It og telestyrelsen vil have dig!
Efter at have modtaget et stillingsopslag fra både Christian Lanng og Mikkel Brun tager jeg konsekvensen og håber at de derfor IKKE sender den igen! 
Så...
I stedet for at diskutere stolpe op og stolpe ned omkring hvordan politikere og embedsmænd burde organisere IT politik i DK, her på Version2 - GØR DOG NOGET.
Hvorfor ikke tage konsekvensen og bliv en fast del af det team, som kommer til at tegne IT politik for det offenlige Danmark i den nærmeste fremtid?
Interesserede skal kunne nikke genkendende til følgende:
*"...du har en IT-baggrund med enten en formel projektleder-uddannelse eller praktisk erfaring med IT-projektledelse, lægger vi vægt på, at du * ? har en struktureret tilgang og afsluttermentalitet. ? har lyst til et udfordrende job, hvor evnen til at samarbejde sættes højt. ? du kan holde fokus på tværs af et bred opgavefelt, med mange interessenter fra det offentlige, dansk erhvervsliv og virksomheder. ? at du har kendskab til, eller lyst til at lære mere om og arbejde med, Agile, SCRUM eller Prince2 projektledelsesmetoder. ? kan kommunikere dine pointer kort og klart. "
Og får så rig lejlighed til at arbejde i og med:
*"...et nyt center, der arbejder tværgående i ITST med open-source, åbne standarder og løsninger til digitalisering af den offentlige sektor såvel som det private erhvervsliv. *
*Centret arbejder med de nyeste teknologier inden for it og web, og du vil få indgående kendskab til projekter som NemHandel, E-tinglysning, Borger.dk, Virk.dk og fælles offentlig brugerstyring, ligesom arbejdet involverer en bred kontaktflade i forhold til samarbejdspartnere i stat, regioner og kommuner. *
En del af centrets arbejde er internationalt, da vi også samarbejder med en lang række organisationer og virksomheder uden for Danmark, og vores filosofi er baseret på hyppige leverancer, et stærkt løsningsfokus og digitalisering, der giver værdi. "
Hvis du vil vide mere - så går jeg ud fra at du kan ringe til ITST og - "kontakt områdeleder Christian Lanng eller chefkonsulent Mikkel Hippe Brun..."
Jeg tror at mange af debattørerne her på V2's debatfora kan få væsentlig mere indflydelse i dette job end ved et utal af debatindlæg.
Kommentarer (4)
Jeg tror nu de færreste vil være villige til at gå markant ned i løn for at få den indflydelse - og det er med ret stor sikkerhed realiteten.
Vi har jo en del her på V2 der arbejder i det offentlige som virker både professionelle og dygtige til deres jobs, men mit indtryk er at de er undtagelsen der bekræfter regelen om at alle de dygtige flygter over i det private erhvervsliv til bedre lønninger og mindre bureaukrati.
En gang når jeg har lang tid, skal jeg næsten fortælle historien om en god ven som sidder i bestyrelsen for en selvejende børnehave og hans oplevelser med Lolland Kommunes IT-folk...
Rene,
Det er ikke på dette niveau, problemerne opstår.
Når teknikkerne ser opgaven er det allerede for sent.
At debattere disse emner på Version 2 har iøvrigt intet med direkte indflydelse at gøre. Problemet er at statens omgivelser ikke oppe i omdrejninger og dermed at debatten ikke fungerer.
Det er 100 gange vigtigere at få en bredere aktiv forståelse end blot en konkret løsning ændre lidt. Fejlene er omfattende og gentagne, dvs. du er nødt til at addressere værdi-perspektivet fremfor det konkrete middel.
Eksempelvis behovet for Semantisk Interoperabilitet i stedet for den monolitiske standardisering.
@Mikkel,
Det med lønnen kan være et ømt punkt, jeg kender dog IT folk i det offentlige system som har en årsløn der sagtens kan måle sige med en lønnen i det private.
Hvad angår "mindre bureaukrati" i det private, i forhold til det offentlige - det er en skrøne!
I det offentlige er du underlagt aktindsigt, dokumenthåndtering osv + et utal af konsulenthuse som forsøger at indføre LEAN og andet godt som betyder nye processor etc.
I det private er du underlagt ansvar overfor aktiemarkedet og krav om forudsigelighed i eksevering f.eks i salg giver mindst lige så mange mærkelige "papirgange", som i det offentlige.
Så lad ikke "bureaukrati-monsteret" skræmme dig væk det fanger dig alligevel på et tidspunkt :-)
@Stephan,
Enig, men du kan tro at du sagtens kan finde ligesindede i statsadministrationen og i den kommunale sektor, som mener at en model for semantisk interop er fundamentet for alt IT udnyttelse i sagsbehandling.
Jeg er sikker på at hvis du var projektleder i Christian og Mikkels afdeling så vil du kunne flytte eller være med til at begynde et paradigmeskift i den retning :-)
-René
@ Rene
(Der ligger vel en form for kompliment i dette ;-) Men det er ikke relevant)
Jeg ved der er masser af fornuftige funktionærer som gerne vil det bedste for samfundet og arbejder herfor. Jeg har over årene talt med ikke så få af disse.
Men det står mig helt klart at det slet ikke er der den halter. Disse funktionærer sidder i en spændetrøje som vil få enhver med visioner til at løbe skrigende bort.
Problemerne ligger flere steder - hele gruppebeslutningsssytememet fra Kontorchef og opefter - de politikere som bygger på angsten for mennesker (og gør sig til talsmand for at bruge statens som overdreven kontrolmaskine)- leverandørerne med kortsigtede kommercielle interesser der manipulerer og lobbyer (f.eks. de mange milliarder der spildes på overvågningi stedet for sikkered), rådgivningslaget fokus påa t tale systemet efter munden istedet for at rådgive efter behov og så selvfølige medierne hvor der er langt mellem snapsene - specielt i Danmark.
Beklager jeg er overbevist om at det som der mangler er mere uafhængig kompetance og styring af retningen frigjort fra centraladministrationen.
Systemet er ganske enkelt ikke i stand til at genvinde sin demokratiske habitus indefra - der skal et pres til udefra, hvis det overhvoedet er muligt i et så detailstyret og ufrit samfund som det danske.
Både for at lægger pres på medierne og politikerne, men i lige så høj grad for at give de funktionærer som der er i systemet et legitimt grundlag for at tale gruppebeslutningssystemet i mod.
