Hvor skal vi hen du ?

Version2.dk har en lille afstemning på forsiden for tiden, der handler om at arbejde i udlandet.

Normalt giver jeg ikke en fis for sådanne afstemninger, for de har ingen statistisk værdi eller valør.

Men den her er en lille smule anderledes, især hvis vi glemmer procentallene og regner baglæns fra de 754 afgivne stemmer:

38 har stemt Jeg planlægger en rejse/jeg er allerede i udlandet

219 har stemt Ja, gerne på fast basis

143 har stemt Ja, men kun i en kortere periode

og

128 har stemt Ja, men det kan ikke lade sig gøre for mig rent praktisk

Indenfor en træskolængde er det 500 danskere, der må formodes at have et eller andet at gøre med IT, der er parat til at udflage i et eller andet omfang.

Tallet kan sagtens være meget større, det er langt fra alle danskere der har set afstemningen på v2.

Det kan sikkert også være mindre, nogen skifter utvivlsomt mening, hvis drømmen pludselig bliver påtrængende konkret.

Hvis vi skal prøve at grave lidt dybere, er de 219 sandsynligvis unge der endnu ikke har børn og de 128 er lidt ældre med børn. De 143 i midten kan vi ikke rigtig gisne om.

Så slag på tasken: 300 af dem der har stemt skal bare have et lille nøk og et godt tilbud, så er de over alle bjerge.

Kan vi undvære 300 gennemsnitlige danske IT folk ?

Er der forresten nogen grund til at antage at de er gennemsnitlige ?

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning er selvstændig systemprogrammør, kernekoder, Varnish-forfatter, data-arkæolog og brokkehoved uden særlig portefølje.

Kommentarer (24)

Jan Poulsen

Lad mig bidrage lidt til demografien.
Jeg er selv etableret med hus, børn og fast arbejde.
Men i disse tider hvor vores konkurrenceevne er så forringet kunne det måske være en ide at arbejde i et andet land for en løn, der kunne give en tilsvarende levestandard på det sted.
For programmører må det være relativt nemt, men for os andre i drift er det nok kun 80% af arbejdet, der kan udføres remote.

Poul-Henning Kamp

Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan følge dit argument. Det her hander netop ikke om remote arbejde, det handler om folk der er parate til at forlade Danmark hvis de får et godt tilbud. Jeg kender adskellige danske driftfolk i udlandet.

Poul-Henning

Chris Bagge

Rent faktisk er det ofte drift og lignende der bliver outsourcet, og foretages fra udlandet. Så hvis du vil flytte til udlandet, for at drifte danske systemer derfra, så tror jeg ikke du skal regne med en forøgelse af levestandarden.

Jeg tror de fleste danskere bliver noget overraskede når de opdager arbejdsbetingelserne og ledelsesform i udlandet. Pas på ikke at dømme efter den rå løn. Der er en masse ting man får 'gratis' i Danmark som der skal betales for i udlandet.

Tag som eksempel Sverige. Her er skatten meget lavere. Der er bare et stort men. De har noget der hedder en 'arbejdstageravgift' på ca. 30%. Den skal virksomheden betale inden du ser beløbet. Sådan kan man også skjule en høj skat.

Anonym (ikke efterprøvet)

Det er langsomt ved at gå op for folk at Danmark er i en negativ dødsspiral trukket ned af embedsvældets selvtilstrækkelighed og den politisk populisme.

Selvfølgelig kan man komme ud af denne dødsspiral - spørgsmålet er kun hvor langt nede man tager sig sammen.

Argentina var for 100 år siden et af de rigeste lande i verden - nu ligger de og roder langt, langt nede. Hvis bureaukratiet i specielt Finansministeriet, KL og Danske Regioner ikke snart tager sig sammen og lærer lidt ydmyghed istedet for den næsten totalitært elitære bureaukratisme, så vil vi ryge meget langt ned førend det vender.

Problemet er at det er de mest kompetente, dynamiske og mest velhavende som flytter først - hvorfor skulle de ofre sig for at dødsygt samfund som spilder ressourcerne på bureaukrati og gør de svage svagere, mens de holder de stærke nede?

Når den bølge tiltager bliver det meget svært at vende førend levestandarden har taget et alvorligt hug nedad. Og så rammer den sociale uro langt hårdere.

Inden de ved af det, så har de ofret alt hvad der var godt i Danmark på deres Planøkonomiske alter.

