Læring via skam og street-cred

Jeg underviser i at undervise. Mest instruktorer, eller hjælpelærere, på universitetet.

Ret ofte vil de gerne høre noget om at motivere de studerende, for det er dem der modtager de studerendes opgaver og skal rette dem og det er dem, der prøver at få de studerende til tavlen og gennemgå ugens opgaver. De har ofte svært ved at motivere de studerende til at forberede sig til undervisningen (lyder det bekendt?).

Er det ph.d.-studerende jeg underviser, har de svært ved at forstå det, fordi de selv i høj grad har været motiverede, ellers var de ikke nået så langt, og for de udenlandske ph.d.-studerendes vedkommende er det ekstra svært at forstå, fordi en universitetsuddannelse i deres hjemland er noget, der koster penge, og som man er nødt til at få noget ud af, for at ens forældre får noget for pengene. Derudover er der en åbenlys gulerod i, at de får et mere velbetalt job, når de er færdige, hvor alternativet er ringere end alternativet i Danmark.

De er overraskede over, at de danske studerende ikke altid er lige motiverede for at lave noget. De studerende har arbejde, venner, fritidsinteresser, etc. og kan ikke rigtig overskue konsekvenserne så mange år frem i tiden, og her i landet går det jo nok, og de var jo vant til at få høje karakterer i gymnasiet uden at røre en finger.

Vi underviser i indre og ydre motivation. Indre er den der driver værket, hvor man har en nærmest nørdet trang til at dygtiggøre sig indenfor et emne. Undersøgelser viser, at det er det, der driver de fleste af de ph.d.-studerende og de færreste af de andre studerende. Den ydre motivation derimod er den, der får os til at knokle fordi alternativet er værre. Vi arbejder mod at få et godt job, mod at blive respekteret, mod at få succes, etc. Den indre motivation er vanskelig at ændre på andres vegne, men den ydre kan man manipulere med;

Vi opfordrer underviserne til at være søde og rare ved de studerende og at interessere sig for dem, for det vil få de studerende til at kunne lide dem. Og hvis de godt kan lide deres undervisere, vil de gerne gøre dem glade. Hvis det er tydeligt, at du bliver glad, når de kan deres stof, så er det jo nemt (at finde ud af hvad der skal til for at) gøre dig glad. Så den ydre motivation er her, at de gerne vil holdes af af deres underviser.

Det kan også være, der er street cred i at stille gode spørgsmål. I stedet for at rose dem der kommer med gode svar, kan du som underviser gøre et nummer ud af at belønne gode spørgsmål. Det kræver nemlig også en indsats.

En anden ting er at bruge skam. Skam er meget effektivt! Hvis du beder en hel gruppe studerende om at forberede noget til næste gang, er de ansvarlige for hinanden. Og det er pinligt, hvis man ikke har overholdt sin del af aftalen.

Gamification er også effektivt. Alle vil gerne have point og vinde (i hvert fald på naturvidenskab). Hvis der ikke allerede findes en god hjemmeside du kan bruge, kan du lave din egen, og de studerende får point for at gå til tavlen, stille gode spørgsmål, hjælpe andre, etc. Og til slut en præmieoverrækkelse. Det lyder fjollet, men det virker.

Man kan også bruge de gamle kneb med at nævne hvilket lortejob, man kan ende med af få, hvis man ikke gør sig umage. Jeg har vasket gamle, psykisk syge mennesker i Sverige for 20+ år siden. Det motiverede mig en hel del. Alle burde efter gymnasiet gå ud og få et lortejob. Måske ikke helt så bogstaveligt et lortejob som jeg havde.

Eller man kan lokke med mammon; en underviser fortalte, at hun skulle undervise i databaser. og her kunne de studerende simpelthen ikke se pointen. Her havde jeg så hørt om en Oracle-ekspert, der fik 6000,- i timen. Det var motiverende for de studerende.

Så den ydre motivation kan man ændre. Det sjove er, at når der er gang i den ydre motivation og de studerende kan se, at de bliver bedre, så kommer der også gang i den indre motivation. Man bliver simpelthen gladere for at bruge tid på noget man er dygtig til, hvor man kan se en forbedre sig.

Man kommer ofte til at holde af ting, man lærer mere om. Det meste er nemlig spændende, når man når et vist niveau.

Hvad motiverede jer, da I studerede, og hvad kan motivere jer nu til at blive bedre til noget?

Aino Vonge Corrys billede

Kommentarer (16)

Henrik Kramshøj

Det er i høj grad interesse som motiverer mig, og har altid været det. Jeg arbejder med IT og netværk, og pudsigt nok er netværk og det sociale noget af det som også motiverer.

