilagt om Lenovo DE's refunderingen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Wolf 9. nov. 2009 - 10.19
 

"Men jeg har noteret mig jeres forskellige tilbud om at være med til at dække sagens omkostninger og hvis de stiger drastisk, f.eks hvis vi skal i Landsretten, bliver I taget på ordet."

Så har du vist ikke læst vores licensbetingelser, som du skal opfylde først. :)

Hvis ikke jeg allerede har sagt det, vil jeg godt smide en plovmand eller lignende i puljen til din sag mod Lenovo, hvis det kommer så vidt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Andersen 9. nov. 2009 - 23.15
 
Meget tekst for relativ simpel sag

Hej

Jeg har lige læst (det meste af) PHK's replik. Der er ret meget tekst i hvad jeg forstår som en ret simpel sag. En aftale der ikke bliver overholdt, en virksomhed der ikke holden loven! Jeg er glad for at PHK vil tage denne sag op og det er godt at han kan argumenterer så godt for sin sag. Men det burde være nok, kun at henvise til aftalen og lade retten tale, ved ikke og de lovbrud som Lenovo her laver, på nogen måde kommer ind under straffeloven - hvis de gør det burde en politianmeldelse måske være på sin plads.

/Peter

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
F Wong 11. nov. 2009 - 09.04
 
An ongoing refund case with Lenovo

hi there,

I came across your case via google search.
Actually you are not alone on this matter. I am a Linux user and I am here fighting with Lenovo(Hong Kong) for a M$ Vista refund too.

My matter is still under sort of negotiation. Lenovo now are still refusing to refund, but proposed to replace my laptop with another one without OS and give me certain amount of compensation. I am not satisfied with certain details, so do not yet reach an agreement. I am afraid that finally I have to bring the matter to court too :(

For those who may have interest, I have being putting down the details and progress of my case on

http://sites.google.com/site/bb1001dd/

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp 11. nov. 2009 - 09.53
 
@F Wong

Nice to hear I'm not the only one.

One of the reasons I contacted Lenovo in advance, was to give them the chance to say "You should order model#XXXX to get it without Windows", but they didn't do that, instead they just said 'we don't do refunds'.

Keep up the fight.

Poul-Henning

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 19. nov. 2009 - 18.30
 
Nyt grimt kort i ærmet med Windows7

Næste kapitel i sagen er nok grimmere:
http://www.version2.dk/artikel/12922

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Dybdahl 19. nov. 2009 - 20.26
 
Re: EULA Krav som ikke kan godtages.
De har ret til at tilslutte højst fem (5) ("Tilslutningsmaksimum") computere eller andre elektroniske enheder (hver for sig en "Enhed") til COMPUTEREN

Det drejer sig om samtidige indgående forbindelser og det bliver håndhævet med hård hånd af XP selv.

XP Home har en grænse på 5, XP Pro på 10. De forskellige Vista versioner har grænser på mellem 5 og 25. Jeg har ikke kunnet finde nogen informationer på Windows 7.

Server versionerne har ingen håndhævede grænser, men en normal server version kommer vist nok med licens til 10 samtidige indgående forbindelser og hvis man laver flere skal man sørge for at købe ekstra licenser.

Hvis du altså har 7 PCere hjemme med XP Home, så kan du ikke bruge den ene som server og flytte filer med alle 6 andre samtidigt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Dybdahl 19. nov. 2009 - 21.20
 
Sjove detaljer i Vista licensen.

Jeg har fundet et par "sjove" detaljer i licensen:
- Man må kun bruge softwaren en af gangen. Ikke noget med gruppearbejde omkring PCen. Eller hvis man gør, så er der kun en som må have øjnene åbne af gangen.
- Man må ikke dele ikonerne med andre. Det gør skærmdumps besværlige men ikke umulige.
- Man må ikke udlåne softwaren. Så er det bare ærgeligt hvis man havde tænkt sig at låne PCen med software på til et familiemedlem eller kollega.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bryan Østergaard 19. nov. 2009 - 23.49
 
I Schweiz kan de godt refundere licensen

http://ernstfamily.ch/jonathan/2007/04/lenovo-suisse-me-rembourse-deux-l... handler om en lignende sag i Schweiz der dog sluttede inden den nåede frem til retten.

Ovenstående mand er i øvrigt ret interessant da han tilsyneladende har haft tilsvarende sager med Dell og HP og også der har fået refunderet licensen. Se http://ernstfamily.ch/jonathan/2009/03/hp-refunds-520-of-software/ for yderligere information.

Han linker også til et par yderligere sager der nok kan være ganske interessante. Dem har jeg dog ikke fået læst endnu.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelund 20. nov. 2009 - 10.13
 
Re: Nyt grimt kort i ærmet med Windows7
Næste kapitel i sagen er nok grimmere: http://www.version2.dk/artikel/12922

Det ser ud til at MS har ændret i deres EULA-tekst. Der er tilføjet et afsnit der siger man kan kontakte MS DK hvis det ikke lykkes at få vredet penge ud af dem der har solgt systemet.

Er det noget du kan bruge til noget, Poul-Henning?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Derfor fik Bo og Frederik på 14 skældud for at finde sikkerhedshul

Udgivet 3. feb 16.01Opdateret 3. feb 16.13

NASA-hacker arresteret i Rumænien

Udgivet 3. feb 15.20Opdateret 3. feb 16.27

Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

Udgivet 3. feb 14.30Opdateret 3. feb 14.30

Ekspert om it-skandaler: Staten redder næsten aldrig sine penge

Udgivet 3. feb 14.14Opdateret 3. feb 14.20

Venstre vil stille CSC til ansvar: Overvejer erstatningssag

Udgivet 3. feb 14.04Opdateret 3. feb 14.04
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Mød fremtidens it-talenter: To 14-årige udvikler software til kommunen

    22 comments.
    Last update 24 minutter 25 sekunder
    Skrevet af Carsten Gehling
  2. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    7 comments.
    Last update 3 timer 4 minutter
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  3. Politiet dropper skandalesystemet Polsag

    52 comments.
    Last update 4 timer 1 minut
    Skrevet af Jesper Frimann
  4. Ekspert om it-skandaler: Staten redder næsten aldrig sine penge

    8 comments.
    Last update 5 timer 8 minutter
    Skrevet af Peter Stricker
  5. Den dag fik jeg geografi-lektion i Schweiz

    4 comments.
    Last update 6 timer 5 minutter
    Skrevet af Christian Nobel
  6. Rigspolitichef efter skrotning af Polsag: »Vi tror ikke på projektet«

    9 comments.
    Last update 6 timer 9 minutter
    Skrevet af Christian Nobel
  7. It-ordfører (S): Ikke alle Polsag-millionerne er spildt

    6 comments.
    Last update 6 timer 44 minutter
    Skrevet af Keld Simonsen
  8. Her er CSC's it-skandaler

    14 comments.
    Last update 7 timer 6 sekunder
    Skrevet af Bjorn Thrane
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300