Hovedproblemet er magtarrogance og manglende ydmyghed i embedsvældet. Og ja - inkompetance i det politiske system, men det er i sidste ende blot overfladen af systemet. Beslutninger tages ikke af enkeltpersoner.

Du kan sagtens udpege enkeltpersoner som er blandt frontrunnerne på katastrofen (en person som Lars Frelle Petersen har kostet det danske samfund uhyggeligt meget og hans hærgen fortsætter), men bag ham står det et magtvælde af gamle 1969'ere som er ude i noget gensidig systemnepotisme som fokuserer på at overbevise hinanden om egne fortræffeligheder, mens man som seende blinde gentager de fejl som skaber problemerne i stadigt større grad.

Deres forældede regnearkstankegang bilder sig igen ind at kunne styre samfundet til succes uden at indse at det netop er deres forsøg på styring som er problemet.

Kristian Nielsen

Jeg er en af de unge som du skriver om og jeg har stemt ”Jeg planlægger en rejse/jeg er allerede i udlandet”. Jeg er snart færdig med mit studie og kæresten og jeg planlægger allerede at rejse til udlandet når vi begge er færdige med studiet. Jeg har allerede skabt lidt kontakt til en stor driftsvirksomhed i Australien og jeg må nok indrømme at jeg allerede glæder mig til den dag hvor jeg kan pakke kufferten og stige ombord på flyet.

Grunden til min rejselyst skal nok findes i mange af de punkter som Stephan ridser op. Jeg er så træt af den måde som Danmark bliver ledet på (og jeg stemmer endda venstre), og jeg er slet ikke sikker på at en socialdemokratisk regering vil gøre det et hak bedre.

Jeg er træt af alt går op i vældfærd. Jeg er træt af at ”alle” bare forventer at få når de rækker hånden ud. Jeg er træt af alle de ligegyldige afgifter som bliver lavet (tag nu fedtafgiften!) blot for at der kan komme penge i statskassen og jeg er træt af at jeg skal give over halvdelen af min løn i skat.
Det er siden 70’erne lykkedes os og skabe et imponerende vældfærdssamfund hvor de krav der stilles til borgerne er uendelige små og hvor man i mange tilfælde kan få hvis man ikke gider.

Jeg har slet ikke noget i mod at betale min skat og jeg synes det er fantastisk med det sikkerhedsnet vi har som kan hjælpe folk på fode igen hvis man skulle være så uheldig at bliver syg eller miste sit job. Hvad jeg har noget imod er at Danmark i udlandet er blevet kendt som det land hvor man kan få penge for ikke at lave noget, og dette synes jeg ikke er okay.

Et lille surt opstød fra min side men alt dette grunden til at ikke jeg ønsker at bo eller arbejde i Danmark ;)

Anonym (ikke efterprøvet)

Bemærk at min pointe IKKE er politisk ideologisk, men blot at den populistisk/bureaukratiske ledelse af samfundet - uanset politisk standpunkt - må betegnes som desideret ringe og samfundsskadelig.

Et forhold, man bør være opmærksom på, er tendensen til at Rød blok fører blå politik for at holde på midtervælgerne ligesom Fogh første Rød politik af samme årsag.

Det er derfor ikke givet at Rød Blok fører Rød politik, dvs. blot øger statens forbrug for at købe stemmer til skade for samfundsøkonomien, mens man dogmatisk messer noget om "investering i fællesskabet" som ingen kan påvise afkastet af.

Se f.eks. denne artikel - Socialdemokratiet kan også konstatere at befolkningen er bekymret for økonomien.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2287352.ece

Min pointe er at man burde fokusere meget mere på digitaliseringseffekten ved at gøre den offentlige sektor mere dynamisk og effektiv.

Selvfølgelig har Danmark et enormt incentiveproblem med verdens højeste skatteniveau og en middelmådig offentlig sektor, men hvis man gør det til et spørgsmål om minimalstat eller velfærdssamfund, så er der ingen win-win.

Jeg vil uden tøven vove den påstand at man kan hente en faktor mange mere ved at gøre op med det elitære bureaukrati og markedsgøre den offentlige sektor uanset om man ændrer på skat/omfordeling.

Det vil både give mere velfærd for skattekronerne og trække vækst i den private sektor, dvs. sænke finansieringsbehovet SAMTIDIG med at man øger finansieringsgrundlaget.

Kort sagt - gør op med 1969'erne i statsadministrationen, Danske Regioner og KL. De rager magt og penge til sig selv og deres lakajer, mens de skyder samfundet sønder og sammen med deres planøkonomiske magttilgang til alting.

Der sidder masser af kloge og kompetente folk i både statsadministrationen og i de offentlige servicefunktioner som gerne vil samfundets bedste og har et rimeligt åbent sind, men ikke kan komme til for "Old Boys Network". Og de holder ikke længe når de rammer socialiseringslaget (Kontorchef-rollen) - her stopper din karriere medmindre du er en loyal nepotist som først og fremmest varetager kollegaernes interesser.

Der ligger simpelthen et grundliggende kulturproblem i statsadministrationen hvor det at beskytte og udbygge den offentlige administration er vigtigere end alt andet - på trods af at det allerede er Danmark hovedproblem.

Jan Wiberg

Jeg har sammen med kæresten, og vores 2 årige, 'taget springet' og flyttet udenlands. Det var bestemt ikke en forkert beslutning (so far), men det er også interessant at se danskere generelt ikke helt har forstået hvor godt de har det...og at andre lande også kan have ledelsesproblemer ;)

Der er spændende muligheder i udlandet, men omvendt er standarden ofte lavere: kortere ferier, længere arbejdsuger, lavere løn, og der er ofte en barriere sprogmæssigt som ikke kan ignoreres.

Anonym (ikke efterprøvet)

Problemet er historiens lektie - evnen til fornyelse er dårlig i kulturer hvor troen på egne styrker er blevet nationens svaghed.

Det er alt andet lige nemmere at skabe noget i kulturer hvor man tror på og arbejder for fremtiden.

I Danmark går alle - som i de fleste tidligere velstående "civilisationer" - op i at bevare det forfaldne og tære på fortiden fordi de frygter at miste erhvervede "rettigheder". Værst af alt, de mange offentlige ansatte - des tættere på magten, desto værre er det.

De offentligt ansatte vil ikke af med New Public (mis)Management fordi det gavner samfundet, men fordi det gavner dem.

Konservative er blevet nationalkonservative uden sans for frihedsrettigheder, DF er bange for deres egne skygger, Venstre administrerer magten, S er ligeglade hvor fattige vi bliver så længe vi er lige fattige - og resten synes at lege meningsmålingstagfat uden vision eller retning - SF værst af alle. LA er den eneste fornyelse, men hvad bidrager de med udover "ned med skatten" og åbne grænser/lukkede kasser?

Danmark er ikke et demokrati, Danmark er et bureaukrati i forfald. Et samfund uden gejst.

Det behøver ikke være sådan, men det er svært at rejse sig når åget af 50% på overførselsindkomster sidder tungt på magten

Rasmus Pedersen

Jeg rejser gerne for den rette opgave, for mig vil det ikke være pengene der afgør hvor jeg arbejder, det der betyder noget er om det er en opgave jeg synes er min tid værd.

Kortsagt så rejser jeg ikke til udlandet for at hacke på noget kode jeg ikke brænder for.

Carsten Sonne

Det er ikke pengene i sig selv der får mennesker til at trække teltpælene op; Det er drømmen - drømmen om en bedre fremtid for sig selv og sine børn, drømmen om rigdom eller måske drømmen om at opleve verden.

Der er ikke meget plads til at drømme i lille Danmark. Vi kunne med rette kalde landet: The Land of Broken Dreams.

Trods vores knuste drømme: godt nytår alligevel :-)

Torsten Holtse

Jeg kunne sagtens finde på at rejse ud, i hvert fald i en kortere periode, men det ville være pga. det arbejde jeg rejste til, ikke pga. landet. I visse tilfælde ville det måske endda være på trods af landet. Jeg har f.eks. ingen illusion om at det skulle være specielt fantastisk at bo i Redmond, men derfor kunne jeg alligevel godt tænke mig at prøve at arbejde det. Der ville så også være grænser for hvor langt jeg ville strække mig for arbejdet. Jeg kan ikke forestille mig hvilket job, der kunne være så attraktivt at det kunne få mig til at flytte andre steder hen end Europa eller USA...og varme lande, NEJ TAK! Alt for mange kryb og alt for meget varme ;-)

Jeg er godt tilfreds med at bo i Danmark. Andre lande er noget jeg kan tage på ferie til, men hvis jeg kunne finde det rigtige job kunne ferien godt blive forlænget til et arbejdseventyr :-)

Mads Vanggaard

Jeg er selv ude, og har været det i et par år.