Specielt er det at sidde sammen med andre som laver noget tilsvarende meget motiverende. Det betyder at jeg hvis jeg føler mig mindre motiveret prøver at komme til arrangementer hvor andre nørkler med deres problemer og områder.

Det samme gjorde sig gældende på KU.dk hvor specielt nogle matematikfag kunne savne motivation fra min side. Vi endte med at mødes nogle få stykker og bare sidde sammen og lave opgaverne. Det blev ikke gruppearbejde som sådan, men man kunne spørge hvis man går i stå - og noget der dræber motivation er hvis man ikke føler fremskridt.

Benni Bennetsen

Så længe jeg kan se, hvad jeg kan bruge det til, så går det godt.. men når jeg har fået en algoritme serveret, uden at kunne se formålet i at lære den.. puh ha, så har jeg godt nok også svært ved at proppe den ind i hovedet. Jeg er frivillig igang lige nu med en uddannelse ved siden af mit arbejde, det er lidt svært at finde motivation når det er gratis(betalt af firma), ikke hjælper mig umiddelbart og nok ikke giver mere løn.. Men det er så interessant og det meste kan jeg se relevans i, så motiverer mig, at jeg rent faktisk kan se mig bruge det i dagligdagen.

Torben Mogensen

Hvor det kan virke motiverende at se sig selv stige på tavlen, så er det så meget desto mere demotiverende at se sig selv i bunden af tavlen, specielt hvis dette er stillet til skue for alle at se. Det kan være medvirkende til helt at droppe et kursus -- eller værre, hele uddannelsen.

Så det kan måske være en ide kun at offentliggøre de øverste 5-10 pladser (afhængig af holdstørrelse) og blot oplyse de resterende om deres egen placering. Det kan stadig være slemt at være i bunden, men ikke så slemt, som hvis alle andre kan se det.

Aino Vonge Corry

Jeg havde den præcis samme oplevelse! Og nu ærgrer jeg mig ofte over at jeg ikke fik gang i min indre motivation lidt tidligere, så ville jeg have lært så meget mere...... Hvis bare jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved nu... Heldigvis for mine børn kan jeg bare fortælle dem det altsammen! Nå nej, sådan virker det vist ikke :-)

Aino Vonge Corry

Det er meget mere motiverende, hvis man kan se en direkte sammenhæng mellem ydelse og nydelse. Det er derfor jeg ind imellem kan synes at det er mere taknemmeligt at undervise i industrien i stedet for på universitetet. Og derfor det er så utrolig svært for os mennesker at lave de rygøvelser hver dag og spise mindre fed mad :-)

Peter Lind

OT:
Glem i den forbindelse ikke, at der er studerende, der simpelthen ikke bør være på deres studie. Ligger man i bunden af en given skala med god grund kunne det meget vel være en indikator i den retning - og så er det bedre at vedkommende finder ud af det og kommer ud af døren, så man hurtigere kan finde det rette studie.

Det er et tåbeligt spild af tid at prøve at få folk igennem et studie, hvis de maksimalt klarer sig dårligt. Der bør indsatsen i forhold til motivation være at få dem motiveret til at finde ud af hvad de egentlig kan og vil.

/OT

Mere relateret, så er der mange af disse ting, der går igen i forhold til arbejdspladsen. Jeg har kolleger, der meget lidt interesse har i deres fag: når de har fri, så er det noget helt andet, der trækker. Det er i sig selv 100% i orden - men det betyder at det er en anden motivation, der skal sørge for at de holder sig orienteret indenfor deres fag og bliver ved med at udvikle og uddanne sig. Der er det ufatteligt meget nemmere og et stort plus, hvis man har den indre motivation.

Aino Vonge Corry

re: risiko ved pointtavle:
Ja, det er en god ide hvis folk ved hvor de er i forståelse af kursusindholdet, ikke så meget relativt til de andre studerende, men relativt til læringsmålene. På den måde er det godt med evaluering i løbet af kurset, ligesom eksaminerne er løbende evalueringer i hele studiet. Og hvis man, selvom man kan se, at man er langt fra det forventede, stadig ikke kan ændre på det, så er jeg helt enig i at det er et vink med en vognstang om at man bør skifte studie og finde noget man bedre kan blive god til. Jeg var studievejleder på matematik/datalogi i halvfemserne og det var noget jeg ret ofte snakkede med de studerende om.
Men det er ikke så simpelt at vurdere for nogle studerende brillierer i nogle fag og klarer sig dårligt i andre. Nogle studerende tager tid om at blive "varmet op" i studiet.

re: arbejdspladsen: igen er jeg enig, for nogle er det de laver deres hobby og der går mange fritimer ind i at forbedre sig, hele tiden. I en grad, tror jeg, så mange andre fagområder ikke kan forholde sig til det. Men selv dem, der ikke har det som hobby bør få motivation til at forbedre sig. Og hvad gør man ved det på arbejdspladser? Det samme? Pointsystemer i form af lønsystemer, forfremmelser, vinduespladser? Offentlige fremhævelser? At ens overordnede kan lide en?

Nikolaj Hansen

Helt ærligt.

Hvis man er studerende og overvejer sådanne ting ift. alternativet med sit studie, så er man nok havnet på den forkerte hylde.

Man skal vælge sit studie fordi man interesserer sig for emnet. Om det så er algoritme konstruktion på datalogi studiet eller antropologi med speciale i vest afrikanske stammers sex vaner i 70'erne.

Hvis man gør det fordi man er bange for alternativet, hvor meget har man så lige ud af sit studie?

Aino Vonge Corry

Man skal vælge sit studie fordi man interesserer sig for emnet. Om det så er algoritme konstruktion på datalogi studiet eller antropologi med speciale i vest afrikanske stammers sex vaner i 70'erne.

Hvis man gør det fordi man er bange for alternativet, hvor meget har man så lige ud af sit studie?

Hmmmm, jeg er ikke helt enig. Man kan godt være havnet på den rette hylde, selvom der er en del af pensum på studiet der ikke interesserer een så meget. F.eks. er datalogi et temmelig omfangsrigt studie med mange forskellige obligatoriske kurser, hvoraf man ikke kommer til at arbejde med alle efter studiet. Så hvis der er et eller to fag, der ikke fanger ens umiddelbare interesse må man jo finde motivationen i helheden af studiet.

Og til det her med alternativet til at tage en uddannelse. Det var mere rettet mod de udenlandske studerende. Jeg hører fra de udenlandske ph.d. studerende at det i deres land er meget vigtigt at tage en uddannelse der kan give brød på bordet, for ellers får man det simpelthen ikke. Jeg synes egentlig i deres situation at det er et udemærket valg at tage en uddannelse der kan gøre det for en, også selvom man gør det fordi alternativet er værre.
Men når alt det er sagt er det naturligvis optimalt at tage en uddannelse, hvor man er motiveret fra starten og helt til slut fordi emnet/emnerne interesserer en. Ingen tvivl om det!
Og tak for ideen til videreuddannelse i vestafrikanske stammers sexvaner i 70'erne, det lyder spændende :-)

Jarnis Bertelsen

Det er naturligvis ikke alle emner/fag man er lige interresseret i som udgangspunkt, og det er naturligvis vigtigt at vælge et studie, hvor man som udgangspunkt finder fagene spændende.

Det sagt findes der ikke et fag så kedeligt, at en tilstrækkelig dygtig og engageret lærer ikke kan gøre det spændende. Det modsatte gælder for dårlige og uengagerede lærere.

Aino Vonge Corry

Det sagt findes der ikke et fag så kedeligt, at en tilstrækkelig dygtig og engageret lærer ikke kan gøre det spændende. Det modsatte gælder for dårlige og uengagerede lærere.

Det er rigtigt, og det med engagementet er en udfordring særlig for de lærere jeg underviser, fordi de ikke altid selv kan vælge hvad de skal undervise i. Det sker sikkert også andre steder. Mit korte råd er: "fake it till you make it". Ligesom med de studerende kan der ske det at man kommer til at være interesseret i noget man underviser i, fordi man kommer dybere ned i emnet, men man skal jo bruge noget tid på det.
Og det her med dårlige undervisere kræver vist et helt nyt blogindlæg :-)

Michael Niebuhr

Nu er overskriften "Læring via skam", og selvom jeg ikke synes jeg selv praktiserer den form for undervisning, tror jeg desværre den er effektiv på yngre studerende.

Jeg kender til en underviser, som får utrolig meget ud af sine studerende, ifølge deres egen vurdering. De presses til at yde mere end de troede muligt, hører jeg dem sige - ofte i forbindelse med at de forklarer, at de har ydet en ringe indsats i "mit fag".

Den anden underviser er ikke en "god underviser". De studerende kan dårligt holde sig vågne, og han inddrager dem ikke på nogen måde. Til gengæld står han ikke tilbage for at kalde dem dumme, hvis han synes de er det, og kører med et princip, hvor man skal gøre sig fortjent til at gå til eksamen i hans fag. Alle er i princippet afmeldt eksamen, når de starter på hans kursus. To gange i kursusforløbet går de til en mundtlig eksamen i fuldt pensum på hans kontor, hvor de kvalificerer sig til at fortsætte på kurset, for så til sidst at aflevere en skriftlig opgave til den rigtige eksamen.

Som sagt, er det ikke metoder jeg selv bruger. Jeg forsøger at motivere mine studerende, i relation til Ainos indlæg taler jeg nok mest til deres ydre motivation. Hvad kan dette (emnet) bruges til? Hvordan kan emnet forstås i en større sammenhæng? Hvordan kan emnet forklares bedre, eller mere udførligt, end når det læses i bogen af den studerende selv?

Desværre tror jeg, at reel motivation er en mangelvare på universiteterne. Som Aino helt rigtigt skriver, så skal det jo nok gå. De fleste studerende er søde mennesker, og bliver behandlet som sådan. De er også udmærket begavede, og vi tror det bedste om dem (et langt stykke af vejen).

Min kæreste er psykolog, og drømmer om et lave et tilbud til gymnasierne, hvor hun faciliterer et forløb, som sætter den studerende i stand til at finde ud af, hvad han/hun vil med sit liv, sin fremtid, og i den sammenhæng sit studie. Jeg tror det er rigtigt set, at det er på det tidspunkt vi skal konfrontere de studerende med dem selv som voksne mennesker.

Der er noget samlebånds- og fabriks-agtigt over den måde vi uddanner på. Hundreder, tusinder på vej gennem undervisningsystemerne hele tiden. Man står af og på et tog der ruller, og som flere skriver, er man måske ikke klar over, om man er med i den rigtige vogn eller retning.

Det er motivationen der trækker læsset. Selvfølgelig er velopdragenhed og virkelyst en del af mange studerende, men for at det kan blive rigtig godt, skal der være en motivation der vil lykkes med foretagendet. Være god til noget, se og skabe sammenhænge, forstå og mestre et område. Skabe en profil der kan fylde et arbejdsliv ud på en tilfredsstillende måde.

Det var mange faktorer jeg fik remset op her, men sidst vil jeg sige tak til Aino for at sætte fokus på undervisning og studerende også uden for Version2's udmærkede studieblog.

Nicolai Hansen

Jeg underviser selv på universitetet i ny og næ (er ansat som forsker), og underviser i eksperimentiel systemudvikling / designprocesser / interaktionsdesign eller hvad vi nu skal kalde det. og min normale taktik er egentlig at fortælle de studerende to ting:

1) Det her er det vigtigste emne i hele verden. Der er ikke noget der ikke er designet, og der er nærmest IT i alle menneskelige relationer. Derfor, er spørgsmålet om hvordan man laver det godt helt bizart vigtigt. Og jeg synes det er synd ikke at lære noget om emnet, fordi jeg egentlig vil jer det godt.

2) Jeg er samtidig helt ligeglad med om de lærer det - jeg får ingen problemer, og deler gerne 2-taller ud som et maskingevær, eller dumper folk. Det er helt vildt dumt at dumpe mit kursus, men man kan sagtens, og jeg er ligeglad.

punkt 2 er lidt ondskabsfuldt, men det taler faktisk til mange studerende: hvis det virker, forstår den studerende at jeg gerne vil hjælpe og synes emnet er helt bizart vigtigt jævnfør punkt 1, men det er deres eget forbandede ansvar. Jeg har ikke tænkt mig at gøre andet end at sætte rammen op, og tjekke om jeg, som ansat, kan stå inde for kvaliteten på dommens dag. Jeg taler således nok primært til en blanding af indre og ydre motivation? Jeg er et meget meget begejstret menneske, og det smitter også af, tror jeg.

Jeg synes det virker okay, men jeg vil ikke tage kradsere midler i brug (som f.eks. dem Michael nævner, eller de tidligere diskussioner om at forbyde laptops undervejs osv osv.)

René Pedersen

Jeg havde flere kurser på datalogi hvor det der lå udenfor pensum i bøgerne var meget mere interessant end det der var indenfor. Det var utroligt svært at motivere sig selv til at læse de udvalgte kapitler når det andet stof var det der tændte.

Jeg kan nikke genkendede til at interessen stiger når man klarer sig bedre. Jeg husker i hvert fald et par kurser som hang mig langt ud ad halsen, indtil jeg så lyset. Pludselig var de vildt interessante. Det kan drive mig meget at vide at jeg er god til noget. Omvendt kan jeg have svært ved at motivere mig for noget hvor jeg føler at jeg ikke er god nok til at høre til der.

Der var også klart forskel på indlæringen fra forelæsere som engagerede de studerende kontra forelæsere som kunne dysse en hel sal i søvn.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses