Jeg tror på outsourcing – også til Indien
Min bloggerkollega Therese Hansen har indledt en spændende debat om outsourcing på Version2. Hun tror ikke på, at outsourcing til lavtlønslande kan betale sig og skriver blandt andet følgende:
“Jeg har hørt denne holdning så utroligt mange gange - ikke mindst fra folk som prøver at overbevise mig om at jeg skal gå ind i ledelse "for der er ingen fremtid i programmering - det får vi inderne til". Bullshit siger jeg bare. Ønsketænkning!”
Jeg er uenig. Mange af de it-opgaver, der for år tilbage var hverdagskost for danske programmører, er langsomt forsvundet. Der var engang, hvor programmører med stærke HTML/CSS-kompetencer var en efterspurgt vare. Men så sprang dotcom-boblen, og efterspørgslen på billige, udenlandske HTLM-ressourcer steg, mens disse tidligere så lysende stjerner af danske programmører langsomt at begyndte falme. Tag blot og blad gennem jobsektionen på Version2 i dag.
Dalende efterspørgsel på danske programmører
Programmørerne er dog ikke helt væk. De findes stadig rundt omkring i Danmark. Men i en tid med online "slices and dices" og billige tjenester er det forståeligt nok ikke et oplagt karrierevalg for nogen, hvis det bare handler om disse færdigheder alene.
Den dalende efterspørgsel på danske programmører med disse kompetencer var på mange måder en uundgåelig udvikling. Programmører i Østeuropa og Sydøstasien blev dygtigere, mens værktøjer som Photoshop udviklede sig og blev endnu mere avancerede.
Dette er netop er par af grundene til, at et stigende antal programmeringsjobs i dag outsources til Indien.
Letkøbte skyttegravshistorier
Så ved jeg godt, at Therese skriver, at hun ”lyttet til historierne fra skyttegravene”, men det har åbenbart mest været projekter, der har sprængt sine budgetrammer. Selvfølgelig er der projekter, der ikke går som forventet, også når man arbejder med outsourcing.
Men er det ikke alt for letkøbt at drage generelle konklusioner om outsourcing på dette grundlag?
For det første mener jeg, at outsourcing tager tid. Derfor kan man ikke fra dag til dag erklære et projekt en succes eller en fiasko. Det er ikke sikkert lønsomheden kommer fra dag 1.
Desuden kan man stille sig spørgsmålet om eksempelvis Danske Bank ville outsource en større del af deres til it-drift til Indien, hvis det ikke kunne betale sig? http://www.finansforbundet.dk/?mId=4046&ArtId=180413
Outsourcing på nærmeste hold
Jeg har selv oplevet outsourcing på nærmeste hold og har både haft positive og negative oplevelser med det – men de positive overskygger klart de negative. Selvom de kulturelle problemer undertiden synes uovervindelige, dialekten uforståelig og manglen på proaktivitet frustrerende, så har jeg dog lært, at en god indisk kollega kan det samme som en dansk. De er kulturelt vidende om det danske mindset, vores arbejdsmoral samtidig med, at de er i stand til at kommunikere effektivt.
En af grundene til, at jeg tror på Indien som outsourcing-nation, er udviklingen. Udviklingen i Indien har raketfart, og nu findes der ikke længere bare Centers of Excellence for inden for teknologier som SAP, SharePoint eller .NET – nej, nu er de også fordelt udover regioner eller lande som for eksempel Norden, England eller USA.
IDC tror også på outsourcing
Men, det er altså ikke kun mig, der tror på outsourcing. IDC gør det også. De har analyseret sig frem til, at markedet for outsourcing i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika) vil stige fra de nuværende 10 mia. dollars til hele 14,2 mia. dollars 2014 – det er altså en stigning på næsten 50 procent over kun tre år!
Derfor er du – Therese – selvfølgelig ikke helt galt på, når du forholder dig kritisk til outsourcing. Der vil selvfølgelig altid være programmeringsjobs i Danmark. Bare ikke så mange. Og slet ikke til de satser, vi har været vant til.
Sagen er, at outsourcing er kommet for at blive, og det begrænser ikke vores (it-branchens) potentiale, men øger blot vores fælles evne til at levere bedre løsninger til flere virksomheder og organisationer, Dermed kan it-branchen løfte sin del af slæbet, når det handler om at løse vigtige samfundsudfordringer som faldende produktivitet, dalende vækst og en offentlig sektor under pres.
Victor er Group Manager hos it-konsulenthuset Avanade og er ansvarlig for virksomhedens løsninger og rådgivning inden for samarbejds- og videndelingsværktøjer. Victor blogger om Enterprise Collaboration og Teknologi .
Follow @vkeeganKommentarer (5)
Nogle gange fungere outsourcing rigtig godt, andre gange ikke:
http://ing.dk/artikel/101699-bo-ramt-af-skuffende-outsourcing
Det kræver at begge parter kender deres rolle til bunds, og også gerne har noget erfaring med det. Så man kan ikke bare sige "Ja" eller "Nej".
Jeg ved, outsourcing er svær, fordi det tilfører værdi til processen, at man kan tale med hinanden, medens der er ægte øjenkontakt. Jeg tror, outsourcing er en fase, der forsvinder, når lønningerne harmoneres verden over. Lønningerne i Kina stiger med raketfart for tiden. Jeg synes, outsourcing er forkert, fordi det er en fortsættelse af koloniseringen, udbytningen af tredjeverdens lande. Jeg er bekymret for, at outsourcing er uhensigtsmæssig, fordi vi ikke kan leve af at kunne ingenting, og der ender vi, hvis vi outsourcer alt. Alle danskere kan ikke være direktører i et outsourcingfirma; Gevinsten er kortvarig. Som at tisse i bukserne i frostvejr.
Det er jo den sædvanlige sang indenfor IT - man finder et nyt vidundermiddel og pludselig er alt søm ;)
Svaret på mange problemer er for tiden åbenbart Outsourcing - efter min mening er Outsourcing et fint værktøj til visse typer af opgaver, men det er stadig kun et værktøj blandt mange muligheder. Svarene på ens problemer afhænger af hvilke spørgsmål man stiller - og så længe man kun spørger om hvordan man kan spare/optimere mest muligt med Outsourcing, jamen så er det jo også de svar man får.
Status quo er desværre et symptom på den udbredte vanetænkning indenfor IT.
Hvis man der i mod var lidt modige og turde stille et åbent spørgsmål som, hvordan kan vi optimere vores udvikling så vi sparer tid, resourcer, sikre dygtige og kvalificerede medarbejdere og samtidigt lære af processen så vi konstant bliver bedre, så får man en anden slags svar. Disse svar kan rumme alle former for svar, heriblandt også outsourcing.
Jeg er enig med dig i at den lavt kvalificerede programmør (i fremtids forsker sprog T folk) kommer til at "gå på pension". Det er behov for specialister og for folk som kan gøre en forskel og få tingene til at ske (det fremtidsforskere kalder for I og Stjerne folk).
/Jeppe
Hej alle, Tak for jeres kommentarer. @Jeppe Jeg ved ikke om det er den sædvanlige sang indenfor IT. Virkeligheden for mig er, at efterspørgslen fra vores kunder skal blive mødt med den kapacitet og pris, som vi kan tilbyde - uanset om det er i Danmark eller ej. Der er også en forskel mellem outsourcing og offshoring. I mange projekter er det mere en outsourcing princip, hvor dele af et projekt sendes til et hold i Indien, Østeuropa eller Sydamerika. Offshoring er mere, hvor en hel funktion eller service er permanent flyttet til udlandet. Offshoring per definition er noget, der er ikke populær indenfor IT-branchen i modsætning til andre brancher (Regnskab, produktion osv.).
Jeg ser den aktuelle udvikling i it-branchen som en udfordring, som vi alle bør overveje. Spørgsmålet med hensyn til optimering er noget, alle virksomheder og it-afdelingerne spørge. Jeg tror, at der er en voksende og relevant mulighed for vækst inden for proces og udvikling optimering. Optimering ofte ender på bundlinien - hvor meget kan vi spare? Jeg accepterer, at vi skulle prøve og fokusere på hvor meget mere effektive og produktive vi kan være.
Programmørerne er dog ikke helt væk. De findes stadig rundt omkring i Danmark. Men i en tid med online "slices and dices" og billige tjenester er det forståeligt nok ikke et oplagt karrierevalg for nogen, hvis det bare handler om disse færdigheder alene.
Selvom man skriver "programmør" på sit visitkort, så er mange nok i praksis mere end det.
Nu nævner du HTML/CSS. Det er et godt eksempel på en branche, hvor man typisk har med kunder (interne såvel som eksterne) at gøre, der ikke er eksperter i kravspecifikation af it-projekter. Her hjælper programmøren ofte med at definere projektet eller i det mindste med at foretage nogle rimelige valg mht. de detaljer, der ikke er beskrevet i kravspecifikationen. Den type job er ikke så velegnet til outsourcing, selvom jobbeskrivelsen stadig siger "programmør".