Som andre har skrevet får man en indsigt i hvor godt vi har det i Danmark og hvor forskellige arbejdsmæssigt vi er fra andre nationer. F.eks. oplever jeg meget, at folk ikke er i stand til at modtage en arbejdspakke med åbne spørgsmål og selvstændigt at færdig-definere opgaven og herefter løse den. Det er noget vi danskere er gode til. Vi er også gode til at arbejde med forskellige typer af opgaver, fremfor blot at være database specialist eller lign. Mange studerende er ude i et år som et del af deres studie (lad det være som sprogskole eller som en del af deres Phd.); det er min opfattelse at det hovedsageligt en modning man får ud af det. Det gælder det samme her.

Jeg glæder mig at rykke til det næste land. Jeg glæder mig også til at komme hjem. Men alt i den rette sekvens og til den rette tid.

Godt nytår

P.S. Man oplever også hvad det betyder at skatten er 15% flat - her går du kun på det offentlige sygehus hvis du er sikker på at overleve hvad som helst

P.P.S. Her oplever du også at folk smider røret, hvis du siger, at du kun taler engelsk, selv hvis de er unge og har engelsk i skolen

Carsten Olsen

Jeg er for en gangs skyld enig med Stephan Engberg. Jeg er selv rød. Men syntes i høj grad Stephan holder sig til emnet. Alle politikere i folktinget prøver bare at gøre sig selv mest muligt populære. Ingen har en langtidsholdbar plan. Der er ingen der har en plan for Danmarks langsigtede problemer. Danmarks langsigtede problem er at de unge lærer at det er ok at lyve og fuppe sig igennem alting se f.eks. bare Lene Espersen. Hvis man skal rette op på dette skal man lærer de unge "nye værdier" og det er ikke nogen en gennemsnitlig folkeskolelærer kan lære dem fordi de har ikke "fået dem ind med modermælken". Faktisk er der INGEN folkeskolelærer der vil kunne begå sig på en almindelig arbejdsplads på grund af "adfærdsproblemer". (Det er ikke ok med at fuppe sig igennem på "en almindelig arbjedsplads").

Anonym (ikke efterprøvet)

PHK

Godt Nytår

Hvad er emnet?

Synes du ikke det er relevant HVORFOR folk svarer som de gør? Hvordan vil du ellers kunne adressere kilderne til problemerne?

Som sagt opfatter jeg ikke det jeg siger som "politisk" - det er forhold som burde involvere alle og som de politiske partier vil have forskellige holdninger til.

Synes du ikke at det f.eks. er relevant, at endnu et monopoliseret område BÅDE skader os samfundsøkonomisk OG modvirker dygtige it-folks mulighed for at løse problemer og dermed have en eksistensberettigelse i Danmark?

Bemærk at jeg ikke bare brokker mig - jeg prøver at være neutralt konstruktiv. Danmark er et godt samfund, men det gør bare meget hurtigt den forkerte vej, dvs. "godt" er et relativt begreb hvor stadigt flere vil mene at balancen tipper fra deres synspunkt.

Carsten Sonne

Stephan,

Den ydmyge tilgang forsvandt med fremkomsten af det moderne samfund. Med den voldsomme teknologiske udvikling og vores enorme rigdom er opstået en illusion om fuldkommenhed. Hvad du er vidne til er Narcissus' forbandelse. Vi er begyndt kun at finde de svar vi søger.

Vores politikker og vores embedsfolk er ramt, vores befolkninger er ramt, vores kultur er ramt. Hele vores samfund er gennemsyret af en tro på vores egen fuldkommenhen. Selv vores videnskaben er begynd at blive ramt.

Der skal en voldsom øjenåbner til før den udvikling vender.

Mvh

Anonym (ikke efterprøvet)

Njahh .. det kan lige så godt være en belejlig hypotese. Jeg er ikke sikker på at det har ændret sig så forfærdeligt meget.

Det som har ændret sig er vores tekniske muligheder for at blande sig i forhold man ikke kan overskue.

Men der er skam også masser af mennesker som mener at et anstændigt samfund er værd at kæmpe for. Se f.eks. her, hvor jeg også var involveret.
http://ieeessit.org/technology_and_society/free_sample_article.asp?Artic...

Et problem er at folk agerer som de gjorde i DDR i 1970erne - opgivende, mens de passivt modstræbende forsøger at overleve og kun fokusere på det helt nære. Det poppersk selvkritiske og tværvidenskabeligt analyserende har dårlige tider.

Når verden bliver for kompleks overgår magten til præsterne og overøvrigheden, som fokuserer på at se ud som om de ved hvad de taler om.

Martin Bøgelund

Stephan Engberg:

Argentina var for 100 år siden et af de rigeste lande i verden - nu ligger de og roder langt, langt nede.

Den økonomiske vækst i Argentina for 100 år siden var drevet af landbrugseksport, og befolkningsvækst via immigration og fald i dødeligheden. WWI og WWII hjalp også til, da Argentina kunne holde sig ude af selve krigene, og derved tjente stort ved at eksportere fødevarer til de krigsførende, der jo skulle bruge produktionsresurserne andetsteds. Desuden var styret ikke demokratisk funderet, hvilket dog kom for netop omkring 100 år siden.

Er det virkelig din model for hvordan vi gør Danmark rigere?

Så skal vi altså ifølge dig droppe højteknologien, omstille til kartoffelavl, begrænse demokratiet, forbyde prævention, åbne grænserne helt for indvandring, og holde os neutrale i en verdenskrig, som vi sikkerte selv vil skulle starte.

Hvad hedder dit nye parti, Stephan? Jeg er sikker på du kan høste mindst 90 mandater på den plan!

Anonym (ikke efterprøvet)

Matin

Du argumenterer med din egen stråmand. Jeg har argumenteret for hvad jeg vil andetsteds. Prøv du at finde et partipolitisk budskab i det.

Jeg siger ingenting som samtlige Folketingets partier ikke kunne tilslutte dig hvis de vel og mærket havde tilstrækkelig teknologisk og økonomisk kompetance til at kunne se forskel og mod til at samarbejde hvor der ikke er modsætninger og isolere blokpolitikken til de faktiske stridigheder.

Pointen med Argentina er kun at man man ikke må tage Dansk "overlegenhed" for givet - slet ikke på et tidspunkt hvor den for længst er eroderet af bureaukratiets skadelige detailstyring og teknologiske fastlåsning i en stærkt forældet teknologiforståelse

Hvis du vidste det mindste om konkurrence og innovation, så ville du vide at stilstand er tilbagegang.

Hvis nogen tror at "den danske model" er at det offentlige skal spilde stadigt flere penge, så er det hverken solidarisk eller holdbart - det er opskriften på sikker fiasko på samme måde som et skrift til et kommunistisk, nazistisk, feudalt eller religiøst fundamentalistisk regime (4 sider af samme problemstilling) ville være det.

Carsten Sonne

Så skal vi altså ifølge dig droppe højteknologien, omstille til kartoffelavl, begrænse demokratiet, forbyde prævention, åbne grænserne helt for indvandring, og holde os neutrale i en verdenskrig, som vi sikkerte selv vil skulle starte.

Det er mange forskellige spørgsmål med hvert sit svar, ikke nødvendigvis af samme "familie" eller "farve".

Teknologien skal hjælpe os. I stedet for at betragte den som årsag til vores undergang skal vi bruge den til at bygge vores fremtid på. Teknologi er i sig selv neutral. Det er anvendelse der giver den "værdi".

Landbrugssamfundet er saga blot. Det vil vi aldrig kunne gå tilbage til.

Prævention er der vist ingen der ønsker at forbyde med undtagelse af stærk religiøse grupper.

Trods demokratiets succes, er det ikke ufejlbart. Med fare for diverse beskyldninger vil jeg sige: Kig på Østens nyelige succes.

Indvandring er et kapitel for sig selv. Uanset hvilken holdning man må have til udlændinge i Danmark, gør man klogest i at tage globaliseringen ind i sine beregninger.

Verdenskrig er heldigvis ikke på dagsorden i disse tider. Der er vel andre mere relevante og knapt så hypotetiske spørgsmål som presser sig på.

Jeg er for øvrigt ikke bekendt med Stephan som politisk aktiv? Tager jeg fejl ?

Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg er IKKE politisk aktiv og IKKE medlem af nogen interesseorganisation - det er et bevidst fravalg som koster fordi debatten i Danmark er båret af interesseorganisationer fremfor af individers debat.

Som jeg ser det er Danmark er belejret af en stærkt polariseret skyttegravskrig, hvor man enten er INDEN eller UDE af gruppen. Enten er du Open source fanatiker eller også er du en ond MS-lakaj. Enten er du en "Barmhjertig Socialist" eller også er du en "Fornuftig kapitalist". Det er vrøvl og demokratisk debatmæssigt destruktivt fordi der ikke er løsninger i ekstremer.

Jeg vil derfor gerne have mig frabedt at blive placeret i fordummende og forsimplende "kasser". Jeg tror hverken på minimalstat eller tvangslighed. Jeg tror på mennesker og på at alle arbejder for at bedre egne kår - og at Dansk kultursammenhæng har et væsentligt aspekt at andre ikke lider nød (hvis du yder dit og behandler andre anstændigt, så efterlader "vi" dig ikke).

De eneste faste holdepunkter er at den personlige frihed er ukrænkelig så længe du ikke krænker andres. Og medmindre du kan nasse på andre, så er du selv nødt til at skabe værdi for nogen for selv at leve.

Resten følger deraf - men spørgsmålet er de antagelser og den kausale forståelse som man ligger i problemstillinger og tilgange. De fleste vil gerne frivillige fællesskaber - men der er også mange som gerne vil tvinge dig ind i deres.

Jens Fallesen

Jeg tog selv springet til UK for godt to år siden, og det er nok min bedste beslutning nogen sinde. Jeg befinder mig meget bedre i UK end DK og kan ikke se mig selv vende tilbage igen.

På samme vis kender jeg andre, der er flyttet ud af DK til forskellige steder og ikke kunne drømme om at vende tilbage. Men jeg kender også en del, som [i]er[/i] vendt tilbage efter ophold i udlandet, og hvor det for dem var med til at overbevise dem om, at de hørte til i DK.

I og for sig burde alle danskere efter min mening prøve at bo i udlandet i en periode. Det giver et helt andet syn på både ens eget land og det land, man bor i, og det er sundt på mange måder.

For nogle vil det styrke tilknytningen til DK – men måske berige dem med ny inspiration – for andre vil det blive starten på et nyt liv andetsteds.

Af ren nysgerrighed kunne jeg da i øvrigt godt tænke mig at vide, hvor de øvrige udlandsdebattører befinder sig. :-)

Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg er hjemmeboende i Storkøbenhavn med familie inkl. 3 børn i skolealderen.

Uddannet fra CBS som Cand. Merc dat med Innovation og Konkurrenceevne som speciale. Er selvstændig og vel det som man må betegne som seriel iværksætter, men med et stort forskningsben hvor jeg har gæsteforelæst på diverse videregående uddannelser siden slut-90erne og haft en væsentlig involvering med EUs forskningsprogrammer indenfor specielt sikkerhed og interoperabilitet.

Jeg har i starten af 1990erne boet 1/2 år i London i forbindelse med at jeg studerede strategi og innovation på London Business School.

Min grundliggende pointe er at Danmark pt. træffer afgørende valg om vi vil bruge It til at effektivisere/innovere eller om man vil misbruge It til at detailstyre og kontrollere.

Det meste peger på at Danmark går i den planøkonomiske fælde og taber hele digitaliseringsprojektet på gulvet, hvorefter fortsat deroute er det eneste sikre. Specielt den offentlige sektor i Danmark er en katastrofe, men den private sektor er også stærkt belastet af karteldannelse, specielt infrastrukturen.

I så tilfælde er Danmark som hjemmebase for it-relaterede virksomheder stort set umulig. Der vil ikke være nogen lokaliseringsfordele tilbage, men kun for høje omkostninger, manglende kompetancer og en inkompetent efterspørgsel som ikke kan drive nogen form for innovation.

Hvis Dansk fornyelse går helt i stå (tæt på at dansk It kun består af monopoler og sugerør i statskassen uden perspektiver) er det om at komme væk inden formuen er soldet op, fordi så vil hestene bides.

Men det afhænger af om der kommer styr på specielt Finansministeriet som er en gedigen katastrofe for dansk økonomi. For at parafrasere et kendt citat - Aldrig før har så få gjort så megen skade på så mange.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses